lørdag den 21. juli 2012

Madam Blå og eksperimenter


Vi tog i skoven i går. Denne gang var det dog ikke for at gå tur. Vi havde bestilt bord på et hyggeligt traktørsted som ligger i de gode skove ved Skjoldnæsholm. Et lille afteneventyr, et kulinarisk møde med fortiden under de gamle tage og vægge. Det var hyggeligt. Mærkelig nok sad der ingen udenfor, vi var alle samlede ved bordene i restauranten, hvor Madam Blå havde stillet sine kander og fade til skue på hylderne under loftet og hvor der hang underlige klenodier og gamle billeder på væggene. Der var stearinlys på bordene og god mad og betjening. 
Jeg faldt over nogle ord, jeg har skrevet i min notesbog. Jeg nedfældede dem, da jeg læste en af Pema Chädröns bøger tidligere på året. Jeg tror i øvrigt ikke jeg blev færdig med den. Jeg har sprunget lidt mellem bøgerne i den forgangne tid, ledt og læst både her og der, fundet små ord og sætninger, men er blevet distraheret og er gået videre. Nu forsøger jeg at få lidt fokus igen. Gøre bøger færdige ud over de krimier, som jeg har slugt på det sidste. For det er vel sommer, selvom man ikke mærker det på vejret.

Men altså. Pemas ord. Hun siger, at man skal leve sit liv som et eksperiment og at eksperimentet bør være til gavn for alle. Mine erfaringer bør deles til glæde for andre, som kunne befinde sig i en lignende situation og som har brug for støtte og opmuntring. Dine erfaringer, som du måske gemmer, fordi du tror de er uvedkommende og dybt personlige, kunne vække vidunderlig genklang i et andet menneske og give vedkommende noget uvurderligt. En gave.

Pema skriver meget om at turde tage chancer med sit liv og prøve nogle ting af. Iagttage med nysgerrighed. Vi er alt for forsigtige, siger hun. Vi kender ikke vores eget potentiale og gemmer os for livets magi. Skønt vi har potentialerne til at opleve sommerfuglens frihed, foretrækker vi af mystiske årsager egoets lille frygtsomme kokon.
Når jeg læser den slags, tænder det en gnist i mig. Nej, tænker jeg, jeg vil ikke forblive frygtsom og hengemt. Jeg vil bruge mit liv, leve det, hver dag, tage chancer, nyde vejen, se, hvad jeg kan drive det til. For man opdager ikke nye lande uden at miste kysten af syne, vel?

Det var ikke fordi vi mistede synet af kysten, da vi spiste middag på restauranten i skovbrynet i går aftes. Men af en eller anden grund har billedet af de blå kander og bageforme printet sig i mit indre. Og mens jeg ser på dem, hører jeg Pemas ord. Tænker på dem. Det er en underlig kobling, men jeg tror aldrig jeg igen kan se på en Madam Blå kande uden at tænke på, at livet bør være et eksperiment. Man skal lege med det, som man leger med ingredienserne i sit køkken. Se, hvad der sker, hvis man tilsætter et stænk peber blandet med rosmarin. Laver sin egen krydderolie og gør noget usædvanligt med lasagnen.
Jeg har lyst til at lege i dag. Jeg har lyst til at afprøve mine nye tegneblyanter og jeg har lyst til at være gavmild med mine ord. Men først skal jeg eksperimentere lidt med rengøring og indkøb!

God weekend!

1 kommentar:

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.