torsdag den 19. juli 2012

Fantasiføde


Den er nok svær at komme livs, når den først har taget bolig i sjælen. Rejselysten. Og det har med garanti intet med regnen at gøre. Den regn, der trommer mod ruden og laver vandmosaik, mens jeg drikker svensk kaffe af svensk kop. Den regn, der faldt og lavede hyggelige lyde, da jeg lagde mig til at sove. Jeg lå og lyttede. Så faldt jeg i søvn. Og da jeg vågnede, hørte jeg den igen. Regnen.
Men man kan gøre meget for at dulme rejselysten, når man ikke umiddelbart står med den ene fod i lufthavnen, mens man balancerer med sin kuffert. Man kan foretage kulinariske rejser i sit eget køkken. Lade sig fortrylle og forføre af syn og dufte. Citroner. Hvidløg. Krydderurter. Jeg var i Italien forleden aften. Og i går gik turen til Sydamerika i et slags fusionskøkkeneksperiment med quinoa, kylling og gode grøntsager. Det går an at lege, at man befinder sig et helt andet sted. Det går an at rejse gennem sanserne. Lade duft, smag og farver tegne billeder af andre himmelstrøg.

Det er som om man sætter større pris på sine egne omgivelser, når man lige tager sig en sviptur. Kontrasterne. Skyggerne. Modsætningerne. Frem og tilbage.
Jeg nyder den slags. Jeg er nødt til at have farver ind i min hverdag. Jeg må bare opleve noget, mærke livet gennem det, jeg foretager mig. Et måltid. En tur ud i det blå. Og apropos tur, så kørte vi aftentur i går. Hundene i bilen og så af sted. Igen. Denne gang gik turen til Køge, hvor vi gik tur på havnen og spiste is. Så på sejlbåde og spejdede ud i horisonten, hvor verdenshavene møder de danske.

Vi kørte hjem via Vallø. Og jeg bad kæresten standse bilen, for jeg måtte bare foretage en rask lille fotosafari i de brostensbelagte gader. Alt lå øde hen. Det var let at give fantasien frit spil, husene, stokroserne, de skæve vinduer og de gule vægge. Og over broen lidt oppe af alleen lå slottet. Vallø Slot. Jeg vil snart tilbage, tænkte jeg, da jeg igen satte mig ind i bilen. Kort tid efter samlede skyerne sig til et mægtigt regnvejr. Det var næsten mørkt, da vi nåede huset for enden af markvejen.

I dag skal jeg rejse gennem egne og andres ord. Jeg føler mig inspireret af gårsdagen tur, de gamle huse på Køge Havn og brostenene i Vallø. Stokroserne, som jeg elsker.

Hvor turen går hen i dag, vil tiden vise.

6 kommentarer:

  1. Fantastisk smukt billede! Ja, når vejret ikke så spændende, kan vi jo foretage kulinariske rejser i eget køkken - eller rejser via læseoplevelser.
    Med min nye regnfrakke har jeg fundet ud af, at man kan gå de skønneste ture i regnvejr :-) Klem og en fin dag til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nemlig mange måder at rejse på og det er værd at huske!

      Jeg skal vist have mig et par nye gummistøvler, for jeg blev våd om fødderne i morges, men ellers er jeg helt enig. Med regntøj kan man gå de skønneste ture. Der dufter fantastisk, når det hele er vådt! :)

      Slet
  2. Jeg tager også tit til Køge, for jeg holder så meget af byen. Jeg nyder at gå tur i de små gader med gamle huse, der fortæller så mange historier, og jeg nyder at sidde ved en af fortovscafeerne på Køge Havn og spise noget godt...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er fint i Køge og i øvrigt i mange andre danske byer. Det er faktisk en god ide at komme ud og opleve sit eget! :)

      Slet
  3. En rigtig dejlig måde at abstrahere fra vejrets mangler Lene, en god rejse i de kulinariske oplevelser er en fuldgod erstatning for ikke at lade vores opmærksomhed styre af den manglende sol.
    God Torsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gode sanselige oplevelser giver glæde. Og madlavning, dufte og den slags er meget effektivt. Jeg kan godt lide at lave smuk mad! :)

      God dag til dig

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.