torsdag den 5. juli 2012

Tilladelse


Har du tænkt over, hvor meget af det, du tror du kan, skal, må og burde, alene er styret af dine egne tanker? At det i virkeligheden er dig selv, der sætter dine begrænsninger ved at tænke som du gør?
For nylig opdagede jeg, at jeg pludselig havde sat nogle rammer op for mig selv, som jeg på ingen måde følte mig godt tilpas i. Tværtimod. Men jeg havde bildt mig selv ind, at det var sådan, det var, og jeg troede på det. Jeg forsøgte at navigere indenfor de rammer, men jeg blev ulykkelig og rastløs. Og hver gang jeg lyttede, hørte jeg en streng stemme fortælle mig om virkeligheden. Sandheden. Den var meget overbevisende og i lang tid fulgte jeg dens råd, mens jeg blev mere og mere begrænset. Jeg gik kold. Jeg blev tom, inspirationen forsvandt og jeg mødte mure bygget af tvivl og håbløshed.

Heldigvis vågnede jeg op en morgen og hørte pludselig en anden stemme. Den stemme, der er hviskende og blid. Jeg fulgte den langs floden, på bare fødder vandrede jeg forsigtigt og fulgte flodens bølgende linjer. Nu lyttede jeg kun til vandet og til den blide stemme i mit indre. Hjertestemmen. Efter et stykke tid kom vi ud til havet. Floden havde fulgt mig helt ud til verdens ende og her satte jeg mig nu i sandet. Jeg mærkede vinden i mit hår og mine fingre legede med sandet. Jeg tegnede et hjerte.

Mens jeg sad dér på stranden, helt stille, og lyttede til havet og flodens sang, betragtede fuglene i horisonten, der med svævende lethed sejlede gennem skyerne, kom svaret i form af et enkelt ord. Tilladelse. Du skal give dig selv tilladelse til at vælte de mure, du har bygget op omkring dig selv i misforstået beskyttertrang. Tilladelse? Jeg smagte på ordet. Smagen var både sød og salt. En helt fin balance. Og jeg forstod, at det var mig selv, der havde skabt et rum, hvor jeg på ingen måde trivedes. Dag for dag havde jeg lagt mursten på, som jeg egentlig ikke brød mig om, men jeg bildte mig selv ind, at det var sådan, verden så ud. Jeg så den verden så tydeligt, jeg mærkede den og selvom hele min krop og mit hjerte strittede imod, gik jeg stædigt ind i den og lukkede døren bag mig. I rummet var der to ting. Hjertesorg og en vigtig lektion.

Nu gav jeg mig selv tilladelse til at nedbryde muren.  Jeg forlod mit vakuum. Jeg gav mig selv tilladelse til at gå tilbage til det sted, hvor jeg slap den røde tråd og lede efter den igen. Jeg gav mig selv tilladelse til at give slip og igen trække vejret dybt, mærke livet og lytte til den smukke hjertestemme, der hele tiden havde været dér og blot havde ventet på, at jeg skulle forstå. For den slags lektioner er man nødt til selv at lære og det gøres med krop og sjæl. Det er ikke let, men man skal igennem. Og da jeg gav mig selv tilladelse, forstod jeg. Muren faldt hurtigere end den i Berlin. Som et korthus kollapsede den og jeg kunne igen se horisonten. Jeg opdagede at det var sommer og jeg huskede, at det faktisk er min yndlingsårstid.
Da jeg igen rejste mig og børstede sandet af mine ben, lå verden badet i et helt nyt lys. Og selvom bølgerne brusede og skyllede ind over strandet, var hjertet, jeg havde tegnet, stadig tydeligt. 

Jeg er min egen bedste ven, tænkte jeg og hjertestemmen svarede mig med et veltilfreds suk. Og kun jeg kan give mig selv den fornødne tilladelse til at gå hjertevejen, leve mit liv og gøre det, jeg drømmer om.  Det ligger lige for som hjertet i sandet, men på samme måde som tidevandet skyller ind over sandet og tager hjertet med sig til havs, kan tvivl og modløshed stjæle drømmen og håbet.
Men man kan altid tegne et nyt hjerte.

11 kommentarer:

  1. Ja, man skal lytte til sine indre stemmer og følge sit hjerte, så man bliver glad og harmonisk. Jeg taler af erfaring, for jeg synes, at det er det, jeg har gjort. Så jeg er fortravlet, men glad... Mangler bare lige det med roen i tilværelsen... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre Mia. Og i sidste ende handler det altid om den gode balance. For meget og for lidt ...

      Ha' en fin dag og tillad dig selv lidt ro på! ;)

      Slet
  2. Tak Lene... det var lige hvad jeg havde brug for at høre. Jeg slås med disse tanker. Altid, men særlig i disse dage. Tilladelse. Ja.
    !

    SvarSlet
  3. Fru langsom er bare mig, Lotte Frodighed :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lotte, hvor dejligt at du kom besøg! Sæt dig ned, kaffen er klar! ;) Håber du har det godt. Og jeg er glad for, at mit indlæg kunne give dig lidt. Tilladelse er alt. Den tilladelse, du giver dig selv. Tro mig, det ved jeg nu! ;)

      Knus

      Slet
  4. Så viktig..å være sin egen bestevenn..av og til glemmer jeg akkurat det!Og tillatelse..du beskriver det så godt..for akkurat sånn er det!Alltid noe som skal gjøres..takk for at du minte meg på dette..i dag vil jeg fokusere på å stanse litt i travelheten..og kanskje helle følge noen glemte drømmer?Hilsen Else Britt

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er velkommen. Så glad for at mine ord kunne inspirere og minde om. Egen tilladelse er det vigtigste og i grunden det eneste. For uden den ingen glæde! Håber du møder en glemt drøm på din vej i dag og at gensynet gør godt! :)

      Slet
  5. Du har så rett, Lene; det er så viktig å lytte til seg selv, men det er ikke alltid like enkelt...men det har blitt enklere med årene, takk og lov;)..men dette MÅ og BØR henger nok der som en klave innimellom:)
    Knus;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver nok lettere med årene, ja. Det håber jeg! :) Knus tilbage.

      Slet
  6. Der er ikke andre begrænsninger i livet end dem vi sætter for os selv Lene, det er svært for os mange gange at tro den virkelighed at vi fortjener det bedste af det bedste, men via vores tankers styrke er det virkeligheden, vi skaber selv vores hverdag, er det positive tanker der fylder vores hverdag, eller negative tanker, mærk efter følelserne, føler vi os godt tilpas tænker vi positive tanker, føler vi os utilpas tænker vi negative tanker og tiden til at ændre vores tanker inde.
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det, Michael, er den sværeste erkendelse af dem alle. Så starter rejsen forfra. Men helt enig, det kræver god mental træning, gentagelser og også utallige påmindelser! :)

      God weekend til dig også.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.