søndag den 29. juli 2012

Måske var det havet


Vi kan gå gennem hele livet i bekymring over vores fremtidige lykke
og fuldstændig overse, hvor den sande fred lever.
Lige her, lige nu!
- Peter Russel –

I går gik livet ned til en lille havn, hvor bådene lå og skvulpede mod kajen. Himlen var iklædt store dramatiske skyer, men det skybrud, der havde været varslet, gik udenom den lille havn. Når jeg står ved kajen og kigger ud i horisonten, er jeg mit eget skib. Til hver en tid kan jeg vælge at kaste anker, men jeg kan også trække ankeret op og sejle videre. Der er altid en ny havn. Men livet er om bord. I mig. Og det findes aldrig i morgen eller et sted ude i horisonten. Det er som Peter Russell så rigtig skriver, lige her, lige nu.

Der er meget poesi at finde i små havne. Når man lytter til havet og den måde, det slår ind over molen på, ser solen spejle sig i havoverfladen, ser refleksioner af himmel og skyer og får den sprøde salte luft i næseborene. Hvert eneste øjeblik rummer inspiration. Det er bare at plukke og nyde. Sætte sig på bådebroen og lade benene dingle ud over kanten. Eller gå tur i kanten, soppe gennem siv og tang og få sand mellem tæerne. I hvert øjeblik findes en evighed. En subtil og vidunderlig sandhed om livet, der er så enkel, at man slet ikke ænser den. Man tror at det må sværere end som så. Så simpelt kan det ikke være. Det gode liv.
Svalerne havde fanget den. Hemmeligheden. De legede deres helt egen flyveleg tæt ved havets overflade og bådebroen. De fløj så tæt at det var næsten umuligt at vende om og igen sætte kurs mod himlen, men de gjorde det. Og for hvert forsøg blev de både dristigere og bedre til det. Jeg er sikker på at jeg så dem smile. Og jeg betragtede deres akrobatiske luftøvelser og nød synet af deres leg. Åh, at være en svale, tænkte jeg og fik lyst til at være med.
Fortæl mig om livet. Vis mig hvordan man flyver så legende let og opnår sådan en velsignet ynde. Frihed.
Jeg glemte tid og sted og det faktum, at vi var mange ved havnen. Et helt fødselsdagsselskab faktisk. Jeg var en svale og jeg fløj i cirkler. Himlet og havet var min legeplads. Jeg lavede flotte piruetter i lufter, jeg dansede og jeg sang muligvis også. Nogen gjorde i hvert fald.

Måske var det havet.

8 kommentarer:

  1. Du skriver så poetisk og vakkert. Det er aldri vanskelig å se for meg det du beskriver, der du er... Skriver du dikt, Lene? Det burde du gjøre - jeg er sikker på at de blir like vakre.
    Du er fantastisk god til å beskrive stemninger - uansett vær og årstid, uansett situasjon...
    Ha en nydelig søndag, vær i den med hele deg!
    God klem fra meg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Liv Hege! Det er godt at høre. Og ja, jeg skriver faktisk også lidt digte. ;)
      Håber du havde en dejlig søndag også. Klem.

      Slet
  2. Ja Lene, der var noget magi nede i havnen ved havet. det var en dejlig dag. Tak fordi I kom!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hyggelig magi. Tak for sidst! :)

      Slet
  3. Hav og horisonter gir en følelse av frihet i kropp og sjel...så ja, jeg tror du sang og danset:)
    Nyt de siste julidagene, klem;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hav og horisonter ja. Dejlighed! :) Klem.

      Slet
  4. Suger dine ord til mig..Tak for dem :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.