onsdag den 7. marts 2012

Noget dejligt


Det er stadig bidende koldt derude. Jeg skranter på kanten til en forkølelse og pakker mig godt ind, når jeg går ud af markvejen med hundene. Energien er ikke den største, jeg følger ligesom bare lidt med dagen og lyset. Putter mig indendørs med bøger og ord. Tager tilløb til de tiltag, jeg skal i gang med, men jeg tøver ligesom foråret.
Mit hoved er fyldt med bomuldsvat, øjnene løber i vand og lyset er skarpt, når det rammer skrivebordet. Den turkisblå fyrfadsstage med det karakteristiske ansigt kaster en sælsom og ganske interessant skygge fra sig. Der er ligesom en stjerne i midten, hvorfra lyset i små klare tråde tegner et slags net på bordet. Jeg falder i staver over skønheden i den enkle gestus. Lyset. Skyggen. Dagen, der stadig er ny og mulighederne, der bare står i kø for at komme ind gennem altandøren og gøre sit for, at min dag bliver en fyrværkeri af glædestrålende øjeblikke. Jeg smiler lidt. Drikker kaffen af det turkisblå krus, som jeg holder så meget af. Et stykke rugbrød med danablu ost. En af mine svagheder. Nydelse.
I dag vil jeg skrive om noget dejligt, tænkte jeg, da jeg bar mit kaffekrus op af trappen og satte mig til rette ved skrivebordet. Jeg har lyst til en følelse af stille velbehag, selvom jeg er småforkølet og træt i kølvandet på alt det, de sidste uger har budt på. Nu har stilheden atter sænket sig, huset favner mig og vi trives med at lære hinanden at kende. Der er gensidig respekt og en smule forsigtighed. Man skulle jo nødigt træde nogen over tæerne. Men indtil videre sukker huset tilfreds og jeg gør det samme. Leger lidt med ordene, der dukker op, betragter dem, som de bliver til bogstaver på skærmen. Vi skal skrive om noget dejligt i dag, siger jeg til dem, men jeg ved ikke, om de har hørt mig.

Jeg kommer pludselig i tanke om Filosoffen og Skytsenglen og skynder mig at flytte dem over i vindueskarmen, så de kan se mig, mens jeg sidder her og skriver. Og jeg kan se dem, når jeg drejer hovedet lidt mod højre. Inden længe vil solen kaste sine stråler direkte gennem vinduet og jeg vil være nødt til at rulle gardinet ned, hvis jeg skal have en chance for at se noget. Det er et fint lys, selvom det er koldt udenfor og metrologerne varsler sne og slud senere på eftermiddagen. Jeg ved ikke, om jeg tror dem. Jeg vælger ikke at tro dem. Jeg har nemlig tænkt mig at gå en lang tur senere, godt pakket ind, jeg vil slikke solskin og vandre lidt. Det er da dejligt, siger ordene og jeg nikker. Filosoffen trækker på smilebåndet. Han er skam også enig. Men skal vi ikke have en fast plads her i huset, synes han at tilføje og løfter øjenbrynet lidt, så jeg kan se at han mener det. Han vil gerne placeres. Godt. Solidt. Et sted, hvor han har overblik og hvor han kan blande sig kærligt med sine filosofiske betragtninger om dette og hint. Jeg er enig med ham. Vi skal finde en god plads. Snart.
Men i dag skal vi bare være. Drikke kaffe med mælk, spise appelsiner, forsigtigt bevæge os rundt i huset og følge lysets gang, række hænderne ud i en hjertelig gestus og prise os lykkelige over, at vi bor i sådan et skønt hus. Og med vi mener jeg hundene og jeg. Kæresten er i marken og har taget hul på det allerførste forårsarbejde og jeg ved, at han nyder det. Har savnet det. Og det er da dejligt. At lave det, man brænder for. At følge sit hjerte, om så vejen går frem og tilbage på en mark et sted midt på Sjælland. For der er meget mere i det, end det blotte øje ser.

6 kommentarer:

  1. Kære Lene, har netop lige stået og glædet mig over synet af min landmand, som kører frem og tilbage over marken her i forårssolen og tænkt samme tanker. Skranter også og drikker varm hyldedrik fra sensommerens bær, mens jeg læser en smuk lille kærlighedshistorie af J.P Jacobsen, som sønnen skal forvandle til en dansk stil. Ønsker dig en smuk dag. KH Charlotte

    SvarSlet
  2. Jeg er begyndt at blogge på engelsk, og mit "valgsprog" - man skal vælge sådan ét - er netop "doing the things I love". Det er det allerbedste, hvis man kan få lov til netop dét, for så kan man jo kun blive glad og tilfreds.

    Jeg håber, dine ord bliver gode. Rigtig god dag... :-)

    SvarSlet
  3. Hej Lene!
    At skrive om noget dejlig... det er en god beslutning. Rigtig god fornøjelse jeg synes jo du skriver, som en drøm :-)
    God bedring med forkølelsen.
    Knus.

    SvarSlet
  4. Det er på sånne dager du skal være ekstra snill mot deg selv Lene!
    Nyt alt som kan nytes! ; )

    Takk for hyggelige kommentarer! Det gleder meg at du liker bildene mine!

    God bedring og klem til deg : )

    SvarSlet
  5. Fine betragtninger om dig og dit hus :-)

    SvarSlet
  6. Jeg nyter å lese dine betraktninger fra huset ditt og jeg føler at jeg er der sammen med deg - i øyeblikket.
    Høres så fredelig og godt ut å kunne sitte der med kaffekoppen og samtidig betrakte omgivelsene både på innsiden og utsiden. Da har man likesom en slags balanse.
    Lykke til med vennskapet du og ditt hus bygger opp.
    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.