onsdag den 23. maj 2012

Dit indre kompas


Når jeg går tilbage i tiden, kan jeg efterhånden se, hvor mange gange jeg er gået imod min egen personlige overbevisning. Jeg har altid haft en stærk intuition, men i mange år stolede jeg ikke på den. Selvom jeg mærkede ubehag i hele kroppen, spændte muskler og en næsten iørefaldende kvalme, valgte jeg ikke at lytte. Jeg stolede ikke på mig selv og det, der rørte sig i mit indre.
Når man i en tidlig alder lærer, at ens egen mening og handlekraft påvirker andre og at det, man gør og siger, kan fremkalde ubehagelig situationer, bliver det på et tidspunkt nemmere at gemme sig selv væk. Stemmen, der stille hvisker om egne sandheder, er nem at begrave i de murbrokker, de højtråbende og selvdestruktive tanker skaber omkring sig. Og når man gerne vil elskes, og finder ud af, at man tilsyneladende kun kan føle sig rigtig elsket, hvis man går med strømmen og ikke skiller sig synderligt ud fra mængden, så bliver det sådan. Man strømliner sig. Nikker og bider tænderne sammen. Tænker irriteret, at den dér mavefornemmelse, der er næsten smertelig, fordi situationen er så grotesk, uden tvivl skyldes, at man spiste en dårlig pizza aftenen i forvejen. Og at man skal lade være med at købe så meget take-away og selv lave sin egen pizza. Der er masser af undskyldninger. Kvalmen skyldes mistanke om graviditet. Eller bare varmen. Det eneste, det absolut ikke handler om, er at man ubevidst overskrider sine egne grænser og går imod sin egen indre overbevisning.

Kender du det? Du kan mærke, at du er uenig og at det, du nu skal foretage dig, slet ikke hænger sammen med det, din intuition, din mavefornemmelse eller dit hjerte fortæller dig? Men du vælger at undgå konflikten. Du vælger at overhøre dine egne signaler. Du slukker dit kompas for at gøre andre tilpas. Fordi du derigennem kan blive accepteret og måske, hvis du er heldig, elsket.

Og det føles som at tisse i bukserne for at holde varmen.
Jung mente, at intuitionen ikke står i modsætning til fornuften, men at den ligger udenfor fornuftens rækkevidde. Det er bare noget, vi ”ved”. Føler. Fornemmer. Og der er situationer, hvor vi måske slet ikke kan forklare, hvorfor vi handler, som vi gør, men noget i os siger, at sådan er det. Det sker med et ryk, som når man haler en fiskesnøre ind. Og det viser sig ofte, at det intuitionen fortæller os, er det rigtige. Det sande. For os. Vi har et fantastisk indre kompas, som vi i mange tilfælde vælger at overhøre, fordi vi følger andres dagsorden. Eller tror, at de begrænsninger, vi har lært os selv at navigere efter, er selveste sandheden. Og når vi begynder at lytte til andres meninger, gode råd og tilsyneladende gode intentioner i forhold til, hvordan vi skal gebærde os og navigere, så kommer vores gode skib ikke så langt på sin sejllads. Først lidt i den ene retning, så i den anden. Frem, tilbage, vipper efter forgodtbefindende og farer vild i vinden.

Bruger du din intuition? Siger du fra, hvis du føler, at noget er forkert, også selvom du måske ikke kan forklare, hvorfor det er sådan? Og føler du i det hele taget, at du er nødt til at forklare? Mærker du en anden og subtil sandhed bag den begrænsende overbevisning, at du skal handle i overensstemmelse med andres mening om, hvad der er godt og skidt? For dig? Hvad du kan og ikke kan? Hvem du er?

Slukker du dit indre kompas for at gøre andre tilpas? Og hvad får du ud af det?
Eller har du lært at navigere efter din egen mavefornemmelse og følge dit hjerte?

3 kommentarer:

  1. Det kommer an på ...
    Jeg tror ikke, det er så enkelt, Lene, for man bør vel til en vis grad forsøge at undgå konflikter. Hvad andre siger, gør og mener, kan man lade være med at lukke ind, og man skal vælge sine kampe med omhu - og så i øvrigt sige fra på en assertiv måde. Det er et spændende emne, som man burde tale om i stedet for :-)
    Klem og en dejlig solskinsdag til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er enig i at man skal vælge sig kampe med omhu. Men at følge sit hjerte og lytte til sin indre stemme, når man skal træffe vigtige og engang i mellem svære beslutninger, der handler om ens eget liv og trivsel, det er, mener jeg, forudsætningen for et "lykkeligt" udfald.

      Assertiv kommunikation er en god og vigtig disciplin at mestre! ;)Noget, vi alle i grunden burde lære. Men det er en helt anden snak.

      Klem tilbage.

      Slet
  2. Kjære Lene
    Heisann, nå var det jammen lenge siden jeg var her. Det har vært så fryktelig travelt på jobben, at jeg ikke har hatt tid eller ork til annet enn å sitte rett opp og ned foran fjernsynet med et strikketøy, når jeg har kommet hjem fra arbeidet.
    Nå har jeg tatt meg noen ekstra dager med Pinsefri, og det er så deilig, nå som det er sommer og sol. Jeg nyter det å få litt varme på huden.

    Jeg har en ganske sterk intuisjon, som jeg alltid følger. Min sønn har også arvet den.
    Jeg har flere ganger fulgt min intuisjon standhaftig, for jeg vet det er noe feil. Og det viser seg at jeg har rett. Hver gang stemmer dette. dermed føler jeg meg også friere, og stoler mer på meg selv, og tar hurtige avgjørelser.
    Nyt Pinsen og solen, du også. Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.