tirsdag den 27. marts 2012

Om værktøjer, drømme og rejser


Der er så mange værktøjer til selvhjælp, bøger om at få et bedre liv, om at mestre sin gave, livet, det man drømmer om og gør glad. Der er utallige teknikker og hver enkelt forfatter skriver uden tvivl om det, som har hjulpet enten ham eller hende godt på vej. Det, som virkede for dem. Men sandheden er at vi er forskellige. Ikke to stjerner er ens og der findes ikke et universalmiddel til at opnå lykke. Men hvis man vil finde sig selv, så må man starte med at lede. Det er sikkert og vist.
Personligt forsøger jeg at se på mulighederne som en slags buffet. Dér på det store indbydende bord ligger værktøjer, bøger og gode ord, som jeg kan sammensætte efter bedste overbevisning, så de passer til mig. Udfordringen er selvfølgelig, at jeg ikke i forvejen ved, hvad der vil virke på mig og hvad der vil vinde indpas. Jeg må prøve mig frem. Og jeg er kræsen, når jeg står der med min tallerken ved buffeten, jeg leder nemlig efter bøger, som udover at have et vigtigt og brugbart budskab, også er velskrevede. Hvis bogen ikke har et flydende sprog og forfatteren forstår at bruge ordene, hvis man ikke kan mærke forfatteren mellem linjerne og vedkommende ikke har smidt sit liv og sin sjæl ind i bogens tilblivelse, så sidder jeg tilbage med en bismag i munden.

Jeg har efterhånden læst mange af den slags bøger, man kan finde under kategorien selvhjælpsbøger. Jeg har bøger om psykologi, coaching, drømmekraft og drømmetydning, bøger om tankens kraft og betydning, kroppens intelligens, sjælen og astrologien, frygten og fryden, kunsten at leve og så videre. Man kan skabe sit eget held og sig selv, man kan omvende negative tanker til positive, man kan gå vejen og lære at tro på, at døre vil åbne sig og nøgler dukke op af det rene ingenting. Man kan lede efter synkronicitet og øve sig på at få øje på de mennesker og tilfældigheder, der slet ikke er så tilfældige endda. Man kan dyrke sin kreativitet, finde sin sjæl, møde sig selv og blive ven med sin skygge.
Det er bare at komme i gang. Der er så mange muligheder og buffeten vokser som dagene går. Der spises med god appetit, nogle retter sælger bedre end andre, men lysten til at blive en bedre udgive af sig selv og leve sit liv på en autentisk måde, bliver efterhånden det største status symbol, man kan søge at tilegne sig. Det og så tid.

Det slår mig, at jeg egentlig har været på vej meget længe. Min rejse startede længe før Megan slog sig ned i mit indre og startede Poetiske Paradokser. Hun startede et nyt kapitel i mit liv og hun åbnede min øjne og et dæksel ned til den brønd, hvor ord og kreative påfund har ulmet siden jeg var en lille pige. Dengang stod brønden vidt åben og jeg kravlede lystigt op og ned og hev både det ene og det andet frem. Men på et tidspunkt satte dækslet sig fast og det rigtige liv tog over. Det tilsyneladende rigtige liv. Men det, der går op for mig nu, er jeg faktisk har ledt efter mig selv og et værktøj til livsmestring og forståelse siden jeg var ganske ung. Bøgerne på reolen er mit vidne.  Jeg har været amatørastrolog, lagt tarotkort og jeg har altid troet på mere mellem himmel og jord. Siden kom bøger om psykologi til og jeg fik desværre også brug for bøger, der fortæller om hvordan man kommer ud af depression.

Så langt så godt. Jeg er blevet klogere, endda mere vis, men jeg leder stadig efter mig selv. Jeg ønsker at forstå, hvem jeg virkelig er bag tanker og følelser. Hvad jeg rummer, hvad jeg kan, hvis jeg kan lære at se ud over de begrænsende briller på min næsetip og virkelig mærke livet.
Jeg husker at jeg stillede mig selv spørgsmålet allerede i en tidlig alder. Hvem er jeg? Og det spørgsmål svæver stadig i luften, som duen, der kredser om mit vindue for at forsvinde i forårshorisonten. Hvem er jeg og hvorfor er jeg kommet? Hvordan kan jeg bruge resten af mit liv på bedste vis, så jeg er glad og tilfreds, laver det, jeg brænder for og er god til, tjener penge til dagen og vejen og samtidig giver det videre, jeg har lært og som jeg kan? Mine ord. Historier. Inspiration. Mennesker.

Tidligere tænkte jeg bare på at dagen skulle gå. Livet startede ved fyraften. I grove træk. Jeg var altid på vej mod weekend. Altid på vej et eller andet sted hen. Men nu er det ikke længere nok. Jeg stopper op og jeg ser mig omkring. Jeg vender blikket indad. Jeg stiller spørgsmål og så ser jeg atter ud. Sætter mig på en træstub og lukker øjnene, mærker den kølige forårsvind på huden og hører dens raslen mellem træerne. Så langt, så godt.
Rejsen mod sig selv er ikke en charterrejse og det er ikke en sviptur. Den tager lang tid. En livsrejse. Og der er ingen genveje, men der er forhindringer, som man skal tage ved lære af, der er huller af tvivl, frustration og der er tilsyneladende forsinkelser. Der er brug for tålmodighed, tro og et klart ønske om ikke at give op. Rejse sig, når man falder. Blive ved, selvom man er træt og modløs og har lyst til at kaste drømmen ud af vinduet og se den blive forvandlet til småstykker i det voldsomme møde med jorden. Det var lettere før, tænker man, før jeg fik denne vanvittige ide om at følge mit hjerte, finde mig selv og gå efter den drøm, jeg nu har ladet vokse og som ikke længere kan ignoreres. Det var lettere at blive i tryghedens fængsel og længes mod weekend og bedre tider.

Men når man først ser drømmen i øjnene, tager den til sig og planter den i sit hjerte, så er der ingen vej tilbage. Selvom man også må tilbage.
Og så starter en ny rejse. Igen.

6 kommentarer:

  1. Kære Lene!
    Der satte du lige ord på mit liv/rejse. Tak.

    SvarSlet
  2. ...eller mit liv og min rejse, Lene!
    Jeg er og bli'r en gåde for mig selv!

    SvarSlet
  3. Jeg har også vært der selv: "Til weekenden, da!!!" Eller "..om noen år, DA skal jeg...." istedetfor å leve her og nå!!!
    Takk for at du minnet meg på det!

    SvarSlet
  4. Man reiser alltid, fra man kommer til verden og til man forlater den. Ulike reisemåter til ulike tider. Ulike fremkomstmidler bringer en på vei mot et uavvendelig mål. Nyt reisen med dens kvaler, gleder og overraskelser, finn deg selv for et øyeblikk, mist deg og finn deg igjen. Alltid den samme og alltid ulik. Og alltid deg.

    SvarSlet
  5. Så sandelig en spændende men også hård rejse indimellem.Fordi det kræver netop mod at holde fast i sig selv når der kommer modgang. Men det er så dejligt at vide at jeg ikke er alene på denne rejse. At vi er en masse modige kvinder, der vil finde os selv og tage den vej der ikke er nem, men der hvor vi er tro mod os selv. tak Lene..

    SvarSlet
  6. Har også noen av disse selvutviklingsbøkene. Synes endel av dem er så like.

    Ellers liker jeg godt metaforen reise om livet. Livsreisen, som tar tid - og ikke er en charterreise. Godt skrevet.

    God kveld, Lene.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.