torsdag den 12. april 2012

Livskunsthåndværk


Your journey has molded you for your greater good, and it was exactly what it needed to be. Don’t think that you’ve lost time. There is no short-cutting to life. It takes each and every situation you encounter to bring you to the now. And now is right on time.
- Asha Tyson –

Solen skinner gennem disen. Jeg har åbnet vinduet på klem og gennem det pastelfarvede morgenlys når fuglenes sang mit skrivebord. Fingrene danser på tastaturet og forsøger at finde den samme melodi, som fuglene kender så godt. En sang om livet, en lille hemmelighed.  Der er så meget, jeg ikke forstår, men en ting ved jeg: At sidde her og lytte til fuglesangen og mærke den bløde forårsbrise er en morgengave af den fineste slags.

Det indlæg, jeg nu vil forsøge at sætte ord på, tog bolig i mig i går og har været der lige siden. Det har modnet som en ost på en hylde. Jeg kan lugte den. Fornemme den sødlige, cremede smag, der vil fylde min smagsløg i det øjeblik, min tunge kommer i berøring med osten. For nogen vil osten sikkert være en dårlig og temmelig ildelugtende metafor, men jeg er osteelsker og ved, at en god ost kræver modning. Der er ingen genveje, selvom fødevareindustrien i dag gør alt for at få osten ud til os forbrugere så hurtigt som muligt. Ostene får en indsprøjtning og skal så spille teater. Jeg er en god ost. Spis mig. Men osten er slet ikke sig selv og den, den egentlig burde have været. For en god ost skal ligge på en hylde, vendes, passes og plejes og finde sig selv i en modningsproces, der kræver tid.

Men med al respekt for gode oste og det håndværk det er, at fremelske gode fødevarer, handler mit indlæg i dag ikke om gode oste men om livskunst.

For der skete noget i går. Pludselig forstod jeg, at jeg på ingen måde er på afveje. Måske føltes det sådan, Guderne skal vide at jeg har gennemlevet en vis portion hårrejsende frustration på det seneste og at tvivlen har været min ufrivillige sengekammerat, men i går faldt der en sten fra mit hjerte og jeg snublede over en bog, som jeg umiddelbart fik brændende lyst til at læse. Da jeg løftede blikket og betragtede min bogreol, så jeg at bogen allerede stod der. Tålmodigt har den ventet på mig i årevis. Hun læser mig, når hun er klar, tænkte bogen og væbnede sig med både tålmodighed og byggestøv. I går oprandt dagen. Jeg er klar.

Bogen handler i korte træk om to ting, der optager mig meget. Coaching og livskunst. Jeg har før skrevet om begge dele og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de to ord er nøgler til nogle af de døre, jeg kommer til at åbne fremover. For hvordan lærer man at leve sit liv på den bedste måde? Hvordan lærer man sig selv godt nok at kende til at vide, hvad der er godt og skidt og hvordan sikrer man sig, at alt det gode, man lærer på sin vej, bliver integreret og gjort til ens eget, så man mestrer det og bliver det? Jeg har læst utallige bøger, jeg har været på gode kurser og jeg har lyttet til mennesker, som var både kloge og inspirerende. Jeg har hørt sange af genklang og mærket et stille sus af subtil forståelse. Og jeg er gået hjem helt overbevist om, at mit liv fra nu af ville blive noget helt andet, fordi jeg havde fået selveste nøglen til livskunst foræret. Bare sådan. Kun for et stykke fremme i tiden at erfare, at jeg efterhånden glemte det meste og faldt tilbage i gamle mønstre, tanker og vaner. Øv!

Der er uden tvivl mange bud på, hvorfor dette sker, men når vi oplever det på egen krop, opstår der både irritation og frustration. Hvorfor kan jeg ikke lære det? Hvad er det, der gør, at jeg ikke har forstået den vigtige lektion og hvorfor kan jeg ikke bare integrere de værktøjer, jeg nu har fået foræret på et sølvfad og spise de retter, der skal til? Der er jo medicin. Slug din pille og du bliver et nyt og bedre menneske. Du får det bedre med dig selv, din hverdag bliver lettere og sjovere, glæden sejrer over sorgen. Måske kender du det også? Det virker ligesom bare ikke på dig, selvom du prøver. Hverdagen får overtaget, dagene går og pludselig en morgen har man glemt, hvad det lige var, der vakte så herlig en klang på det kursus for måneder tilbage eller i den bog, man læste. Jeg er fortabt, kan man fristes til at tænke, men det bare en tanke. Ikke desto mindre gør den mere skade en gavn. For den er der, en slags realitet. Hvorfor kan jeg ikke, når han kan, ham kursuslederen, der var en så varm fortaler for netop dette fantastiske livskunstskoncept? Forfatter af selveste livsbiblen. Hvorfor ham og ikke mig?

Jeg har en fornemmelse af at det handler om selvfølelse. Hvis vi ikke får en dybere oplevelse af vores identitet i det, vi lærer og forsøger at praktisere, så falder det til jorden som en død fasan. Jeg har prøvet det utallige gange. Jeg troede jeg havde fundet en slags nøgle, men det var en nitte. Et lod uden synderlig gevinst. Nu forstår jeg, at der manglede noget grundlæggende, en slags kreativ forståelse af skabelsesprocessen. Og det vil jeg komme nærmere ind på i kommende indlæg, du må have mig undskyldt, men det var bare nogle ord, der faldt mig for brystet. Jeg lader dem stå et øjeblik som et godnatbillede på en underskøn aprilmorgen. Som en god ost skal den slags have en vis modningstid.

