tirsdag den 17. juli 2012

Akut tilfælde af rejselyst


Jeg har lyst til at fortælle dig om min snarlige tur til det smukke Italien. Eller den rejse, jeg for nylig kom hjem fra. De dage, jeg havde i solen, hvor jeg sad med min notesbog og fik ideer og inspiration til kommende fortællinger, mens jeg nippede til kold hvidvin og spiste oliven. Når jeg løftede mit hoved, så jeg direkte ud på Middelhavet. Sandet lå for mine fødder og hav og himmel mødtes i en smuk symfoni.  Blå. Nogle ting faldt på plads indeni mig. Der skete noget der under solen. En subtil hemmelighed afslørede sig for mig, da jeg betragtede de små fiskerbåde i den tidlige morgenstund. Jeg smilede underfundigt og skrev små ord i min notesbog, som kun jeg forstod. Senere skal dette danne grundlag for en fin historie, tænkte jeg, men jeg havde ikke travlt. Jeg lukkede bogen og gemte den i min kuffert. Tog min sommerkjole på, stak i sandalerne og begav mig ind til den lille by ved havet, hvor jeg spiste middag med mine venner. Vi skålede og havde gode snakke, mens solen gik ned i horisonten.
Rejselyst! Det gør så godt at komme lidt ud. Krydse grænser og gå over broen, der fører ind til små byer med snoede gader og skæve huse. Møde sig selv under andre himmelstrøg.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg går og rejsedrømmer lidt i øjeblikket. Sikkert fordi sommervejret er så elendigt. Så er det sagt. Måske skal man ikke lade sig påvirke af regn og tunge skyer og temperaturer, der hører efteråret til, men ligegyldigt har meget jeg forsøger at lade være, så må jeg konstatere at det påvirker mig. Og når man så læser om venners ferie, ser billeder både her og der og der i øvrigt bliver lagt brænde i længelsovnen ved hjælp af gode ord, så er skaden sket. Længslen vokser. Lysten ligeså. Jeg vil også. Ud. Rejse til et sted, hvor solen skinner og eventyret venter rundt om hjørnet. Om eventyret så blot er den vidunderlige smag af lokale specialiteter.

Og hvad kan man så gøre, når man får akut rejselyst? Jeg tog en tur til Næstved. Det var ikke planlagt, egentlig var der andre ting på programmet, men nogle gange må man ligesom skubbe sig vej og bare rydde kalender og gode undskyldninger og komme lidt ud. Småforkølet og med tørklæde og kamera begav jeg mig af sted. Legede turist gennem gaderne, tog lidt billeder og kiggede på butiksvinduer.

Jeg fandt ly for regnen i en boghandler og kiggede på rejsebøger. Jeg købte ikke nogen. I stedet forkælede jeg mig selv med en ny skitseblok og nogle sofistikerede engelske kulblyanter. Jeg har lyst til at eksperimentere lidt. Egentlig er jeg ikke specielt god til at tegne, men jeg kan godt lide det. Tegne, male og skrive selvfølgelig. Og det skal der være plads til i langt større grad fremover.

Jeg fik også købt ind til aftensmaden og vi skal have italiensk!
At rejse er at leve. Min rejselyst er ikke blevet mindre, men jeg er blevet en lille tur rigere og jeg nød min formiddag som turist i provinsen.

11 kommentarer:

  1. Når sommeren ble slik som nå..og slik den var ifjor også, da kjenner jeg reiselysten i bakhodet, jeg også..og i dag har jeg bare reist mellom her hjemme og Ikea, og det var ikke den store turen;)) ..nyt din kulinariske reise, den tilfredstiller ihvertfall ganen:)
    Knus;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rejselysten vokser i regnvejr, ja, men kun fantasien sætter grænser for, hvordan man så ellers kan rejse, hvis man ikke lige skal sydpå med det samme! :) Klem.

      Slet
  2. En rejse til Næstved er da også en slags rejse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det er det da! Næstved er fin! :)

      Slet
  3. Det kan være fint å reise i fantasiverden også!Og skape dufter og drømmer om andre himmelstrøk i sitt eget kjøkken!Koser meg med din herlige fortelling til morgenkaffen!Hilsen Else Britt:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dufte, drømme og herlige himmelstrøg i eget køkken. Liker! :)

      Slet
  4. Jeg elsker å reise, og jeg elsker å se meg omkring :-) Jeg trenger ikke alltid reise så langt, men bare det å få oppleve noe annet gir meg noe :-D Nå er det ikke lenge til vi reiser til Hellas, og der har jeg aldri vært før, så det blir spennende - vi skal attpåtil i bryllup mens vi er der :-))

    Ha det godt med dine drømmer - klem Siv

    SvarSlet
    Svar
    1. God tur til Hellas. Jeg har rejst meget i Grækenland og synes det er fantastisk. Nyd jeres græske dage! Klem.

      Slet
  5. Jeg har akkurat kommet fra reise, som du vet. Det rare er at jeg har lyst til å reise ut igjen. Det er akkurat som om en reiselyst har blitt vekket i meg, og ligger der og ulmer og lokker.
    Skal til England til høsten, da. Gleder meg veldig! 2012 ble visst et år for reise!
    Du er så flink til å glede deg. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske er nogle år fysiske rejseår. Sidste år var jeg i Spanien to gange, først Costa Blanca og siden Barcelona. Nydeligt! Men i år foregår mine rejser vist mest i det indre og i fantasien.

      Nyd dine rejse, de indre og de ydre. :)

      Slet
  6. Jeg har det ligesom dig - jeg elsker at tegne og male, men jeg er bestemt ikke god til det. Men det er lige meget; det er den afslappede følelse, jeg holder af, og jeg tror, at den er god for én... :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.