torsdag den 21. juni 2012

Fordi


Når man ankommer til sådan en morgen ved man, at man ikke rejst forgæves. Gennem vinterens lange gange, gennem mørke og tvivl.
Duggen ligger som et tyndt lag film over græsset, solen stiger til himmels og skyerne smyger sig som hvide bomuldsstykker mod den blå himmel. Helt forsigtigt forlod jeg dynen og listede hen til vinduet. Men jeg vidste det allerede. Det var en smuk sommermorgen. En af dem, jeg har længtes efter i vinterens mulm og mørke. En af dem, der kan være et slags pejlemærke og samtidig et sted, hvor man har helle. Hvor man kan læne sig mod vinden og sommerluften og bare være. Menneske. Ankommet.
Jeg bader i langsomhed. Drikker dagens anden kop kaffe. Går med bare fødder i sandaler og nyder duften af vasketøj i vinden. Åh, som jeg har længtes efter sådan en morgen, mærke duggen under fodsålerne, livet mellem tæerne. Insekter, sommerfugle, edderkopper og katte på vej hjem efter nattens jagt.

Vinden rusker kærligt op i træerne, bladene rasler. Jeg finder mig selv siddende ved skrivebordet med blikket rettet mod vinduet. Mod sommeren. Mod den tid, hvor vinterens mørkerejse skrives i erfaringens bog og man føler sig rig i livet. Fordi man har rejst. Fordi man er ankommet.
Det smukke billede er malet af Jessie Lilac. Ren inspiration.

4 kommentarer:

  1. Så nydelig du beskriver din sommermorgen og reisen fram...Takk!Vakkert!Hilsen Else Britt

    SvarSlet
  2. Gode sommermorgener kan man ikke få for mange af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej vel. I dag er lidt anderledes regnfuld, men pyt. Vandpyt! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.