torsdag den 7. juni 2012

Fantasi


’Hvad er det lige med fantasien’, spørger jeg Juni, mens vi rydder op efter morgenmaden og gør klar til dagen og vejen. ’Så snart man overfor voksne mennesker nævner noget, der kalder på fantasien, fralægger de sig ansvaret og foreslår, at man i stedet henvender sig til børn.
Jeg har tænkt over det flere gange. Det er som om at vi, når vi bliver voksne, forlader det land, hvor fantasiens flod løber mod havet. Vi drejer af mod højre og går i retning af logik og forklarelighed. Det, der tidligere pirrede vores fantasi og gjorde os varme om hjerterne, lægger vi bag os. Tager afsked uden at se os tilbage. Og når vi konfronteres med noget, der minder om det vi følte engang, enten i ord, lyd eller billede, skynder vi os at kaste bolden videre til det nærmeste barn. Det er som om vi har glemt at lege.

’Jeg har tænkt på det samme’, svarer Juni og sætter sig tungt ned på en stol. Hun betragter himlen, der i dagens anledning er klædt i skyer og køligt vejr. Sommeren lader vente på sig. ’Hvad er det med jer mennesker, som gør, at I frasiger jer at rejse i det smukkeste land af dem alle? Og som gør, at børnene kun for en kort stund får lov at boltre sig, før de skal rejse videre og væk fra det, som burde være et sted, man blev i alle sine dage. Et sted, man kunne vende tilbage til, igen og igen, og hente hjertehonning. Sanke salighed. Lege og boltre sig. Le, så man får ondt i maven og tårerne triller?

’Der er faktisk en del, siger jeg og smiler til min månedlige gæst, som påstår at det er fri fantasi, når jeg fortæller at jeg har besøg af en måned. Juni. Ja ja, siger de og ryster på hovedet med et overbærende smil. Det har vi vel alle. Men altså! Og så klager de over vejret, fordi det mest er det, vi forbinder med de enkelte måneder. Maj er frodigt forår. Juni er den første sommermåned og det forventes ligesom at vejret er derefter. December er jul og den skal helst være hvid. Den slags.

’De skulle bare vide’. Juni rejser sig igen. ’Tænk hvis de vidste hvilken visdom der bor i hver eneste dag, i hvert eneste øjeblik? Tænk hvis de åbnede øjnene og lod sig forbavse, fortrylle og igen turde åbne lågen til den have, hvor landet fra for længe siden starter. Fandt floden og vandrede langs den mod havet. Plukkede blomster i grøftekanten, forført af duft og farver. Stak de hvide fødder ned i det uendelig blå vand og mærkede livets rislen mellem tæerne. ’Menneskelivet er i grunden fattigt uden det’, tilføjer hun og ryster beklagende på hovedet. ’Jeg er glad for at jeg er måned. Juni. Mig’.

Hun forlader køkkenet. Jeg kan høre hendes trin på trappen. Døren til gæsteværelset åbnes og lukkes. Jeg bliver siddende over den sidste slurk kaffe og tænker lidt mere over det med fantasi. Og jeg mærker, hvor lidt jeg i grunden leger og morer mig uden at spørge fornuften om lov. Men noget dybt i mig rumsterer. En lille fantasifuld skrivelyst.

Bruger du din fantasi? Husker du at lege?

9 kommentarer:

  1. Jeg har heldigvis fantasien inni meg enda, siden jeg maler bilder. Og jeg har fremelsket det hos mine barn.
    Jeg husker tilbake, da jeg om min lillesøster var små. Vi hadde en fantasi sammen, som vi pleide å leke med.
    Jeg hadde tegnet en tegning av et menneske som bodde i et tre. Så gav vi henne et navn og et etternavn, og snakket om henne som om hun var en reell person.
    Og jeg lget flere tegninger om henne, som vi spant fantasier om. Når jeg husker tilbake, var det noe vi gjorde ofte, når vi kjedet oss litt.
    Og det morsomme er at vi hadde denne fantasien sammen, og ingen andre visste om den, for de hadde vel ikke forstått det?
    Det er nok derfor alle barn har en hemmelig venn, ikke sant?
    Ps: jeg drar til København neste uke, men har veldig liten tid der. Men kanskje vi sees?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sylvia
      Dejligt at du har din gode fantasi i behold. I den findes store ressourcer er jeg sikker på.
      Med hensyn til i næste uge, så når jeg næppe til København. Men skriver lige til dig! ;)

      Klem.

