torsdag den 26. juli 2012

Formål



For et stykke tid siden fik jeg en sårende kommentar på min blog, som faktisk gjorde mig lidt ked af det. Afsenderen var anonym og fra Norge. Mere ved jeg ikke om vedkommende og det er i grunden også helt ligegyldigt. Mit indlæg den morgen handlede om at nyde sin morgen lige fra det første magiske lys, der strømmer ind gennem persiennerne i soveværelset. Det handlede om duften om kaffen og fasanhanen, der spankulerede over gårdspladsen. Det handlede om at være i nuet, i morgenen og vide, at livet er godt, når man befinder sig lige dér.
Indlægget var som sådan helt uskyldigt. Det var ingen provokation. Tværtimod. Jeg var glad og ønskede at dele af min glæde. Vise, hvor meget der i grunden er at glæde sig over. Lyset. Kaffen. Duften. En ny dag, hvor man kan starte forfra, hvis man har lyst til det. Gøre noget anderledes. Tage et skridt mod sin drøm eller bare gå forsigtigt og se sig omkring. Jeg gik rundt i  min morgen og beskrev det jeg så.

Senere har jeg forstået, at kommentaren faktisk lærte mig noget. Jeg siger tak. Og tilføjer i øvrigt, at man ikke skal være anonym. Man skal turde stå ved det, man tænker og tror. Og så skal man ikke pege fingre af andre uden at vide, at tre fingere peger tilbage på en selv. Afsenderen. Og at den slags i virkeligheden siger mere om afsender end om modtager. Men nok om det. Jeg lærte noget. Jeg forstod, at skønheden i sig selv kan være en provokation, hvis man ikke kan se den. Og at et menneske, som rejser i sig selv og finder øjeblikke af fred og skønhed, som han eller hun ønsker at dele med sin omverden, også kan virke afstødende på mennesker, som ikke er i stand til at finde samme slags fred eller skønhed i sig selv. Vedkommende ser sig i stedet omkring og mærker misundelsen stige op som røg fra en skorsten. Og siger noget grimt, for kan man ikke selv finde glæde, kan man i det mindste forsøge at ødelægge andres.
Det lykkedes. Men kun for en stund. Senere forstod jeg, at også det var en lektie til mig.

Tidligt i mit liv lærte jeg mennesker at kende, som kaldte andre egocentriske. Og fordi jeg altid har været et menneske, som søger og afsøger, ikke mindst i mig selv, fik jeg også den titel. Det gjorde mig skamfuld. Jeg kan ikke tillade mig … Så jeg forkastede mig selv og min kærlige nysgerrighed og gik ud for at opleve verden. Men verden afspejlede min egen tomhed. For det, man selv rummer, sender man ud i verden og det kommer tilbage. På den måde er ens indre verden altafgørende for, hvordan verden omkring en ser ud. Alene af den grund bør man unde sig  selv den glæde og tilfredsstillelse at finde sin egen vej. Sin egen glæde. Sin måde. Så ser man pludselig verden i et andet lys og udstråler det. I det lys kan man give videre.
Kommentaren kvalte ikke min lyst til at skrive og vise undere. Den har faktisk gjort mig helt bevidst om, hvad det er, jeg ønsker at formidle gennem mine skriverier og på den måde gjort det lettere for mig at lave min helt personlige formålserklæring.

Har du for resten tænkt over det? Formålet med dit liv og det, du gør eller gerne vil gøre?

10 kommentarer:

  1. Den slags kommentarer siger nemlig mere om afsenderen end om modtageren. Godt du har rystet oplevelsen af dig! Jeg har været ude for noget lignende flere gange.
    Klem og rigtig god sommerdag til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep, jeg har rystet oplevelsen af mig og lært noget af det. Paradoksalt. Det minder mig igen om den gode "leveregel", at man skal være ren i sit ord.

      Solskinsklem tilbage.

      Slet
  2. Ak ja tænker jævnligt over formålet med livet...Og alt det jeg gerne vil. Jeg prøver at nå alt hvad jeg vil, vi er her jo kun en gang..Derfor er det godt at du bare lader den bemærkning flyde...Vi er jo heldigvis forskellige på godt og ondt..og vi lære hele tiden nyt, hvis vi vil det..Jeg læser dit som om at du gerne vil lære...Hurra for livet og forskelighed. Dejlig dag til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Om vi kun er her en gang er jo endnu et spørgsmål at stille sig! ;) Og du har helt ret, det bedste jeg ved er at lære. Jeg prøver altid at se på udfordringerne som små lektioner.

      Og dejlig dag til dig. :)

      Slet
  3. Det er sikkert naivt at tro, at man kan undgå den slags bemærkninger. Jeg har også fået nogle stykker, men som du ganske rigtigt siger: Det siger mere om afsenderen end om modtageren. Pyt du på det (det gjorde du så også...) og bed i dit stille sind afsenderen om at hoppe i havet.

    Der er ingen, der tvinger nogen til at læse med. Så man kan jo lade være. Ik'?! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pyt er altid et godt ord, men jeg lærte faktisk noget!

      Og som du skriver, der er noget for enhver smag. Det man ikke bryder sig om, af den ene eller anden grund, kan man bare gå udenom. Vi har altid et valg og hurra for det! :)

      God dag til dig i skønne England.

      Slet
  4. Kjære Megan! Slike kommentarer kan såre veldig der og da. Men som du selv skriver, når man får tenkt litt igjennom det, så ser man tingene i et annet lys - og skjønner at det kanskje ligger andre ting bak. Misunnelse, kanskje. Og når folk kommenterer negative ting anonymt, så synes jeg det er smålig... Hvis man ikke kan stå for egne meninger, bør man la være å komme med sårende tilbakemeldinger til andre.
    Men fortsett å skriv det du gjøre, del med oss av dine morgenrefleksjoner. De er herlige og så vidunderlig levende!!

    Jeg har vært litt stille i det siste, for novellesamlingen min har tatt så mye energi fra meg. Men nå kan du lese både hva boka skal hete samt se coveret!

    Ha en flott dag, fine Megan!!
    God klem fra meg til deg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Liv Hege og jeg fortsætter skam. Paradoksalt gav kommentareren mig en forståelse af vigtigheden af at være sig selv og gøre det på sin måde. Men forunderligt (og lidt trist) som skønhed og positivitet kan virke provokerende.

      Spændt på din novellesamling, kigger forbi! ;)

      Klem.

      Slet
  5. Du er ærlig, åpen og tillitsfull til oss lesere. At du da får en slik kommentar, viser at verden inneholder så mange slags mennesker. Når man åpner døra til sitt hjerte, på søken etter skjønnhet og positivitet, er det skuffende at noen der ute ikke forstår.

    Jeg beundrer deg for din evne til å få livslærdom ut av en slik opplevelse. Jeg lærer også, av å lese her inne. Og det tror jeg de aller, aller fleste av dine lesere kan si seg enige i.
    God helg og klem til deg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lill-Karin, har netop skrevet hos dig og ser, at du faktisk har kommenteret på det indlæg, jeg nævnte! ;) Du har helt ret, verden indeholder mange slags mennesker og det kan være en skuffelse ikke at blive mødt med forståelse, når man åbner sit hjerte og øser af det indre. Det kan gøre en så pokkers forsigtig. Men når man husker, at den slags kommentarer aldrig handler om afsender, men om modtager, så betyder det i grunden ikke så meget. Og ja, jeg lærte noget!

      Klem tilbage.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.