tirsdag den 14. august 2012

Den mærkeligste tid ...


Jeg tøver lidt, mens jeg sidder med det tomme ark foran mig. Udenfor blæser det op og sommeren går på hæld. De sidste dråber skal nydes som god vin. Selv har jeg ferie fra fredag og i to uger. Det bliver en slags afslutning på sommeren og vil samtidig være enden på et kapitel i min historie.
Alle slutninger er nye begyndelser. På et tidspunkt må man gøre status og huske på alle de gode ting, man har lært i den forgangne tid. Jeg har lavet mig positiv statusliste og har remset alt det glædelige op, jeg har lært og erfaret.

Jeg har været nødt til at ændre fokus. Jeg har valgt at have fokus på alt det glædelige, der er sket midt i en tid, som faktisk har været svær for mig. Overgangsalderen og dens hormonhav slår til tider benene væk under mig som bølger i frodigt ocean. Store eksistentielle tanker gør deres indtog og jeg har føler mig som en skibbruden gjort af drivtømmer og sorg.

Det er svært at beskrive, hvad der egentlig sker, men i de sidste måneder har jeg oplevet en sær, skrøbelig og i grunden vidunderlig skildring af livet, når man er nået et stykke ud af vejen. Og er kvinde. Som i mit tilfælde. Jeg har oplevet, hvordan sorg og glæde snor sig om hinanden som to elskende, uadskillelige og krævende i deres begær. Jeg har mærket, hvordan latteren ligger helt tæt på gråden og hvordan sårbarheden kan forvandles i et splitsekund og blive til styrke.

Der har været tidspunkter, hvor jeg måtte kapitulere. Og i modsætning til tidligere har jeg ikke kæmpet imod. Jeg måtte sætte mig i sorgen og bare være. For i hver eneste afsked er der sorg. På dette tidspunkt i mit liv må jeg sige farvel til tidligere overbevisninger. Jeg skræller lag efter lag og alting tages op til overvejelse. Skal jeg beholde eller smide væk? Og når jeg spørger mit hjerte, får jeg svar, som ikke altid er lette at acceptere for hovedet, men eftersom hjertet er mit kompas og jeg har valgt den vej, så lytter jeg.

Så kommer sorgen. Snigende, sejlende i tågen en tidlig morgenstund, dens skib kaster anker i min krop og sjæl og jeg må sidde helt stille og mærke den. Forstå den. Acceptere den. Og lade den gå. Jeg bøjer mig forsigtigt ud over sorgens ræling og lader min tidligere trofaste følgesvend, overbevisningen, sejle af sted. Et lille skib af skrøbeligt papir, en lille båd, som i mig har været stærk og stædig. Fordi jeg troede på den. Jeg siger farvel og ser den forsvinde i tågen.

I disse dage har jeg fokus på vejen videre. Jeg samler alt det gode, jeg har lært og erfaret og jeg beslutter mig for, hvad jeg skal have med mig. Jeg indser, at jeg er min egen skaber og at dette tidspunkt i mit liv er en enestående chance for at starte forfra. Et nyt kapitel. En ny kvinde.

Dette er dog den mærkeligste tid.
Jeg barsler med en kvinde …
som er gold og dog gravid.

11 kommentarer:

  1. Kjære deg, vet du - her renner tårene i dag. Jeg leser ditt innlegg mens jeg selv sitter og har det nokså leit. Har hatt en svært tung samtale i dag, med et menneske som prøvde ta fra meg alt håp om en fremtid slik jeg ønsker meg den, og som ikke evnet å lytte i det hele tatt. Det har gjort vondt i dag. Også kommer jeg inn hit, sitter og leser og kjenner meg så igjen i det du beskriver. Ikke grunnet overgangsalder, men grunnet sykdom. reaksjonene og tankene rundt det, er tydelig noe av det samme hos oss begge.
    jeg syns du skriver det så nydelig - at du ønsker å fokusere på veien videre, hva du vil og hva du skal gjøre - og der er også jeg. det er en litt tung vei å gå, men samtidig spennende og en vei som kan gi uendelig mye glede - om vi bare våger tro, drømme og håpe. Jeg ble oppmuntret av å lese dette i dag og det vil jeg takke deg for. Det er som om du forstår og går gjennom så mye av det samme...Takk, takk - også ønsker jeg deg en nydelig dag i dag. GOD klem til deg og gled deg til ferien din :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære du, det gør mig ondt, at du har haft så tung en dag og i det hele taget. Det kan være svært at finde trøstende ord, MEN jeg vil forsøge og sige, at du skal aldrig lade et andet menneske tage modet og håb fra dig. Dit håb og din tro på fremtiden og det liv, du ønsker dig, er din drivkraft og det er også din rettighed. Jeg håber, at du, når du kommer lidt ovenpå igen, vil være i stand til at finde en anden udvej og komme videre mod det, du drømmer om og som er rigtigt for dig. Det fortjener du!

      Og tak for din anerkendelse, jeg er ydmyg og glad for, at mine ord og min situation kan vække genklang i andre. Jeg erkender, at sorg er en del af livet og at det, jeg går igennem, når hormonerne raser, er noget, jeg skal gå igennem og komme ud af på den anden side, stærkere, mere vis, men stadig åben og sårbar, for et sted dér ligger styrken. Det er svært ja, men som du skriver, hvis vi bare vover håbe, drømme og tro, så flytter det bjerge.

      Jeg ønsker dig en god aften. Du finder en vej, det ved jeg! Klem.

      Slet
    2. Takk, gode deg! Du er så bra!! :))

      Slet
  2. Svar
    1. Selv tak, kære Miri, du er altid velkommen! ;)

      Slet
  3. Heisann!:)Kikker innom som alltid for å få med meg ordene dine, de er sterke, interessante og det er veldig igjenkjennende det du skriver om overgangsalderen..takk for alt du skriver.. og berører med det du forteller, det betyr alltid mye for meg!God kveld fra meg!:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak fordi du altid lægger så fine kommentarer. Det gør mig glad! :) Ha' en dejlig sensommerdag.

      Slet
  4. Takk for at du deler. Ville bare gi deg en klem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære du, klem tilbage! :)

      Slet
  5. Gode, stærke, sjældent udtrykte og dog så genkendelige ord om sorgen over det, der ikke længere er. Som er svært at definere og svært at forklare. Og svært at forstå for de uforstående ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Godt at sætte ord på. Og ja, svært at forstå hvis man ikke lige er dér eller har været dér. :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.