      Slet
  2. Så sandt at det er vigtigt at holde fast i fantasien,kreativiteten som voksne. desværre forsvinder den ofte i fornuft, rationaliserende tanker osv.. Jeg har stadig barnet i mig, fantasien der får liv når jeg skriver, kreativiteten der lever når jeg sætter mig med lim, saks og papir. Måske derfor jeg har fået en ide om at fremtiden skal byde på mere af den slags ifht mit arbejdsliv?
    Mange voksne rynker på panden og ser underligt på mig når jeg ytre min passion for ord, digte og historie, som om de bliver en smule "bange".."Hun er en sær en hende der"...Men jeg er ligeglad for jeg ser det som en stor gave at kunne holde fast i barnet, give sig lov at lege og fantasere.
    God dag til dig og Juni...
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Som jeg også skrev til Sylvia ovenfor, tror jeg på, at der er store ressourcer at finde i fantastien, når vi slipper den løs. Store opfindelser og virkelig gode historier startede jo også som fri fantasi! ;)

      Dejligt at du også har din fantasi i behold. Den skal man værne om!

      God dag tilbage og knus.

      Slet
  3. Dejligt indlæg Lene, jeg er blevet god til at visualisere og forme min fantasi i retning af noget jeg gerne vil have mere af i livet og det er vel i grunden ikke så ringe endda.
    God Torsdag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da bestemt ikke så ringe endda! ;) God weekend til dig og Fyn!

      Slet
  4. Dejlig reminder til alle voksne børn. Jeg er selv næsten 37 år gammel, og levede det meste af min barndom i en vidunderlig romantisk fantasiverden, og var ganske sen til at blive moden. Det er faktisk kun for ganske få år tilbage jeg ligesom synes at jeg lidt har mistet en del af evnen til at nyde og bruge fantasien, og det gør mig ærlig talt lidt ked af det, da det virkelig er imod min egen vilje.

    F.eks evnen til at kunne nyde at læse en tegneserie, er ligesom forsvundet.. Hele mit liv indtil for få år siden, kunne jeg stadig leve mig ind i denne forunderlige verden, og have tålmodighed til at nyde historierne, det være sig både superhelte eller blot Anders And, men nu når jeg prøver at sætte mig med en af de gode gamle serier, kan jeg slet ikke leve mig ind i historierne mere, og jeg synes tegningerne nu ser mere flade og kedelige ud.. Det er virkelig sørgeligt, da jeg jo elsker tegneserier!

    Er der nogle af jer der har det på samme måde, eller ved hvordan det føles, og som måske har en teori om hvordan denne glæde pludselig kan forsvinde så brat? Jeg har altid elsket alle aspekter af at kunne sætte pris på, og nyde de kreative resultater af min meget livlige fantasi.. Er jeg virkelig ved at blive voksen i den grad, hvor realismen for alvor er ved at overtage min hjerne i stigende grad? :)

    SvarSlet
  5. Dejlig reminder til alle voksne børn. Jeg er selv næsten 37 år gammel, og levede det meste af min barndom i en vidunderlig romantisk fantasiverden, og var ganske sen til at blive moden. Det er faktisk kun for ganske få år tilbage jeg ligesom synes at jeg lidt har mistet en del af evnen til at nyde og bruge fantasien, og det gør mig ærlig talt lidt ked af det, da det virkelig er imod min egen vilje.

    F.eks evnen til at kunne nyde at læse en tegneserie, er ligesom forsvundet.. Hele mit liv indtil for få år siden, kunne jeg stadig leve mig ind i denne forunderlige verden, og have tålmodighed til at nyde historierne, det være sig både superhelte eller blot Anders And, men nu når jeg prøver at sætte mig med en af de gode gamle serier, kan jeg slet ikke leve mig ind i historierne mere, og jeg synes tegningerne nu ser mere flade og kedelige ud.. Det er virkelig sørgeligt, da jeg jo elsker tegneserier!

    Er der nogle af jer der har det på samme måde, eller ved hvordan det føles, og som måske har en teori om hvordan denne glæde pludselig kan forsvinde så brat? Jeg har altid elsket alle aspekter af at kunne sætte pris på, og nyde de kreative resultater af min meget livlige fantasi.. Er jeg virkelig ved at blive voksen i den grad, hvor realismen for alvor er ved at overtage min hjerne i stigende grad? :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.