fredag den 6. juli 2012

Mælkehjerte og dråbemusik



Det er lykkedes hende at lave et fint mælkehjerte i skummet på min kaffe. Det er ikke uden stolthed, hun kommer op af trappen. Uden at banke på svæver hun ind i mit arbejdsværelse og placerer koppen på bordet foran mig. Hun ser på mig og venter på min reaktion. Jeg mærker et smil på mine læber. Hun må have øvet sig. Det er et perfekt mælkehjerte.
’Tusind tak, gode Juli’, siger jeg, ’det er den smukkeste kaffe, jeg nogen sinde har fået serveret! Jeg er så glad for, at du er tilbage og har besluttet dig for at bebo gæsteværelset her i huset. Jeg vender mig lidt. Til venstre, ud af vinduet, mod sydøst, møder mit blik regndisen. Hvis jeg er helt stille, kan jeg høre dråberne ramme taget på verandaen. En monoton lyd. Træerne vugger i vinden, slukker tørsten og strækker mod himlen.  Regnen ser ikke ud til at genere dem. Hvorfor skulle den så genere mig? Nej, i dag vil jeg glæde mig over livet og den hjertelige kaffe, Juli har serveret. Jeg vil nyde hendes selskab, dufte til hendes tilstedeværelse og den sjældne sommerblomst, hun er. Regn eller ej.

’Jeg er glad for at være her’, nikker hun og stiller sig hen foran vinduet. ’Det regner’, konstaterer hun og slår hænder sammen. Hun er klædt i en storblomstret sommerkjole. Bare fødder i sandaler, ligesom mig, det regner jo ikke herinde. Vi er to kvinder i vores bedste alder, vi har kaffe og ord og hinanden. På bordet ligger mine nye farveblyanter bredt ud i tilsyneladende uorden. De indbyder til farvefest. Jeg har tegnet nogle underlige damer, som ville gøre selveste Picasso misundelig. Jeg har lyst til at lege videre med dem. Finde mine akrylfarver frem og se, hvordan jeg kan forandre dem, gøre dem bedre, mere spændende eller hvad jeg nu har lyst til. På samme måde kan jeg farve min dag. Nu hvor jeg ikke længere er omgivet af en selvbygget modløshedsmur, kan jeg se horisonten. Regndis. Nye toner. Dråbemusik.

Juli samler en af farveblyanterne op. Den er grøn. Grøn som træerne, landskabet, græsset og håbet. Uden at spørge, stjæler hun et stykke papir fra min tegneblog og forlader rummet. Jeg kan høre hendes lette skridt over gangen. Døren til gæsteværelset knirker. Hun lukker den bag sig. Nu ville jeg jo gerne være en flue på væggen og se, hvad hun tegner. Men jeg må stille min nysgerrighed. Svaret kommer senere. Juli er kun lige begyndt.

8 kommentarer:

  1. Du skriver så malende. Er så utrulig koselig å komme innom å ta del.
    Ønsker deg en flott helg
    Klem fra Siv

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Og god weekend til dig også, kære Siv. Klem.

      Slet
  2. Jeg nyter stemningen...

    Ønsker deg ei god helg Lene!

    Det er deilig med sommer! ; ) Klem til deg

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejlig med sommer. Også i dag, selvom det regner! :) God weekend til dig også. Og klem!

      Slet
  3. Sier som Fotonita: Jeg nyter stemningen. Slår meg til ro, finner trøst i dine ord, de løfter meg opp, og her jeg ligger i sengen mens regnværet farer forbi utenfor vårt hus og smertene river i kroppen, kjenner jeg gleden over at det tross alt er sommer og lyse netter, og jeg tror ennå at vi kommer til å oppleve mange dager med sol og varme, og at smertene vil forsvinne som dugg for sola!

    Ha ei god helg!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Janna, men det gør mig så ondt, at du må ligge i sengen med smerter. Lad smerterne forsvinde som dug for solen, ja. Kigger indenom dig senere. God klem.

      Slet
  4. Jeg liker bare denne bloggen mer og mer - og nyter å lese dine innlegg. Du skriver så levende, så vakkert og jeg "tar del i" det hele. Takk for alt du deler, du er utrolig god. Håper dine dager er uten for mye gråvær, men at de fylles av sol på alle områder. Nyt helgen. Klem fra Spirea

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for gode ord, så glad jeg bliver. Utrolig godt at vide, at mine ord når længere ud. Fra hjerte til hjerte! :) God weekend dig også. Klem.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.