onsdag den 30. maj 2012

Tanker om et badekar


Jeg boede to år i Glasgow. Det var i 90’erne. Efter jeg havde taget min uddannelse og været på arbejdsmarkedet i et par år, fik jeg lyst til at prøve kræfter med udlandet og valget faldt på Skotland, som jeg havde besøgt flere gange. Jeg delte lejlighed med en skotsk kvinde. I et par måneder arbejdede jeg for et vikarbureau og havde mange forskellige jobs, men skæbnen ville det at jeg mødte en mand, hvis kone ejede et såkaldt incoming bureau. Der blev jeg ansat.
Så startede en egentlig hverdag i Skotland. Hver morgen tog jeg enten toget fra Central Station i Glasgow til Greenock eller også tog jeg med metroen til et mødested, hvor jeg blev samlet op. Jeg var nemlig så heldig, at to af mine kolleger også boede i Glasgow og ofte kørte vi sammen og delte udgifterne.

Min hverdag i Glasgow og i lejligheden på St. Georges Cross indeholdt også en kat og et badekar. Katten tilhørte min flat mate, men badekarret var fælles eje. Og ofte, når jeg tænker tilbage på mine dage og nætter i Skotland, kredser tankerne om det store badekar, hvor jeg tilbragte mange gode stunder alene med mig selv og mine tanker. Mine morgener var travle, så de afslappende timer i badekarret fandt ofte sted om aftenen og gerne før sengetid.
Det var en skøn måde at afslutte dagen på. Te, stearinlys og skumbad. Synke dybt ned i karret, lukke øjnene og lade sig opløse af sæbebobler. Det hændte også at jeg læste i badekarret, men for det meste lå jeg bare. Reflekterede. Og så lod jeg tankerne flyve eller måske nærmere drukne. De forsvandt. Tilbage var den nøgne stilhed kun afbrudt af sæbelyd og vejrtrækning. Meditation. Det var jo det, det var. Uden at vide det praktiserede jeg mindfulness og fandt roen i mig selv.

Der er noget særligt ved at karbad. Og her taler vi ikke miljø og vandspild. Vi taler egenpleje. Og selvom det er længe siden, jeg selv har haft glæde af et badekar, er der dage, hvor jeg ønsker mig tilbage og dybt ned i karret. Bare ligge. Reflektere.  Drukne lidt og genopstå på ny, lidt renere på krop og i sjæl. I går aftes havde jeg stor badekarslængsel. Jeg læste noget om et badekar et sted og så kom den. Længslen. Det bløde vand, det nedsunkne legeme, de opløste tanker og roen i stearinlyset skær.
En dag vil jeg igen have et badekar. Med løvefødder. Og mindfulness i hver eneste vanddråbe.

Badekarret er lånt hos blandet-landhandel.dk

3 kommentarer:

  1. Åh ja, at ligge i et badekar er en stor nydelse og kilde til ro - mindfulness :-) Jeg har ikke haft et badekar i mange år, men husker glæden! Klem og god regnvejrsdag til dig!

    SvarSlet
  2. Badekarslængsel er et godt ord! Jeg kender det godt; at længes efter en stille stund nedsunket i et stort badekar. Men faktisk har jeg et dejligt badekar. Det er bare alt for sjældent, jeg benytter det. Fordi der altid lige er titusinde andre ting, der skal klares først. Men nu kommer der et par alene-aftener, og så kan det være, at det netop er det, tiden skal bruges til :-)

    SvarSlet
  3. Ja, de sier så, men jeg har ikke tålmodighet til å ligge slik..og jeg har boblekar;)..tror jeg har samme meditasjon når jeg strikker:O))
    Ha en god ferd før Juni kommer på besøk, knus;)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.