tirsdag den 17. april 2012

Glimt og en rød undtagelse


Og nogle dage falder det hele bare på plads og man ser et glimt af noget større. I dag er sådan en dag. Den skal nydes!
Jeg har lavet mig en god kop kaffe. Den dufter i mit røde krus. Skummet smyger sig om indersiden af det røde keramikglasur og tegner et mønster. Det minder om lysebrunt skumsprøjt. Jeg fragtes med et ud til havet og kan høre bølgerne og mærke vinden, salt på mine læber og min hud. Det uendelige ocean ligger foran mig og vandet skyller ind over mine fødder. Jeg står i sandet. Fodspor dannes og skylles væk igen.

Og der i horisonten ser jeg noget. Et glimt. Jeg mærker en bølge af velvære ved synet af det, jeg ser. Mit hjerte begynder at hviske. Jeg forsøger at lytte. Lyden af vinden og bølgerne er stor. Øredøvende. Men så forstår jeg, at jeg altid vil kunne høre mit hjerte alligevel. Det taler mange sprog. Og det smukkeste sprog, mit hjerte kan, er den dér følelse. Den næsten ubeskrivelige stemme af vidunderligt velvære. Dette. Det er mit. Det glimt. Det syn. Den stemme.
Jeg mærkede det i det øjeblik jeg slog øjnene op og den nye dag blidt vækkede mig med fuglesang og solstråler gennem vinduet. Jeg vidste det. Det var ikke en beslutning, det var ikke tanker, der skulle vendes og drejes og gøres til noget, de ikke oprindeligt var. Det var en følelse. Et solglimt på himlen, en rød horisont og resterne af den smukkeste halvmåne. Det var et eventyr malet i pastel. Og det var også en time tidligere end jeg skulle op, så jeg kyssede det billede, jeg så og beholdt følelsen i mit indre, mens jeg slumrede tilbage til søvnen og det drømmeland, jeg havde forladt. Og det forsvandt ikke. En time senere stod jeg op og dagen lagde sig til rette.

Nu står jeg her med kaffen i den røde kop. Der er noget rødligt over denne dag, i det hele taget. Min cardigan er også rød. Det er min jeg-ved-hvem-jeg-er-og-hvad-jeg-vil trøje. Det er min hjertefarve. Og jeg er egentlig slet ikke til rød, men der undtagelser og mit smukke krus, cardigan og morgenrøden er pragtfulde eksempler. Jeg er i grunden fuld af gode undtagelser. Hver gang jeg tænker, at sådan er det og sådan er jeg, dukker der en finurlig undtagelse op.

I dag er det sådan, at ligegyldigt hvad jeg gør og hvem jeg møder, så ændrer det ikke på den følelse og det glimt, jeg har set. Det er en gave. Og med den gave i min hånd og i mit hjerte starter en ny rejse. Jeg har fået et svar. Jeg har fået et pejlemærke. Og jeg er klar til at rejse videre i stor taknemmelighed over det, jeg har lært og det jeg endnu skal lære.
Min rejse. Mit liv. Glimt.

2 kommentarer:

  1. Besnærende skrevet, beskrevet, Lene. Så uendelig godt det er å å oppleve slike morgener - der alt er bare fred og fordragelighet; i ens indre univers en total harmoni... det er i slike øyeblikk man finner styrke til å gå videre, troen på at alt ordner seg styrkes, og man er klar til å gå videre, og tar tingene som de kommer...

    Ha en fin dag.
    klem

    SvarSlet
  2. På sådanne ved man ligesom, at man er på rette vej. Lige hvor man skal være. Og kan slappe af med den fred og det glimt, man har fået. Åh det er altså dejligt! :) Håber du har haft en fin dag. Klem.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.