mandag den 6. august 2012

Genklang


Vi opfinder dybest set intet. Vi låner og genskaber. Vi afdækker og opdager. Alt er givet, som mystikerne siger. Vi skal blot åbne vores øjne og hjerter for at blive ét med det, der er.
- Henry Miller -
Jeg har tit tænkt på det. Når ord vækker genklang. Hvad er det, der sker?  Og hvorfor er det, at jeg kan læse en bog om et emne uden at det fanger mig overhovedet. Det er som om jeg blot glider på bogstavernes overflade og falder ned. De er glatte og utilgængelige. Jeg forsøger, for jeg ved at budskabet er vigtigt og noget, som jeg gerne vil læse og lære mere om. Men jeg bliver ikke lukket ind og på et tidspunkt lægger jeg lettere irriteret bogen væk. Tænker, at jeg ikke var parat. Det kommer senere.
Jeg søger videre og støder pludselig på en anden bog om samme emne. Titlen er lidt anderledes, forfatteren en anden, men budskabet er mere eller mindre det samme. Jeg liver op, læser interesseret på bagsiden og kan mærke, at jeg skal bevæge mig hen til kassen uden at tænke nærmere over det, købe bogen og gå hjem og læse den. Det gør jeg og noget sker. Inden længe åbner ordene sig og jeg glider stille ind mellem linjerne. Læser, drages, berøres. Min notesbog ligger trofast ved min side og jeg skriver flittigt noter, som jeg plejer, når noget taler til mig. Jeg får ideer, subtile tanker, men mest af alt kan jeg mærke, at noget rører mit hjerte. En dyb genklang runger i krop og sjæl. Nu er emnet tilgængeligt for mig, også i den grad, og jeg glæder mig over endelig at få sat ord på det, jeg havde behov for at der blev sat ord på.

Senere skriver jeg måske selv om emnet. Jeg er blevet inspireret, jeg har taget noter og nu ligger det og ulmer som gløderne fra et bål. Der går lidt tid, men pludselig vælter ordene frem som et kildespring. Nu har jeg gjort emnet til mit eget. Jeg har blandet det med hvem jeg er, hvad jeg ved, fornemmer og så stoler jeg på de ord, der nu pibler frem. Jeg håber i mit stille sind at andre end jeg kan få glæde af det, der nu kommer frem. Lidt forbavset ser jeg på min tekst. Hm. Hvor kom det fra? For det er som om jeg vidste noget, jeg ikke vidste. Noget, jeg bare må stole på og give videre.
Og sådan er det. Vi opfinder dybest set intet, som Henry Miller så rigtigt har sagt. Vi låner og genskaber, gør det til vores eget og hvis vi formidler det med hjertet, vil det bevæge sig, få sit eget liv og finde nye modtagere. En ny og vigtig proces sætter i gang.

Og ikke nok med at vi låner og genskaber. Det er som om vi dybest har, hvad vi har brug for, når vi lærer at stole på os selv, vores intuition og pludselig forstår, hvad det vil sige at følge hjertet. Om det handler om ord eller andre måder at udtrykke sig på, så er det som om vi besidder uanede ressourcer og visdom, når vi tør lukke op og lukke ud. Slippe fri.
Selvom alt er blevet sagt før, har vi brug for at høre det igen og igen og ikke mindst har vi brug for at høre det sagt således, at det rører netop vores hjerte. Lige dér, hvor vi befinder os nu, på rejse, på vej i livet, fuld af lyst til at lære og leve. For er det ikke det, vi har fået livet til?

Og kun du kan sige det på din måde. Og lige netop din måde at sige det på, vil åbne og berøre hjerter, der ellers ikke kunne høre det. Skabe genklang.

10 kommentarer:

  1. Veldig viktig ord du deler med deg, denne morgenen, Lene! Jeg nikker gjenkjennende - for det er jo nettopp slik det er.. Vi trenger å høre/lese tingene om og om igjen - med forskjellige vrier - og så er tiden inne, til at vi forstår, at det fenger, at vi kan ta det innover oss...
    Ha en flott dag, kjære du!
    Klem fra meg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Liv Hege og ja, det er jo netop sådan det er! ;)

      Slet
  2. Dejligt indlæg.
    Dine ord vakte genklang i mig :-)

    SvarSlet
  3. Ja, vi låner og genskaber, men et eller andet sted - på et eller andet tidspunkt langt tilbage - må nogen have fundet på selv. Helt selv. Sådan må det vel være... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt, Mia. Alting har vel en slags begyndelse! ;)

      Slet
  4. Ja, Lene, heldige er vi som finner ord som berører, ord som finner gjenklang i oss, som bringer oss en større forståelse av sannheten, bringer oss glede og visdom… Vi bør ikke la dem ligge, vi bør bør derimot bruke dem; nettopp fordi vi så dem, fordi de nådde inn. Hvert ord, hvert dikt, hver tanke har en sjelevenn, en frende… La de ord som ikke berører heller ligge, kanskje kan en annen finne dem, og bli en del av deres sannhet.

    "Men først og fremst er det lagunen som gir dette landskap sin glede.
    Den bringer minner fra verdener man aldri har kjent, og likevel kjenner.
    Den vekker gjenklang av melodier man aldri har hørt, og dog hører igjen i en dønning."
    (Ferdinand Finne)

    Ha en fin mandag.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for fin kommentar, kære Janna. Hvert ord, hvert digt, har en sjæleven. Det er en fin og tror jeg, rigtig tanke. Hjerteord skal siges, gives videre, mærkes.

      For et smukt citat. Åh!

      Klem og god mandag aften til dig.

      Slet
  5. Dejligt og ja, dine ord vækker genklang også her. Ønsker dig en fin dag - her er det stille regnvejr, men lunt. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Gitte, det er godt at høre. Håber du har en god mandag oppe nordpå! :) Klem.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.