Kan man lære at skabe sig det liv, man ønsker sig? Og hvad kræver det egentlig? Mestrer du dit liv og lever du sådan, som du egentlig kunne tænke dig det? Kender du dig selv godt nok til at vide, hvad der virkelig gør dig glad i mere en fem minutter af gangen? Hvad som giver en indre ro, der lægger sig til rette og som du kan hvile i, når dagen går på hæld?

Jeg kender ikke helt svaret. Endnu. Men jeg vil lære kunsten at mestre mit liv. For jeg er overbevist om, at livskunst kan læres, at det er et håndværk og det pudsige, svære og helt igennem vidunderlige er, at pensummet skal målrettes til lige netop den, man er.

Det kræver, at man lærer sig selv godt at kende, at man tør gå ind i den kølige skygge og betræde det sagnopspunde mørke, at man søger, forsøger, falder, rejser sig og forstår, at hvert eneste tilsyneladende fejltrin er en vigtig livslektie, som gør både klogere og mere vis. Hvis ikke første gang, så anden eller tredje gang, den læres. Der skal gentagelser til. 

Solen skinner gennem disen. Jeg har åbnet vinduet på klem og gennem det pastelfarvede morgenlys når fuglenes sang mit skrivebord. Fingrene danser på tastaturet og forsøger at finde den samme melodi, som fuglene kender så godt.

13 kommentarer:

  1. TAK... fantastisk formuleret, det var jo mig du skrev om.... synes at alt er glemt... men det ligger et sted til jeg er klar og forstår... og ja "osten skal modnes".. jeg er gået igang, vender og drejer og skæver til hylden, og følger spændt med her på siden... Du skriver så fint, farverigt og dragende. TAK
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Charlotte og velkommen til. Jeg sætter stor pris på din kommentar og er glad for at læse, at mine ord vakte genklang.

      Måske er du ved at være klar igen? Jeg synes tit det er sådan, klarheden kommer i bølger! ;)

      Slet
    2. Præcis Megan ...
      Jeg ved nu, jeg er ved at være klar, mit første hint var da jeg "fandt" din blog (eller den fandt mig)
      For dælen som jeg har slugt din ord lige siden, og vild med dit sprogbrug.. så endnu engang tak.

      Slet
    3. Selv tak. Dine ord gør mig glad! :)

      Slet
  2. Lære kunsten å mestre sitt liv..Så godt formulert! Jeg vil også lære. Jeg har såvidt begynt. Jeg har funnet noen knagger å henge positive ting på, jeg har sett hvor jeg kan hente energi når det butter mot. Men jeg har bare såvidt begynt. Det er en trøst å vite at veien ligger foran meg, den bukter seg og solens stråler faller ned på den og forgyller den. Veien. Min vei.

    Takk, Lene, for gode ord. Klem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak god ven og jeg synes da i høj grad, at du er på vej. Det læser man mellem linjerne i dine gode skriverier og betragtninger! :)

      Din vej ja. Jeg glæder mig til at følges med dig på lidt af den. Her og der. Dele til glæde og gavn. Det gør rejsen mere betydningsfuld, synes jeg! Klem tilbage.

      Slet
  3. fik også følelsen af det jo mig lene beskriver. Fik lige rusket op i den glemte viden og lærdom. men den er der og kommer frem stille og roligt. God vej til dig, rart at vi er flere der kan følges. på hver vores vej og dog sammen.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig så fint Tina. Og derfor er ord så betydningsfulde! :)

      Slet
  4. Ord til ettertanke dette, Lene.
    Velformulert og med mange gode poeng.
    Vel verdt å ta til seg og å stoppe litt opp for.
    Jeg liker dine betrakninger og tanker.

    Alle lever vi ulike liv, med forskjellig utgangspunkt.
    Det som blir viktig, er at man mestrer situasjonen ut fra sitt eget ståsted. At man evner å glede seg over oppdagelser og lyspunkt på veien...
    Og ja, man kan oppsøke dem også. Bevisst.
    Skape seg gleder og gode dager.

    Selv er jeg kronisk syk, med ulike revmatiske diagnoser bl.a.
    Med det har jeg lært at jeg ikke alltid kan strekke meg så langt som andre rundt meg. Sykdommen begrenser det.
    Men, tro meg. Jeg har oppdaget så mange andre og nye gleder.
    Det kan vær små ting. Detaljer i naturen, en god bok, en blomst, en vakker sang osv. osv. Siden gjør jeg det jeg klarer. Og vil.
    Også må jeg akseptere at jeg ikke klarer alt, (som jeg så gjerne ville og skulle ha gjort...) men heller glede meg over det JEG KAN. (:

    FIN fredag og god helg ønskes deg i deilige Danmark!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for gode ord, kære Ida. Du inspirerer mig i høj grad gennem dine billeder og de ting, du siger og skriver. Når en dør lukkes, så får man pludselig øje på en ny dør. Åbner den og forstår, at der findes et andet perspektiv. Måske kræver det tilvænning, men at turde åbne sig for andre muligheder og at kunne se de "små" ting og værdsætte de små glæder, det er faktisk temmelig stort.

      Tak fordi du er Ida! :) Og god weekend til dig også. Klem.

      Slet
    2. Setter stor pris på din tilbakemelding. Du setter ting på plass med ord, du. Får andre til å se klarere, på en måte.
      Takk for at du er deg også! (:

      - Og GOD LØRDAG!

      Slet
  5. Vil anbefale en blogg til deg, forresten.
    Tror du vil like den. ♥


    http://gledeligtanke.blogspot.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for anbefalingen, jeg kigger nærmere! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.