fredag den 27. juli 2012

Mennesker og måneder



Den sidste sommerdag i denne omgang, siger metrologen. Nej, udbryder jeg, for jeg nyder hvert sekund. Dagene er lange og gode, fulde af sol og vandmelon. Jeg studerer, mens jeg under mig selv stille stunder i stolen, hvor jeg sanker sommervitaminer og tænker gode tanker. Alt ånder fred. Sommeren har kastet anker og dens smukke skib vugger blidt i bølgerne. Solen glimter i havoverfladen. Blåt. Uendeligt.
Juli smiler, da hun kommer ned af trappen fra sit værelse. Inden længe vil hun igen pakke sin kuffert og drage videre ud i året. Det er fortsat en hemmelighed, hvor hun egentlig bliver af, når hendes sidste dag er forbi. Jeg har spurgt, men det er ikke alle spørgsmål, man får svar på. Ikke med det samme i hvert fald. Og lige netop denne hemmelighed, har jeg på fornemmelsen aldrig vil blive afsløret. Hun ryster på hovedet. Hendes øjne er milde som sommerbrisen. Hun løfter øjenbrynet. Troede jeg virkelig, at hun ville afsløre det? Selvom hun holder af mig, er jeg trods alt kun et menneske.

Måske troede du, at Juli helt havde forladt huset for enden af markvejen, eftersom jeg ikke har nævnt hende de seneste dage. Men dér tog du fejl. Hun har skam været her hele tiden. Vi passer hvert vores, men vi har gode stunder, samtaler og stilhed sammen. Hun er sådan en ven, man kan være stille sammen med. Den allerbedste slags. Vi behøver ikke at sige noget for at fornemme hinandens nærvær og vi sætter pris på det tæppe af vidunderligt velvære, stilheden lægger over os. Vi kan sidde og betragte det samme landskab, kornet, der bølger i vinden og møder himlen et sted i horisonten, himlen, der dovent strækker sig. Vi mærker den anden. Og det sker, at en af pludselig bryder stilheden, et spørgsmål dukker op til overfladen og må stilles, det flyder som drivtømmer på vandet og en af os samler det op. Betragter det våde træ, de gamle årer og forstår. Svaret. Tidevandet. Livet.
’Nu varer det ikke så længe’, siger hun pludselig og refererer til sin afsked. Tanken gør ondt. Jeg føler mig pludselig kold.

’Nej Juli’, det vil jeg ikke tænke på nu! Du er her jo flere dage i endnu og som du selv har fortalt mig så gange, findes livet og glæden i nuet. Lykken bor i øjeblikket. Og lige nu og her er vi sammen. Det er sommer!’
Hun nikker alvorligt. Jeg kan mærke, at hun har noget på hjerte. Det sker, at hun pludselig tager sit eftertænksomme og voksne ansigt på. Ellers er hun egentlig et stort legebarn. Jeg lytter. Jeg ved, at hun er klog som solen, månen, jorden og stjernerne.

’Jeg vil ikke glemme at sige det’, siger hun. ’På min sidste dag bliver alting hurtig så hektisk. Jeg pakker, der er opløsning i luften, du bliver lidt stille, dine øjne sukker ved tanken om afskedens time, som minder dig om sommerens endeligt. Jeg smittes af dit vemod og vi favner hinanden, fordi vi egentlig ikke har lyst til at være adskilte. Men i hvert farvel ligger en ny begyndelse. Og vi har begge en rejse at fortage’.
´Men hvad er det du vil sige?’, spørger jeg og min utålmodige nysgerrighed i kor.

’Det er med mennesker som med måneder’. Hun sender mig et smil og tager min hånd. Jeg mærker sommervarmen helt ind i hjertet. ’Gør hvad du har fået til opgave og du kan ikke håbe, drømme eller vove for meget. For du kan ikke få, hvad du ønsker, uden at lade dit sande jeg komme fuldt til udtryk’.

Hun slipper min hånd og forlader køkkenet, så jeg ikke skal se tåren på hendes kind. Jeg nikker. Jeg har forstået. Jeg tørrer min egen tåre væk. Det er virkeligt med mennesker som med måneder.

Og det bliver en fin julidag.

10 kommentarer:

  1. Det er helt vemodigt, at vi snart skal sige farvel til juli - højsommermåneden. Men august og september kan også være smukke, selv om lyset og farverne i naturen bliver anderledes.
    Rigtig god sommerdag! Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig. Hver måned har sit særpræg og sin skønhed. :) Klem tilbage.

      Slet
  2. Tak Lene :-) jeg nyder som altid dine skriverier.
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak kære Margith. God dag og klem tilbage.

      Slet
  3. Igjen,takk for dine herlige skriverier til min morgenkaffe..du vet,jeg nyter det, for det er bare så vakkert og levende det du beskriver.Nyt den fine julidagen!:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak gode du. Dejligt at du nyder mine ord til morgenkaffen. Jeg liker den tanke! :)

      Jeg håber, at din dag bliver sommerfin! :)

      Slet
  4. Hvis du ikke lige ved det..så vil jeg gerne fortælle dig det..Du skriver skønt! Ej hvor jeg dog nyder dine ord, tak for det!

    Jeg vil hoppe ud og nyde dagen.. Gode weekend tanker til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Mona, det gør mig glad at høre! Virkelig! :)

      Jeg håber at du får en skøn sommerdag.

      Slet
  5. Fine ord, kigger stadig ofte forbi men ikke så flittig på tasterne pt. Men dejligt med sommer, tanker og stilheden i den skønne aftenstund.
    Klem..Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina og klem tilbage! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.