onsdag den 9. maj 2012

Symfoni i grøn


Det er anden uge på kursus. I dag vågnede jeg tidligt og stod op før vækkeuret. Det sover endnu. Jeg er til gengæld i fuld gang med forberedelser til dagen, men pludselig savnede jeg mine egne ord. Et stik. En smerte. Jeg savner tiden til mig selv. Fordybelsen. Men samtidig får jeg dagligt så meget inspiration og ting at reflektere over, at det uden tvivl vil dryppe i dagevis, når jeg først har tid til at samle indtrykkene.
At være kommet dertil, hvor jeg oplever et decideret savn, når jeg ikke skriver, er en sejr for mig. Nu ved jeg, at jeg aldrig mere kommer til at lægge skriverierne på hylden, tværtimod.  Jeg forstår, at jeg slet ikke kan ignorere ordene og det, der rører sig under overfladen. At ordet er min gave. Min måde. Min vej.

Samtidig forstår jeg, at det ikke er nok. At jeg er en sammensat person, der også skal noget andet, men at det andet på finurlig vis vil hænge sammen med det, jeg skriver. At der bliver en helhed, en smuk mosaik af noget, jeg har skabt og som afspejler hvem jeg er. Og at jeg i øvrigt i skrivende stund slet ikke kan sige, hvordan farverne og mønstret vil være, men at jeg har en klar fornemmelse.
Og sådan kan det gå. Man rejser, man opnår indsigt, forståelse, noget er subtilt, andet er klart som blæk på en motorvej. Man ser det tydeligt, men ved alligevel ikke helt, hvad det er. Før man er tæt nok på. Er det en død fugl? Nogen, som har tabt en sort plastiksæk fra en trailer og som i farten slet ikke har opdaget det? Og i det man i fuld fart passerer stedet, ser man, at det er blæk. Ord. Og så er det i øvrigt slet ikke nogen god ide at køre på motorvej, når man er på den slags rejse. Det gælder nemlig ikke om at komme frem hurtigst muligt. Det handler om at nyde turen. Udsigten. Smagte på indtrykkene. Bruge sanserne. Mærke efter. Og forstå, at processen tager den tid, den skal. Som en god gryderet skal den simre. Som et æble skal den modnes.

Jeg drikker det sidste af min kaffe og kigger ud af vinduet. Dagen er i fuld gang. Maj måned ditto. Alting blomstrer, landskabet er lysegrønt og velduftende, fuld af frodige knopper og farverige blomster. Et sanseligt mekka af indtryk, en symfoni i grøn.

2 kommentarer:

  1. Godmorgen Lene!
    Smukt foto og dejlige ord :-) ønsker dig en begivenhedsrig dag.
    Knus.

    SvarSlet
  2. Tusind tak Margith, det har været en fin og ganske begivenhedsrigs dag! :)
    Håber også du har haft en god dag. Knus tilbage til dig.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.