mandag den 4. juni 2012

Venskab



Jeg vidste det i det øjeblik, jeg slog øjnene op. Søvnen hang stadig i cellerne, trak blidt i mig og det var fristende bare at lukke øjnene igen, men noget gjorde at jeg ikke overgav mig. Duften af kaffe. Jeg blev liggende stille og lod mine næsebor indsnuse duften. Og det var ikke kun kaffe, en umiskendelig duft af morgen og gråvejr blandede sig og tilsammen udgjorde de en udsøgt lugt, jeg bare måtte følge. Jeg slog dynen til siden og forlod sengen efter en god nats søvn. Tung søvn. Den slags, der bare kunne blive ved og ved. Hvis ikke det var for duften af kaffe og lyden af rumsteren i køkkenet.
Hun kom mig i møde med et stort smil. Allerede i tøjet, morgenfrisk og velduftende som den kaffe, hun havde brygget. Der var dækket op ved køkkenbordet og selvom der hang grå skyer som gardiner udenfor, måtte jeg bare overgive mig til den lille følelse af lykke, der kan opstå i det øjeblik, man kigger på en ven og ved, at kærligheden er større end så meget andet. Det meste. Og der var kærlighed i både kaffe og det brød, hun varmede i ovnen, i marmeladen, osten og det knus, hun gav mig på vej hen mod køleskabet for at hente mælk.

’Velkommen til min morgen’, sagde hun og slog ud med armene.
’Juni’, udbrød jeg og mærkede en lille tåre kigge frem i øjenkrogen. ’Du drømmer ikke om, hvor meget jeg har savnet dig!’.

’Jamen, det har jeg skam drømt om’. Hun smilede listigt og hældte mælken op i en kasserollen, så den kunne lunes. Hun huskede stadigvæk, hvordan jeg kan lide min kaffe. Nu blev jeg endnu mere rørt og måtte skynde mig at tørre en vildfaren tåre væk, der var på vej ned af kinden og kaldte på flere. Det er også tidligt, undskyldte jeg overfor mig selv. Og så er jeg en kvinde i sin bedste alder, som efterhånden bliver mere og mere sårbar i takt med, at hun bliver stærkere. Det er som om de to følges ad og desto mere den ene vokser, desto stærkere og mere trofast bliver den anden. Der er dage, hvor det hele bare går direkte ind. Et syn. En duft. Noget, der griber mig om hjertet og gør mig blød som smør. De mindste ting. Samtidig mærker jeg en lille oase af styrke som et bål, jeg kan varme mig på i kolde nætter. Er det sådan det er? At blive ældre og gå over den bro, der skal betrædes, begrædes og læres at kende?
Jeg rystede på hovedet og opdagede at Juni stod og betragtede mig. Hun hørte hver en tanke og lagde forsigtigt en hånd på min arm. Det er sandt. Jeg havde glemt at månederne kan læse tanker. Man kan ikke holde noget hemmeligt for dem. Og det i grunden befriende, at man ikke behøver at tage maske på. De ser lige igennem.

’Du skal ikke begræde den tid’, sagde hun. ’Jeg har været der. Mange gange. Min måned er på mange måder en overgang. Man håber, at det nu er sommer, men vejrguderne har ofte andre planer. Bedst som man tror, at man nu kan sidde på en solfyldt plet med blomsterduft i næsen og kaffekop i hånden, begynder det at regne. Som et lyn fra en klar himmel mærker man de første dryp og ved, at man er ramt. Og man må bare blive siddende. Blive våd, gennemblødt endda og vente. Det går over igen. Pludselig kommer solen frem bag skyerne, kaster sine stråler ned gennem trækronerne og man ved, at det er det hele værd. Turen. Livet. Det svære, man må igennem for at blive stærkere og alligevel mere sårbar.
Jeg nikkede og satte mig ved bordet. Hun skænkede kaffe og vi sad et stykke tid uden ord. Duft af kaffe og af morgen. Et venskab, der på mærkværdigvis havde vokset sig stærkere i fraværets favn. En bølge af taknemmelighed skyllede ind over mig. Det er godt at have Juni tilbage.

6 kommentarer:

  1. Smukt skrevet, jeg blev helt rørt, måske fordi jeg er et junibarn :-)
    Stort knus til dig Lene.

    SvarSlet
  2. Det er dejligt at have dine månedsgæster tilbage :-)
    Knus og dejlig juni til dig!

    SvarSlet
  3. Så nydlig skrevet - idet jeg førte øynene nedover bokstavene og ordene reiste tankene mine langt tilbake i tid. Jeg var hos min "juni" - min kjære mormor som kunne gi meg slike sommermorgener....for mange mange år siden. Nå er jeg også der - der hvor styrke og svakhet møtes. Jeg tror vi har en fin tid i møte jeg Lene. Ha en fortryllende junidag og kos deg. Klem

    SvarSlet
  4. Dejligt Lene - du skriver så fantastisk, og jeg nyder også at have dine månedsgæster tilbage. Giv Juni et klem fra mig.

    Knus LisbethK

    SvarSlet
  5. Du kan noget med ord...lang tid siden jeg har fået læst med, men nyder hvert et ord...:-))

    Hav en dejlig juni-dag Camilla

    SvarSlet
  6. Godt at juni er tilbake; en søster som leser tanker, forstår, gjenkjenner, trøster og gir håp... Gjensynet med juni har også her vært godt; morgenen i dag har vært solfylt og lovende, likeså den i går og i forgårs, så dette er juni på sitt beste: ennå tidlig sommer i nord, men omskiftelig og nykkete som måneden kan være juni må vi bare nyte hennes GODE humør mens vi kan!

    Ha en fin tirsdag, Lene, i junis gode selskap.
    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.