søndag den 1. juli 2012

Jeg fandt et brev


Jeg fik ikke sagt farvel. Væk er hun. Juni er forsvundet med natten. Vi var ude til middag i går aftes og kom først tilbage til huset lidt efter midnat. Da jeg så de mørke vinduer, vidste jeg det. Jeg mærkede det i hjertet. Et suk så dybt som en uendelig kløft. Jeg forstod, at vi ikke havde fået taget ordentlig afsked. Jeg fik ikke takket hende for vores fine samtaler og for hendes tilstedeværelse. For den gode kaffe om morgenen og den første duft af sommer, som hun trods det ustadige vejr spredte i mine stuer. For det venskab, jeg mødte, når jeg så i hendes øjne og for det blå hav af følelser, der blev sat ord på. I fortrolighed.
Mine ben var tunge som bly, da jeg steg ud af bilen og nattemørket mødte mig. Månen, som havde fulgt os hele vejen, kiggende frem bag skyerne og smilede sagte til mig. Har du set Juni tage af sted, spurgte jeg hende tavst og stod stille midt i natten. Hun nikkede bare. Landskabet var som forvandlet i månelys. Jeg fik øje på skygger, jeg aldrig havde set før. Verden var klædt i blåt lys og pyntet med en enkelt stjerne. Det var en smuk nat, men jeg var som indhyllet i et slør af sorg. Min ven. Er livet ikke andet end en uendelig strøm af afsked, tænkte jeg og tankerne var så tunge, at jeg næsten sank i knæ. Hvem er jeg nu? Uden Juni? Uden hendes kærlige morgenkaffe, hendes smil over bogen med digtene og det dårlige vejr, som hun nægtede at tage ansvar for. Der var så meget, jeg ikke fik sagt. Og alt det usagte svævede gennem natten som vingerne på en flagermus.

Gæsteværelset lå øde hen. Hun havde fjernet sengetøjet og lagt den nøgne dyne pænt sammen ovenpå sengen. Da jeg trådte ind i det, der havde været hendes rum, var tomheden uendelig. Jeg satte mig på sengen og lod tårerne få frit løb. Lukkede forsigtigt døren bag mig og blev siddende lidt i den duft, der stadig hang i værelset. Jeg kunne mærke hende. Hendes ånd. Og så fik jeg øje på det. Brevet. Det lå på kommoden, sirligt foldet og med et hjerte tegnet på bagsiden. Mit eget hjerte sukkede. Jeg tændte lys og fandt mine briller frem. Læste hendes ord, slukkede så igen lyset og blev siddende lidt og smagte på dem. Ordene. Og jeg mærkede, hvordan de lagde sig til rette i mit indre som en slags trøst.

Hvad der stod i brevet, er min lille hemmelighed. Der er ting, som man skal holde for sig selv. Bevare dem tæt på hjertet og huske dem, når vejen bliver lang og svær. Når broer synes uendelige og det, man troede var et slags mål, blot er et skilt på vejen. Videre. Mod nye horisonter. Når modet synker som en tung sten og ender et sted på bunden. For når bunden er nået, så går det op igen.

Jeg læste et sted, at det at nå bunden er en del af livet. Men at komme op igen, er at leve livet. Og måske er det sådan det er. Vi synker, så vi kan vokse. For man vokser, når man retter blikket mod overfladen og lyset, det sted, hvor solen spejler sig i vandoverfladen og kalder som et lysende kompas. Man føler sig så lille og fortabt, når man ligger der på bunden blandt muslingeskaller og fiskeskeletter.  Og måske tror man, når man får øje på lyset gennem vandet, hvis man altså formår at komme op til overfladen og igen kan svømme, at man vil ende nøjagtigt samme sted, som dér, hvor man sank. Men sådan er det ikke.

Og det var i grunden det, Junis brev handlede om. Bunden og turen tilbage til overfladen. Til lyset. Og til sommeren, som kun lige er begyndt.

Fugl og brev er lånt hos colourbox.dk

3 kommentarer:

  1. Hun viste vei, Juni.
    Til nye oppdagelser, åpenbaringer og enda flere sommerdager.
    Og hun kommer igjen.
    Om ikke så altfor lenge...

    God søndag, Lene.
    Den første i juli. (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun viste vej! Det har du ret i, kære Ida. Og nu skal vi gå vejen gennem Juli og sommeren, nye opdagelser, åbenbaringer, sommerdage og jordbæris. Jeg glæder mig! :)

      Slet
  2. Så nydelig skrevet..gleder meg til å følge med på nye oppdagelser..gjennom sommerlandskapet..videre inn i juli - spennende!:)God søndag!:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.