fredag den 13. april 2012

Et land ved navn Melankoli



Jeg har luftet ud og lavet kaffe. Morgenen har indtaget rummet, men efter et kort solbesøg, er himlen nu igen diset og uforudsigelig. Jeg nikker anerkendende, fordi jeg ved det er april. Jeg kender hende jo fra hendes dage på mit pensionat og jeg har lært at elske hende, som hun er.  Nogle kalder hende lunefuld, fordi hun flirter med al slags vejr, andre kalder hende alsidig og modig, fordi hun tør prøve sig selv af i usædvanlige vejrmæssige konstellationer. Hun er ikke bleg for at kysse med en lille snestorm samtidig med at hun holder hånd med mildere vinde. Hun har en livslang affære med solen, men de har også en gensidig forståelse af, at man ikke skal lægge bånd på hinanden. Det er et frit forhold.  April er sig selv og rummer hele farveladen. Fra skygge til lys og tilbage igen. Og hvor er det i grunden befriende at kunne sige, at man rummer det hele. Måned eller menneske. Det perfekte er uperfekt.
Jeg har efterhånden konstateret, at hvis jeg skal blive et tilnærmelsesvist lykkeligt menneske, hvad det så end betyder, så er jeg nødt til at acceptere hele mig. Jeg har leget med tankerne om lykken som noget permanent og vedvarende, men det går ligesom ikke. Det føles helt forkert. Det er som at fjerne det ene ben og tro, at man kan gå som før. Det kan man bare ikke. Man mister balancen. Bliver hul i stedet for hel.

I går stødte jeg tilfældigvis og flere gange på artikler, som omhandlede netop det. Hvorfor skal vi være lykkelige hele tiden? Måske har du læst Marie Amalie Rørbys indlæg i Politiken med overskriften ”Undskyld, hvor kan jeg have min melankoli i fred”, som i korte træk handler om det samfund, vi er på vej imod. Hvor det forventes af os, at vi konstant er glade og fornøjelige og hvor eksistentielle overvejelser og melankoli skubbes væk med terapi og medicin. Ifølge Rørby ville kulturen, kunsten og endda livet i sig selv være langt fattigere uden melankolien.

Filosof Anders Fogh Jensen mener sågar, at vi burde omfavne melankolien i stedet for at skubbe den væk som et slags sygdomssymptom. For som han siger, den melankolske sindstilstand tilbyder nemlig helt andre indsigter end dem, der ellers er plads til i vores hverdagsliv. Melankolien skal ikke forveksles med noget sørgeligt eller nostalgisk, nej den handler om en slags længsel efter noget større, da melankolien fornemmer at en større sammenhæng er mulig. Den sætter spørgsmålstegn og filosoferer. Og den er ikke højtråbende lykkelig og jublende glad. Den er eftertænksom. Stille. Og kan måske føles og se ud som en slags tristhed, men den er faktisk helt naturlig og en del af det at være menneske. Den er en sund kontrast. En gave. Som Anders Fogh Jensen skriver, det er faktisk en gave at få hul til noget andet end hvordan vi kommer hurtigst til Helsingør. Jeg kunne ikke have sagt det bedre. Og jeg smiler over hele hovedet, mens jeg læser de ord. Paradoksalt, men melankolien gør mig glad. På en stille måde naturligvis, men ikke desto mindre! ;)

Tænk, at det som i dag ofte forveksles med en psykisk lidelse i tidligere tider af den europæiske kultur har været direkte påskønnet. Ifølge Aristoteles skal melankolikerne ikke prøve at blive som alle andre. De skal i stedet påskønne at de har kontakt til noget, som de kan bruge i deres kunst. Og det blev jeg sgu ret glad for at læse, for jeg har efterhånden forstået, at noget af det jeg kan og som jeg er lavet af, handler om at have kontakt til netop melankolien og i at turde være i den. Udforske den og turde tænke de tanker, der opstår i dens kølvand. Sætte ord på, male billeder og søge i de uklare vande, der opstår. Jeg indser, at jeg altid har været en del af det land. Og at det gør uendelig godt at acceptere det, omfavne det og sige, at sådan er jeg. Heldigvis! I perioder besøger jeg et land ved navn Melankoli. Det betyder ikke at jeg er konstant melankolsk, men jeg færdes i dens farvande. Jeg drages og jeg længes. Jeg kan ikke lade være. Og det er måske i grunden en himmelsk velsignelse. Det begynder at dæmre.

I dag vil jeg tillade mig selv at færdes i alle slags lande og på alle kontinenter. Jeg vil gå gennem floder af melankoli. Jeg vil danse tango med en kronhjort og salsa med en solsort. Jeg vil smile, når jeg er glad og græde, når jeg er trist. For når April kan, så kan jeg også! Mere naturligt og befriende bliver det ikke.

Og derfor bliver det en fin fredag!

20 kommentarer:

  1. Så godt skrevet, Lene, og sammenlikningen med April likte jeg;) Vi er hele mennesker på godt og vondt, med glede og tristhet i oss, og det er viktig å godta og anerkjenne hele seg...det blir man ihvertfall lykkeligere av;)
    Det er fredag den 13., men jeg håper du får en flott dag, hvor du enn ferdes på dine kontinenter;) Knus fra meg;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine gode ord. Og med hensyn til fredag d. 13. så er jeg ikke overtroisk. Det bliver en flot dag uanset! Håber din bliver ligeså! :) Klem.

