onsdag den 18. april 2012

Savn, København og skiftespor


Jeg læste om en, der var i byen. Og det er der jo mange, der er. Hver dag. Byen vrimler af liv og af lyde, mennesker, biler, busser, toge, larmen er voldsom og livet er pulserende på en nogen gange lidt for hektisk måde. Men der er noget helt vidunderligt ved at være midt i det. Duftene, lydene, mulighederne. Og fristelserne, for det er svært at gå forbi de mange brogede butiksvinduer uden at falde for bare lidt af alt det, byen har foldet ud for at tjene til dagen og vejen. Vejen som i byen hedder gaden.
Jeg læste om en, der var i byen og med et mærkede jeg det. Savnet. Vedkommende var i en anden by end min, men det er jo underordnet. Savnet kom sejlende. Direkte ind på spor 1 som et bedre tog. Det stod ud på hovedbanegården og befandt sig midt i myldretidsvrimlen, en smule forvirret over, hvorfor det pludselig stod på den platform. 

Og hvem er jeg overhovedet, tænkte det og mærkede efter. Så slog det ned som et lyn fra sporskiftet. Jeg er et savn. Jeg er et savn, som findes, ligegyldigt hvor jeg bevæger mig hen. Er jeg i byen, savner jeg landet. Naturen. De store vidder, den åbne himmel, fuglesang og græsset der gror. Den friske luft ikke mindst og søvnen, der ikke forstyrres af hverken bumletog eller fulde folk på gaden for mine fødder. Er jeg på landet, længes jeg mod dette menneskemekka af muligheder. Pulsen. Livet. Føler jeg går glip af noget, mens jeg vandrer af ensomme stier, som jeg i grunden finder så stor velbehag ved.
Nu var savnet for alvor splittet.  

Jeg er en bybo på landet. Det kan aldrig blive det ene eller det andet. København er byen i mit hjerte og den by har på mange måder gjort mig til den, jeg er. Jeg er et barn af gader og stræder, af brosten og kobbertage. Når jeg ankommer til hovedbanegården eller hvor jeg nu vælger at ende min rejse, for i byen er der mange stationsmuligheder, så er jeg kommet hjem. Og det føles som om jeg aldrig har forladt den, byen, jeg kender gadenavne og alting er som det var. Bare helt anderledes.

Når jeg så igen forlader hovedbanegården og rejser mod sydvest og rammer Ringsted midt i det sjællandske landskab, føler jeg en vis lettelse. Så mærker jeg en længsel efter roen og nyder at finde min gode bil James på parkeringspladsen for igen at køre ud på landet og til huset for enden af markvejen.

De fleste dage savner jeg slet ikke. Jeg har truffet et valg og det er jeg glad for. Men jeg er så sandelig også glad for, at København ikke er længere væk end som så, for jeg knuselsker den by, der rummer så meget af den, jeg er. Og i dag savner jeg den del af mig selv.

På billedet er jeg i Norge. Jeg kan også savne fjeldene. Meget. Og det ved jeg altså ikke hvor kommer fra! ;)

12 kommentarer:

  1. Hej Lene
    Kender det. Længes også efter København ind i mellem. For det er også mig. En bybo i en provins by. Steder, mennesker, mine store børn. København. Ambivalens. Men trods min kærlighed til byen, så bliver det ikke der jeg slår mig ned igen. For jeg elsker også livet her i provinsen. Naturen. Vandet. Højt til himlem. Så. Godt der ikke er langt "hjem"...Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror heller ikke jeg flytter tilbage. Men når det er sagt, så ved man aldrig. Jeg drømmer om at have en lejlighed i København, som jeg kan bruge og bo i, når jeg er i staden. Og drømme skal man! ;)

      Slet
  2. Godt å ha en bykjerne i nærheten. Selv bor jeg en halv times busstur utenfor sentrum, i nærheten av skogen, og jeg kunne ikke tenke meg å bo i sentrum. Jeg nyter stillheten, fravær av trafikkstøy....og jeg er svært sjelden i bygatene;) ..nesten litt synd, for vi har en vakker by;)
    Ha ei riktig god og landlig uke videre, klem fra mæ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nyder også stilheden. Tror ikke jeg kunne undvære naturen lige udenfor døren. Men jeg elsker at komme til København, det er jo min by. Landlige klem fra mig! :)

      Slet
  3. Forstår godt at du kan savne København - det er en deilig by! Men du er jo heldig som kan nyte både land og by! Slik jeg forstår det bor du ikke langt fra København? Jeg har vokst opp på landet, med voksenlivet i en småby. Har i de senere år bodd i Montreal og nå i Suzhou/Shanghai. Må si jeg er fasinert av storbylivet, men gud så godt det er å komme hjem til huset i skogen!!

    Ønsker deg gode dager... der du er... Knusklem ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, jeg er nemlig heldig. Jeg har fin mulighed for både og og jeg har truffet et bevidst valg. Dejligt at København er så forholdsvis tæt på trods alt. Nej, jeg klager ikke. Savner bare lidt! ;) Knusklem tilbage :)

      Slet
  4. Du kan vel si som Ole Brumm: Jatakk, begge deler!
    Og det er vel det du får. Det er ikke langt til København, som du sier, og på en dag kan du rekke begge deler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det gør jeg, Sylvia. Ja tak, begge dele! :)

      Slet
  5. Fint bilde av deg, Lene :-) Jeg er også et bybarn. Nå tar det 15 minutter å ta buss eller trikk til sentrum, og det var jeg avhengig av da jeg flytta hit for litt over 18 år siden - nå er jeg nesten aldri i byen lengre. Men jeg er glad jeg har muligheten da ;-)

    Ha det godt - klem Siv

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det på samme måde. Jeg er ikke i København så ofte, men jeg nyder virkelig at komme derind. Og der er tidspunkter, hvor jeg ønsker at jeg var der, lige nu og her! Men det er jo ikke så langt væk og det er jeg glad for. at have muligheden, ja, ligesom du skriver! :)

      Slet
  6. Kjenner meg igjen her,
    selv om jeg ikke er særlig urban av meg...
    Er vokst opp i innlandet i Norge,
    omgitt av høye fjell og trange fjorder.
    De siste 20 årene har jeg bodd ved kysten, med utsikt over horisonten og Nordsjøen. Jeg vil ikke bytte tilbake.
    Liker roen og friheten.
    Siden kan jeg besøke byen (Bergen) relativt ofte.
    Der storkoser jeg meg.
    Og når jeg så er fornøyd, kan jeg vende nesen hjem.
    Senke skuldrene og nyte roen igjen. ♥

    God torsdag, Lene! (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det på samme måde, Ida. At komme tilbage, hjem, som jo nu er på landet, sænke skuldrene og nyde roen. Den gode balance! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.