søndag den 18. marts 2012

Søndagspoesi


Søndagen kom snigende, lys bag gardinerne og en god nats søvn i bagagen. En smule dvask slår jeg øjnene op og indser at livet er lige her. Under dynen og udenfor. Vi ligger og snakker lidt, kæresten og jeg, langsomme, ord, en beslutning, et bagerbesøg.
Kaffen begynder at snurre i maskinen, duften breder sig og samtidig ser jeg et glimt af solen bag skyerne. Lyset ændrer sig i et splitsekund og en stille lykke slår ned i mit indre. Her vil jeg være, lige nu, ikke tænke videre, bare mærke gulvet under mine fødder, jorden, livet, der kysser god morgen. Jeg dækker bord, vælger farver, skænker den første kop kaffe, som fryder sig i mødet med mælken. Bilen kører ind over stenene, en bildør smækker, poser med frisk brød, morgenbord og udsigt til dugvåd søndag.
Accepten af nuet er som et knus, en klem. Det varer ikke ved, men i omfavnelsen opstår et samhørigt velvære. Lukkede øjne, ro i hjertet, dyb vejrtrækning. Et stille suk. Salighed. Der er sådan en ro i netop de sekunder, det minut, hvis vi forstår at holde ved og bare være. Holde ved og dog give slip. Lade det flyve som en fugl mod grålige skyer, en silhuet af ophøjet ro og en indsigt. Et sekund. Et glimt.

Lykken kommer glimtvis og det samme gør indsigten. I dag holder jeg pause fra refleksionerne og lader søndagspoesien kærtegne min krop og sjæl. Om en times tid kører Keeva hund og jeg ud i skoven. Løbesko og sele. En tur på våde skovstier, duft af forrådnelse og forår, en blanding af det, der var og det der skal komme. Et sted der i midten vil vi løbe tur. Bare os to. Hund og menneske. Et venskab, ingen andre helt forstår.
Senere skal jeg mødes med en af de dejligste kvinder, jeg kender. Og kender er en mild overdrivelse, men jeg føler, at jeg kender hende. Meryl Streep. Min yndlingsskuespillerinde. Fru Vidunderlig. En kvindelig forvandlingskugle som i den film, vi skal se, portrætterer Maggie Thatcher. Jernladyen. Og jeg glæder mig.

God søndag. 

Billedet er lånt på heart-work.dk

5 kommentarer:

  1. Til lykke med dagen, øyeblikket og livet.
    Det er ditt.

    SvarSlet
  2. Håber du nyder søndagen. Her regner det. Kenzo og jeg er alene hjemme - manden er på træner-kursus. Men er heldigvis hjemme om en times tid. Hav en skøn søndag aften. knus

    SvarSlet
  3. Det er rart hvordan vi mennesker strever med å holde på nuet. Vi klarer det så vidt en stakket stund, før tankene flyter om fortid og fremtid igjen. I alle fall har jeg det slik, jeg skjønner at det er en treningssak og at jeg kan bli flinkere.
    Jeg prøver å gripe nuet så ofte jeg kan. Om så bare for et lite øyeblikk, for å legge merke til snøen som smelter, for å høre klangen i fuglesangen og for å kjenne solen mot fjeset. Slike øyeblikk er så fulle av LIV. Og dyp glede.

    Kos deg i søndagen.

    SvarSlet
  4. Lykke... små drypp, øyeblikk; så flyktige... umulige å gripe. Tilstedeværelse akkurat der og da; kjenne etter... nyte! Og gledes...

    Glede,... det øver jeg meg på hver dag, og jeg kjenner at jeg blir flinkere og flinkere...

    Kos deg med filmen.
    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.