lørdag den 21. april 2012

Saftevand og grise



Der er noget saliggørende over at vågne op en grå regnvejrsmorgen og mærke, at man er glad. Sådan en stille glæde, der tages med fra søvnen, det første lys gennem sprækker, og ind i dagen. Der er noget fint ved at mærke, at man ikke behøver at anstrenge sig for at være i godt humør og måske endda i et slags langsomt flow. Man er genfødt til en ny morgen.

Jeg kunne mærke det med det samme. Jeg havde sovet godt. Vi var ude til middag i går aftes og det hænder, at jeg sover dårligt, når jeg kommer sent i seng og i øvrigt har maven fuld af både god mad og vin. I øvrigt havde vi vigtige samtaler og ting, der skal tænkes over. Efterfølgende. Men da jeg ramte min pude, var det med et særlig velbehag og søvnen overtog mig straks. Ingen tøven. Et kærtegn så ømt at jeg øjeblikkeligt lukkede mine øjne. Sov. Husker ingenting.

Og så med et var det morgen. Dæmpet lys gennem persienner, samtale med kæresten gennem søvn, han skulle op og af sted til en aftale. Vi drak kaffe og han kørte. Jeg gik med hundene gennem regnen, først den ene, så den anden. Det er sådan en sileregn, hvor skyerne synker helt ned og rører ved det øverste af hætten på regnjakken. En lørdagståge af fugt. Dufte forstærket af regnen, vand, der siler fra himlen og drikkes grådigt af både træer, græs og planter.

Jeg gik og sang. Når jeg er glad på en helt speciel måde, serveres jeg ord som vil ud og lege. Simpelthen. De laver vrøvlevers. Og eftersom jeg ikke er beriget med børn i den alder, hvor man har lyst til leg og mærkelig ord, så får hundene ofte glæde af mine fjollevers. Måske kan de ikke forstå ordene og de sjove rim, men de kan mærke min glæde. De reagerer. Logrer.

Sikke et dyr, eventyr, saftevand og grise.
Sikke et dyr, eventyr, saftevand og grise.

Tak for kaffe. Kvinden er tosset. Og hvis det er at være tosset, så er det lige netop det, jeg er. Tosset med ord, som kan give glæde og få barnet frem. Barnet, der vil lege og er fuldstændig ligeglad med hvad andre tænker og tror. I øvrigt gik jeg jo alene på en markvej, men de som kender mig godt, kender også mine vrøvlevers og de rim, der kan opstå på det mærkeligste tidspunkter. Og hvis jeg ikke selv kan finde på noget, hvilket er sjældent, så låner jeg af Halfdan Rasmussen. Min helt!

Jeg kunne mærke det med det samme. Jeg havde sovet godt. Og dagen folder sig ud i regnvejrsdis og dæmpede skridt, der ikke skal nå noget. Der er masser af tid. Helt vidunderligt regnvejr, som opfordrer til læsning, kopper med god kaffe, bare være, gøre lidt rent, fjerne byggestøv og planlægge lidt mere indretning. Huset som venter. Tålmodigt.

God lørdag. Og kære du, hvis du har et vrøvlevers eller et godt rim, som du vil dele, så ville jeg blive forfærdelig glad. Det kan være dit eget eller et, du låner. Poeter, skribenter, forfattere og den slags bliver i grunden så glade, hvis de citeres. Jeg skrev noget, andre kunne bruge. Noget værdifuldt. Jeg gjorde en lille forskel med mine ord.

Tak. Del. Giv det videre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.