onsdag den 11. april 2012

Kom igen kvinde!



Det er endnu en grå morgen. Dagen har rejst sig, lyset er kommet, men det er dæmpet. På samme måde er lyden af fuglestemmerne mere dæmpede end sædvanligt. Måske har dyrene det ligesom os. Når vejret hænger i laser og skyerne får hang til landjord, så sker der noget med energien. Den daler ligesom en ballon, der mister luft.
I går fik jeg vendt det lidt slatne humør og fik taget fat i nogle af de gode tråde fra tidligere. Jeg har tidligere skrevet om det tidspunkt på rejsen, hvor man stopper op og indser, at man må vende om. Egentlig er det ikke for at gå tilbage, det findes ikke som sådan, men det handler om at samle nogle tråde op. Kigge lidt på det, man tidligere skrev og gjorde sig gode tanker om. Jeg fandt mine tankekort frem, et fra sidste år og et fra årsskiftet, og det slog mig, at de altså ikke gør meget gavn på bunden af en flyttekasse. Den slags skal frem i lyset og være til inspiration. Det gælder om at have fokus på det, man drømmer om, ønsker, det der giver energi og gør glad. Det skal ud og leve. Ånde. Det er så nemt at glemme det. Næsten for nemt!

Jeg begik endnu en fejl. Jeg glemte det! Der er kommet andre ting op, som pludselig har snuppet mit fokus og spist af min glæde. Nogle vil måske sige, at jeg har ladet det ske og det kan godt være, men i så fald har jeg ikke været opmærksom på, at det skete. Pludselig står man et sted, hvor man ikke ønsker at være. Man kom til at hoppe af toget en station for tidligt og indser, at man befinder sig på en perron, som på ingen måde virker tiltalende. Der er sat store plakater op, som illustrerer virkeligheden. Sådan ser den ud. Tag den eller lad være. En person med en usædvanlig stor pegefinger, der er løftet i vejret, toner frem på en enorm plakat. Den fylder næsten hele stationen. Eller sådan virker det. Man drages af den, selvom man egentlig ikke ønsker det. Tunge skridt, overfladisk vejrtrækning. Har jeg ikke set den mand før? Det kunne ligeså godt have været en kvinde, absolut, men det er altså en mand. Han minder mig om en. Det slår mig som et smæld fra en pisk. Uncle Sam! Fingeren peger på mig, blikket er stift, bestemt, uundvigeligt. Kan du se ham for dig? Han er virkeligheden. Alt det, du drømmer om og kunne tænke dig at gøre med dit liv, hvis bare, det er en by i Rusland. Og Uncle Sam bryder sig ikke om russiske byer.
Jeg vender mig om for at løbe tilbage til toget. Glæder mig allerede til at sidde i den trygge kupe igen og se landskabet fare forbi, mens toget med sin skinnelyd kører af sted. Men i det jeg vender mig, indser jeg at toget er kørt. Jeg står alene på en station. Alene med Uncle Sam. Nu træder han ud fra plakaten, lyden at papir der flås i stykker smerter mine trommehinder. Jeg bliver nødt til at konfrontere ham, tænker jeg, men bliver bare stående og venter. Er det virkelig ham, som vil hyre mig til sin hær af virkelighed? Eller er det også bare endnu en drøm?

Egentlig ville jeg have skrevet om tankekort og hvordan jeg med glæde genfandt mine ord og tegninger, som illustrerer drømmen. Min drøm handler i grunden om lidt af hvert, men der er bestemt en god rød tråd. Den fandt jeg igen i går. Det gjorde godt at holde fast i den igen, lukke øjnene og se alt det fine, der findes og som kan blive til virkelighed, hvis jeg vælger at holde fokus. Når jeg holder tråden i mine hænder, så rød og spinkel som den er, så bliver jeg stærkere. Noget begynder at boble igen. Drømmen. Rejsen.
Er det virkelig sådan? Skal man ud på så mange afveje og skiftespor på vej mod det, man går og håber på? Begå så mange fejl?
Venner, jeg anbefaler tankekortet. Læg det frem, leg med det, mal flotte farver og skriv gode ord. Det hører ikke til på bunden af en flyttekasse. Det skal ligge på bordet. Hænges op på væggen. Det skal ses, mærkes og drømmes. Lidt ala træet, du ved. Først skal det vises, siden skal det spises ...
Kom igen kvinde. Uncle Sam findes ikke. Du er din egen virkelighed!
Frihed er intet værd, hvis den ikke inkluderer friheden til at fejle.
- Ghandi -

4 kommentarer:

  1. Waw for et indlæg og måske er vi gået forbi hinanden på den der station. smiler..
    tror på læringen i alt det vi hver i sær finder os selv midt i. op på næste tog og videre.
    God ide med de tanke kort.
    Få en dejlig dag.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sikker på at tankekort er en super god ide, Tina. Jeg glemte det bare, men nu har jeg genoptaget ideen/processen. Vil skrive mere om det senere! ;)

      Håber også du har en god dag. Knus.

      Slet
  2. Bar innom for å gi deg en vårklem herfra :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elisabeth, forårsklem tilbage til dig! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.