onsdag den 1. august 2012

Der var en himmel


Så forsvandt hun. Juli. Jeg vinkede farvel siddende i vindueskarmen i soveværelset. Jeg trak benene op under mig. Måske var det den kølige natteluft. Måske var det månen. Jeg frøs.  Jeg så hende traske af sted og mine øjne fulgte hende, indtil hun forsvandt i træernes skygge. Farvel Juli, hviskede jeg uden ord. Månen blinkede til mig fra sit sølvbad. Sådan er livet. Ankomst. Afsked. Jeg tror hun refererede til sin egen cyklus, den gode måne. Tiltagende, aftagende, ny, fuld. Hun har mange ansigter. Nogle kalder hende lunefuld. Det er fordi de ikke forstår hende.
Det føles tomt i huset uden Juli. Jeg havde håbet, at Augusta, som bare kalder sig August, var dukket op i nattens løb. Det første jeg gjorde, da jeg vågnede, var at liste ind på gæsteværelset og se efter. Hun var dér ikke. Sengen var tom. Vinduet stod åbent og morgenen spejlede sig i ruden. Jeg hørte en dyb lyd af længsel. Et suk. Jeg vendte mig om, troede der var en anden i rummet, men jeg var alene. Det gik op for mig, at det var mit eget suk, jeg havde hørt. Jeg følte mig opslugt af tomhed i gæsteværelset, hvor Juli havde boet i sin måned. Jeg må skifte sengetøjet, tænkte jeg og prøvede at skubbe tristheden væk med tanker om praktiske gøremål. Støvsugning. Oprydning. Noget, der kan transportere mig væk fra denne perron, hvor den eneste passager på toget er en slags ensomhed.

Nu er jeg ikke typen, der føler mig ensom. Jeg nyder mit eget selskab. Men når man har haft en vidunderlig måned boende i ugevis og man har solet sig i venskab, så føles kontrasten lige lovlig voldsom. Jeg måtte selv lave kaffe, sørge for at hundene kom i haven, dække bord. Og mens jeg sad med min morgenkaffe, savnede jeg uvilkårligt Juli og hendes skriverier på den anden side af bordet, lyden af pennen mod papiret, den måde, hun bed i blyanten på og så drømmende ud af vinduet. Lugten af hendes shampoo. Duften af hendes sjæl. At vejret kunne have været bedre i hendes måned og at vi alle længtes efter rigtig sommer, tænkte jeg ikke på. Hun var så meget mere end bare et solstrejf. Hun var min ven. Jeg slugte en klump sammen med brødkrummerne. Skyllede ned med kaffe. Nu går livet videre og landet tilhører Augusta. August i folkemunde.

Først da jeg med dagens anden kop kaffe gik op af trappen og nærmede mig mit arbejdsværelse, så jeg det lysegrønne papir og jeg genkendte det straks. Det var et stykke papir fra Julis notesbog! Det lå sirligt placeret på toppen af min PC. Jeg satte mig forsigtigt på stolen og foldede papiret ud.

Der var en himmel, der var et hav
Jeg samlede sten på stranden, jeg fandt rav
Jeg badede i månelys
Og kyssede med en bølge
Jeg gik med fødderne i sand
Af måger fik jeg følge

Der var en klit, der var et hjerte
I sandet, hvor jeg gik og følte smerte
Jeg solede mig i evighed
Jeg længtes efter livet
En søgen efter noget mere
End det jeg så i sivet
Der var en himmel, der var et hav
Der var en kvinde, som samlede rav
Hun søgte efter sjælefred
En god og evighed kærlighed
Som aldrig vil forsvinde
Hun kiggede ned, i vandets spejl
Hun endelig fandt sin kvinde.

4 kommentarer:

  1. Å,dette var så vakkert skrevet..du har gitt meg en helt nydelig start på denne første dagen i august!Gode ønsker til deg om en fin dag!Hilsen Else Britt

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak og godt at høre! :) Håber at din dag, den første i august, blev fin.

      Slet
  2. Nydelig skrevet om et farvel med Juli...og et velkommen til August. Du skriver så det rører noe i meg, og jeg er helt "med" i historiene dine. Takk igjen for alt det du deler. Du har en gave. Må du ha en flott uke, sammen med August ;) klem til deg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Jeg ønsker også dig en fin uge og kigger snart forbi! ;) Klem.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.