      Slet
  2. Mennesker er fyldt med følelser - i alle nuancer. Og selv om vi stræber efter at være lykkelige, så er det hverken muligt eller ønskeligt. Vi skal mærke sorgen for at kende lykken. Vi skal have grå dage for at sætte pris på de gyldne. Lidt ligesom årstiderne... Der er noget godt og smukt ved dem alle... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig! Årstiderne er et af de bedste billeder på den cyklus, vi mennesker er en del af, synes jeg. Kontrasterne skaber balance.

      Tak for gode ord og ha' en flot Miadag! :)

      Slet
  3. Det er så befriende å lese ditt innlegg. Som du vet, har jeg også hatt slike tanker om det å kjenne melankoli og vemod. Lengsel. Det er en viktig drivkraft, og ved å akseptere den som en del av seg blir man et helere menneske. Tror jeg.

    Man kan av og til undres over hvor den kommer fra, denne melankolien og lengselen som bare plutselig er der. Men jeg har sluttet å jage den vekk. Nå gir jeg den heller rom, for jeg har oppdaget at den holder seg i meg akkurat like lenge uansett hva jeg gjør med den.

    Ha en fin fredag Lene, og takk for fine ord inne hos meg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er enige Lill-Karin! Længsel kan være en vigtig drivkraft og den er bestemt værd at undersøge, filosofere over og skrive om. For mig er melankoli et land, jeg ikke kan komme udenom. Og, slår det mig nu, som jeg heller ikke ønsker at undgå! Jeg findes ikke uden!

      Tak for gode ord og god fredag til dig også! :)

      Slet
  4. Så rett som det er skreve - melankoli kan vere fint. Berre når eg er i det melankolske hjørnet kan eg få tankane ned på papir i form av små ord som blir til dikt. Vi skulle alle vere litt meir April. God helg til deg kjære du:-))

    SvarSlet
    Svar
    1. At få tankerne ned på papir i form af små digte, det er jo en lille gave. Så fint at du kan det! Jeg nyder altid at læse din ord. Tak og god weekend, gode du! :)

      Slet
  5. Du og dine ord - Aprils affære med Solen og deres frie forhold - :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det ikke skønt? I dag er April virkelig i solens favntag og deres forhold skinner på mig. Nyder det! ;) God dag, søde Miri.

      Slet
  6. Det er så sandt, Lene - ingen lykke uden dens modsætning. Hvis man sammenligner med astrologi, er det heller ikke her ønskværdigt kun med lutter gode aspekter.
    Klem og rigtig god weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Med lutter gode aspekter er der ingen udvikling, nej! ;) Modsætning og konstrater og mod til at stå ved begge dele. God weekend til dig også. Klem.

      Slet
  7. Hello, Megan.

      Lovely your works, full of joy.

      Thank you World-wide LOVE, and your Support.

      The prayer for all peace.
      I wish You all the best.

    Have a good weekend. from Japan ruma ❀

    SvarSlet
    Svar
    1. So nice to have a visitor fra Japan. Thank you for your kind words. I wish you all the best as well. Peace. :)

      Slet
  8. Kære Megan...jeg læser dine indlæg ...og nyder dem, på en frydefuld/sørgelig måde...jeg bliver så rørt, nogen gange kan jeg slet ikke bære at læse til enden...men vender så tilbage senere...men det fylder i mit sind og tricker den sorg, jeg bærer og nu, hvor foråret er på vej...så bryder det ud i lys lue...grædetrange og...ja det hele, men det er en lise alligevel at læse dybsindige betragtninger....kan bare ikke altid overkomme at kommentere. Men du skal vide, du NÅR mig...og knus sendes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lone, åh tusind tak for dine ord og jeg ved, at du er der! Jeg forstår, hvad du siger og jeg ved, at jeg går dybt, men det er vist mit "lod"! Ned og få det op til overfladen, gøre noget med det, vise det, acceptere det.

      Tak fordi du læser med. Jeg følger dig og sender de bedste tanker. Knus.

      Slet
  9. Du er fantstisk til at "ramme plet".
    Mange knus herfra :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Kisser! Og mange knus tilbage til dig, Black og Køge! :)

      Slet
  10. Vi indeholder alle en masse personligheder både positive og negative, det er en uundgåelig tilstand vi alle besidder også melankolske og jeg mener heller ikke at vi skal gå lykkelige rundt 24 timer i døgnet, hvilket heller ikke er muligt, vi ved alle hvad der er bedst for os selv og ingen anden kan gå ind og fortælle os det og hvis jeg har lyst til at være melankolsk og nostalgisk den ene dag er det naturligvis det jeg vælger at være fordi jeg stoler på at det er min inderste vilje at det skal være sådan, hverken mere eller mindre.
    God Weekend Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er så mange gode bud på, hvordan det hele hænger sammen. Og det er utroligt spændende at høre andres bud på livet, verden, sammenhænge og finurligheder. Tak for dine ord, jeg nyder at følge dine betragtninger og er helt enig i, at vi alle rummer mange sider og stemninger eller hvad vi nu vælger at kalde det. At acceptere er nøglen, tror jeg. Og i grunden synes jeg jo, at det er lige netop det, der gør mennesker og livet så spændende. :)
      God weekend til dig også.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.