søndag den 15. april 2012

Æbletræerne blomstrer


Æbletræerne blomstrer. Jeg har lyst til at give søndagens indlæg den overskrift, men det passer vist ikke helt. Nå ja, hvem bryder sig også om det? Det handler jo om historien og den er god. For da vi gik morgentur med hundene og fra marken kunne se haven fra den anden side, fik jeg øje på de gamle æbletræer. De står udenfor hegnet i en lille ekstra have, vel nærmest er en skov. Også det er en sandhed med modifikationer, men den slags er som bekendt, hvad man gør det til.

Jeg har blomstrende æbletræer og min egen lille skov. Søndagen kan begynde!

Jeg havde inviteret solen og håbet, at den ville tage imod min søndagsgæstfrihed, men tøvende har den lagt sig bag skyerne.  Åhr, jeg ved ikke rigtigt, synes hun at sige. Lyset er tvivlsomt. April driver gæk. Der er regnvejrsskyer mod vest, de møver sig møjsommeligt sydover og overvejer at brede sig til øst. Jeg er ikke i humør til regnvejr. Jeg har dækket op til solen og gjort mig anstrengelser for at give hende den varmeste velkomst i kvindes minde. Vasketøj på snor i den blide brise, et anstrøg af sommer og fornemmelser. Lyst til letsindighed. Det er sådan en morgen. Jeg har trang til at danse barfodet i græsset, klæde mig i hvide luftige gevandter. En sommerpige. Glad helt ud i fingerspidserne. Varm af solen, rød i kinderne, let i kroppen.

Den længsel bærer et kim af inspiration. Den længsel har en duft af potentiale, en knop så smuk og nær bristepunktet, at den næsten ikke kan mere. Lad det være nu! Men vist gør det ondt når knopper brister, som Karin Boye så smukt har skrevet.

Ja, vist gör det ondt når knoppar brister
Varfor skulle annars våren tveka ...

Vi er så lig naturen, vi mennesker, at det næsten smerter mig at vi ikke ser det. Mærker det. Anerkender det. Vi er som lyset og mørket, de skiftende årstider, en utålmodige venten på forår, sorgen over den lange vinter, som vi alligevel må favne, fordi vi indser, at kun i mørket kan vi hvile, udvikle os, se stjernerne og lægge vores drømmefrø. Vi danser i sommerenge og vi knuselsker de lyse nætter og solen, der når den er i sit gavmilde hjørne, kan give os både vitaminer, energi og dristighed. Til overmål.  Vi sørger, når efteråret kommer, selvom vi må prise dets skønhed og de vidunderlige varme farver. Hvis bare ikke vinteren, den lange, den mørke, kom lige efter. 

Se på naturen, se dig selv. Mærk naturen, mærk dig selv. Accepter som naturen, accepter dig selv.

Egentlig ville jeg bare sige god søndag. Til dig, min ven.  Fortælle dig, at dagen er ny og fin og at den er alt, der findes. Her. Lige nu. Træd varsomt ud i den nye dag og nyd hvert sekund. Det er det, du gør i dag, der tæller. Betyder noget. Forandrer noget. Et skridt.

Og æbletræerne blomstrer …  

Billedet er lånt hos havenyt.dk

4 kommentarer:

  1. Da jeg leste overskrifta di ble jeg et øyeblikk litt misunnelig....helt til jeg skjønte at det var en ønskesituasjon for deg også...

    Hadde våren kommet så langt hos deg, så hadde jeg nok vurdert å flytte til Danmark ;-)

    Jeg gleder meg også til å løpe barbeint i gresset i hvite gevanter :-))

    Ha det godt - klem Siv

    SvarSlet
  2. Hej Siv, nej æbletræerne blomstrer vist først til maj, men de har små lysegrønne blade, så det er i fuld gang derude. I nat har vi dog haft nattefrost. April er lunefuld og alsidig! ;)

    Ha' en fin uge. Klem.

    SvarSlet
  3. Det er slik Ibsen sier det: Jeg velger meg April.
    Det er den mnd hvor alt skjer i naturen, fantastisk!
    Men akurat nå lengter jeg etter varme, sol og tynnere klær.
    I dag regner det lett, og jeg gleder meg til å spasere til jobb i det friske været, selvfølgelig godt påkledd. Men det er så mange gode dufter ute nå.
    Ha en fin mandag, Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det er godt sagt af Ibsen! :)

      Ha' en fin mandag, du også. Håber det blev en god gåtur til jobbet!

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.