fredag den 4. maj 2012

Lige en kop kaffe mere


Lige en kop kaffe mere,
Undersøge, reflektere.
Mærke lys og fuglesang,
Noget dejligt er i gang.
Udenfor og indeni.
Sommerfugl og humlebi.

Dagen var varm. Det var sommer. En dag. Jeg løb lidt frem og tilbage. Lavede min opgave ved køkkenbordet bevæbnet med kaffe og stor udlængsel.

Det gode vejr trak. Jeg blev som en menneskelig elastik og det lykkedes mig skam at få farve i ansigtet, andet end den naturlige rødlige kulør, der med jævne mellemrum rammer mig som et lyn. Overgang. Undergang. Nej da. Men lidt irriterende. Måske. Ret så meget faktisk!

Dagen blev sluttet af med månelys. Fra altanen, som vel ikke er en altan i ordets egentlige forstand, men som er en del af mit byboordforråd, kunne jeg stå som en dronning og skue ud over landskabet. Månen rejste sig og gjorde mig til prinsesse. For hun er dronning, ingen tvivl om det. Fuld af beundring fangede jeg hendes færd mod himlen, op over træerne, måneskygge og dansende lys af sølv. Magiske øjeblikke. En stund. En følelse.

I dag er det St. Bededag. Jeg vil sende tanker af taknemmelig af sted og så vil jeg i øvrigt gøre mig klar og køre i sommerhus. Det er en tradition. Denne gang er det kun gamle Josie og jeg som skal til Nordsjælland og det bliver hyggeligt. Bare os to. Og min mor. Ture til vandet, stranden, fjorden, lyset, kysten.

Men lige en kop kaffe mere ...


4 kommentarer:

  1. God Bededags ferie med din mor og Josie Lene, i skal nok vide at hygge jer er jeg sikker på.

    SvarSlet
  2. Den overgangen er ikke bare litt - men mye irriterende.....tenk det vet jeg:-/ Men så fint å komme seg til sommerhus - med hund og mor og forhåpentligvis godt veir. Her regner det og det er såpass kaldt at snøen legger seg på de høgste topper...brrrr. Men jeg vil ut allikavel - ut for å stable veden som skal varme meg først en gang og så enda en gang før den legges i ovnen til vinteren og varmer meg for tredje gang. Ha en fantastiks helg Lene og klem:-))

    SvarSlet
  3. Det lyder som en skøn tradition; tre "piger" i sommerhus i Nordsjælland. Rigtig god weekend... :-)

    SvarSlet
  4. Håper du har gode dager i sommerhus sammen med mor og Josie. St Bededag har vi ikke her i Norge. Det passer perfekt med slike ekstra fridager i den flotteste måneden i året. Slik at man virkelig kan ta seg tid til å nyte det.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.