torsdag den 16. august 2012

Dansende diva


Jeg kan godt lide hende. Augusta. Hvordan kan jeg andet? Sommerens sidste måned, dansende på kanten til forandring, noget andet. Hun er en linedanser af frodighed. Balancerer. Og her til morgen var hun tidligt oppe, svøbt i dis og tankefuld tåge. Hun satte kaffe over, sørgede for, at duften sneg sig op af trappen og gennem nøglehullet, ramte mine næsebor og fik mig ud af sengen. Jeg gik over og trak persiennen op. Landskabet lå badet i tågedis.
Det var et smukt syn. Fuglene var næsten stille. Alle holdt vejret, en ny morgen ventede i kulissen, en prima donna og et skuespil, som anmelderne har sagt så meget godt om. Hun er en diva. En sand mester. Og forventningerne gjorde os tavse. Anspændte. I kontrastfyldte sekunder ønskede vi, at tæppet måtte forblive nede, men samtidig krævede vi forløsning. Spænding. Sitren i kroppen. Jeg holder det ikke ud! Hiv så det tæppe op, lad os se hende, lad hende forføre os og fortælle os, at alting bliver godt til sidst. At der er en mening med alt dette. Ventetiden. Tomrummet. Alt det, jeg mærker og ikke kan sætte ord på. Og dog. Jeg vil forsøge!

Nu er tæppet gået op. Den dansende diva er i fuld gang med sit mesterlige skuespil. Disen er forsvundet, men små våde rester ligger som perler over landskabet. En brise rasler i træerne. Fuglene synger. Forsigtigt. Alle kan mærke, at sommeren går på hæld. Lyset er anderledes. Lugten. Og alligevel er den her lige nu i al sin pragt. Sensommeren. Augusta nikker. Smiler. Den er som hende. En kvinde i sin bedste alder. På grænsen til at være overmoden og dog. Der er noget pirrende ved hende, denne flirten med overgangen og det, der vil forgå.

Selv danser jeg på kanten til ferie. Jeg har udsigt til en uge på Kreta. Men først en uge i høstens tegn. Landmanden, kæresten og co. er i fuld gang og det går over al forventning. Tak. I dag skal jeg lave mad til hele holdet og det glæder jeg mig til. Faktisk. Jeg må i sandhed erkende, at jeg er begyndt at følges med de skridt, årstiderne tager. Jeg kender ikke alle dansetrin, jeg snubler, falder, men jeg rejser mig igen og mærker, at alting venter på mig.

Kom med. Videre.
Tag det gode med, det, du kan bruge, det, du mærker i hjertet
og det, du tror på.
Livet. Eventyret. Gør det, du er skabt til.
Det, du brænder for. Det, du ved. Vi ved.
Trylleformlen er så enkel, at ingen forstår, at det virkelig kan være sådan.
Det handler blot om, at du tror på det. Dig. Ja.
Helt ind i hjertet. Sjælen.
Mærker det.
Lever det.
Kom.



2 kommentarer:

  1. Ferie lige om hjørnet - det er skønt. Og så på fantastiske Kreta! Vi er også på vej på ferie om ikke så lang tid. Årh hvor jeg glæder mig og det er så tiltrængt. Men først - pøj pøj med høsten og madlavningen. God ferie. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig en god følelse! Dejligt at I også snart skal af sted. Hvor mon I skal hen? God ferie i hvert fald!

      Knus :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.