mandag den 2. juli 2012

Og der er kirsebær


Jeg så hende ikke komme. Jeg var fuldstændig fokuseret på tabet af Juni og det tomme gæsteværelse og så ikke op. Mine øjne var fulde af tårer. Og selvom månen gavmildt lod mig sove og jeg vågnede i en tilstand af accept, bar jeg alligevel et slør af usynlig sorg. Det er svært at acceptere afsked. Det er hårdt at sige farvel. Den tomhed, der opstår i kølvandet på samvær, noget man har vænnet sig selv og fundet sig til rette i, er svær at betræde. Og man skal derind. Vejen videre går gennem denne tomhed med kolde vægge, hvor tårerne triller som dug. Og der stod jeg midt i tomheden og frøs, fastfrosset i afskedens kulde, fuldstændig ude af stand til at se den dør, der havde åbnet sig bag min ryg.
Der fandt hun mig. Juli. Blidt lagde hun sine moderlige arme omkring mig og jeg forsvandt i hendes favn. Uden at åbne mine øjne vidste jeg, at det var hende. Hun var ankommet uden ord. Mens månen lyste og legede kispus med skyerne, mens natten slængede sig i sin blålige sommerkåbe, gik hun med langsomme skridt op af markvejen. Ingen hørte hendes skridt i gruset. Ingen så, at hun satte sig med sit staffeli og begyndte at male et billede. Sommermotiv. Og uden at tøve åbnede hun døren til mit hus og fandt mig i tomrummet. Og uden et ord tog hun mig i sin favn og satte en blomst i mit hår.

Her sidder jeg nu med blomst og Juli og har lært endnu en livslektie. Jeg mærker det. Den dør, der åbnede sig, da den anden lukkede med et hårdt smæld. Jeg så den ikke. Jeg var forblændet af det, der nu manglede. Jeg satsede alt på, at Juni havde svaret til mig og da hun en smule sørgmodigt rystede på hovedet og uden ord fortalte mig, at jeg måtte finde svaret i mig selv, kunne jeg mærke tårer og håbløshed lægge armene om hinanden i en opgivende tango. Jeg har ledt så længe. Jeg har fundet, men jeg har også mistet igen. Jeg har mærket suset af håbets vingeslag, men jeg har også følt tomheden rasle som et skellet. Så kom Juni og jeg tænkte, at hun måtte vide besked. At hun var kommet så uventet, fordi hun havde noget til mig. Svaret. Jeg ventede og jeg ventede forgæves. Troede at svaret lå gemt i vejret, at sommeren ville bære det til mig som en sval brise. Og så forsvandt hun bare. Svaret udeblev.
Jeg har lært en livslektie og derfor har jeg ingen forventninger til Juli. Jeg har lovet mig selv, at jeg vil leve en dag af gangen og nyde hvert eneste sommersekund. Drikke dug og spise morgenfruer. Lade solen synge, hvis den vil og er der regn, vil jeg danse i pytterne. Det er sommer og det er første dag i resten af mit liv. Juli synger lystigt, jeg kan høre hende nede i køkkenet, hun laver kaffe og bager formiddagsbrød. Der dufter af glæde og tonerne fra hendes melodi svæver op af trappen og ind i mit arbejdsværelse. Jeg mærker et lille stænk af lykke, en sårbar dråbe af inspiration. Jeg smiler af mig selv og livet. 

Og der er kirsebær på det gamle træ nede af vejen.

4 kommentarer:

  1. Nej, det er nok klogt ikke at have de store forventninger, for vejret er ikke til at regne med. Men hver gang jeg tænker, at det hele da også er blevet helt tosset, så tænker jeg tilbage på min barndoms ferier - der netop var, som du skriver. Et strejf af sol, der blev nydt med ryggen mod en høstak; et uvejr, hvor man søgte i ly i en gårdport og blev inviteret indenfor på kaffe - og masser af regnvejrsdage, hvor vi bare hyggede indendøre. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt rigtigt Mia. Men sjovt nok, når jeg tænker tilbage, så husker jeg bare solskinsdagene. Dug på græsset om morgenen, solstråler, jordbær og vinden i piletræerne. Solen skinnede altid i min barndom! ;) Smiler. Nej, du har ret. De små øjeblikke. Kontrasterne. Det er den danske sommer, og livet, i en nøddeskal!

      Slet
  2. Du kan altså noget med ord Lene, den måde du for levendegjort månederne og deres komme og gåen er fabelagtigt og når du så fletter lidt mentalhygiejne ind i de levende ord du mestrer så vidunderligt, så er jeg simpelthen på begejstringskurs.
    God Mandag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, tusind tak Michael. Der er ingenting som begejstring og det glæder mig, at du kom den på kurs ved at læse mit indlæg. Meget endda! :) God dag til dig.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.