mandag den 5. marts 2012

Havedame drømmerier


Vinden er bidende kold her til morgen. Jeg er kommet tilbage fra turen med hundene og kan stadig mærke den isnende kulde i pande og kinder. Når vi går ud af markvejen er vi helt udsatte for vind og vejr og i dag er det koldt. Grænserne mellem vinter og forår viskes ud. Det hele er så sprødt og skrøbeligt og der er ligesom noget i luften, der uden ord fortæller, at det kan begynde at sne hvert øjeblik det skal være. Men de gule erantis og de hvide vintergæk formerer sig og skyder lystigt op i alle jordsprækker. I går så jeg krokus i en have i landsbyen, små lilla forårsbebudere tilsatte en ekstra farve til det, der snart skal ske.

Vi var i haven i går. Vi ryddede op og fik lagt flere sten. Det er noget symbolsk og godt ved at gøre klar til de kommende tiders forårsflor, at drømme om blå krukker med blomster langs husmuren og på trappen foran hoveddøren. At forestille sig vejret så lunt, at man kan sidde op af husmuren med solbriller og kaffe og virkelig mærke varmen i krop og sjæl. Jeg gav den som praktisk kvinde, mens en del af mig drømte videre. Jeg blev draget af de gule erantis og jeg betragtede længselsfuldt grenene på de træer, der står bagerst i haven. Hvordan vil de se ud med store knopper? For ikke at tale om blade? Og hvad med æbletræerne udenfor hegnet? Jeg er ikke den mest praktiske kvinde i hele verden og gartner bliver jeg aldrig. Men jeg elsker haven, træerne og blomsterne. De inspirerer mig.

Jeg faldt i staver, mens jeg samlede pindebrænde og smed det i trillebøren. Lukkede øjnene og trak vejret dybt. Og pludselig var der poesi, ord og sansefulde indtryk. Kæresten kender mig og arbejdede bare videre. Snart var jeg med igen. Vi var begge trætte og tilfredse, da vi satte os til middagsbordet. Sådan en eftermiddag i haven giver ro på en helt speciel måde. Træthed, ro og inspiration.
Var du også ude og nyde vejret i weekenden? Blev du blæst igennem og drømte du søde drømme om forår? Måske var du endda så dristig, at du sende en kærlig tanke til sommeren? Selvom livet er lige nu og her, kan man godt være lidt på forkant og glæde sig. Lidt ud og så tilbage til det sted, hvor man står med fødderne solidt plantet på den endnu hårde vinterjord, koldkysset af østenvinden og klædt i vinterens ham.

9 kommentarer:

  1. Godmorgen Lene!
    Min weekend har lignet din lidt til forveksling :-) flere timer i haven kaffe drukket ude og ikke mindst drømmerier.
    Den kolde østenvind sørger for vores den ene stue er godt ventileret :-)
    Fotoet af dig er fint.
    Knus og god dag.

    SvarSlet
  2. He he, nej desværre. Jeg sad her omgivet af Kleenex og halspastiller og kiggede ud på solen. Æv! Men jeg skal nå tage revanche, og foråret er kun lige begyndt.

    Jeg kan se, at du nød det... :-)

    SvarSlet
  3. Her ligger det ennå så mye snø både i hagen og på terrassen, så hagearbeid ligger helt fram i mai måned, er jeg redd;)...men sola skinner, og til tross for kuldegradene kjenner jeg at våren er på vei.
    Ha en fin dag videre, og nyt hagearbeidet nå framover;)
    Knus;)

    SvarSlet
  4. Vi har jo også sne i læssevis, så det varer noget før vi kan komme i haven. Men jeg kender så godt den der med at elske at rode rundt i haven - men aldrig at blive gartner...

    SvarSlet
  5. Dessverre vil selve våren nok la vente på seg ennå en stund her oppe i nord, men drømmen om våren er begynt våkne til liv igjen. Spsielt på slike dager som i dag når sola lyser så lovende og blidt inn gjennom vinduene. Ute er det fremdeles minusgrader og kritthvit snø ligger rundt huset og begraver det som måtte finnes av håpefulle spirer. Men nettopp håpet er jo det som betegner våren...

    Klem fra meg her nord

    SvarSlet
  6. Eg og smaker på våren, ut i varmekjeledress og med ullhansker inni arbeidshanskene !! Krokusene og primulaene blømer. Har så lyst på eit slikt teppe av erantis som du viser nedanfor, men det får eg visst ikkje til....Alle kan nyta våren og livet i hagen....gartner eller ikkje :D Ha det godt !!

    SvarSlet
  7. så herlig å smake på våren, den første spire er så uendelig nydleig...
    har vært i hagen i ag jeg også, rake litt løv er bra!
    klem,magny

    SvarSlet
  8. Jamen alene lyset, som er så fint ...
    selv om det har har været bidende koldt i dag, så har jeg netop set det smukkeste lys mod vest, hvor solen svagt brød igennem, inden den lagde sig ...

    SvarSlet
  9. Føst må jeg bare si at det var et flott bilde av deg, Lene.
    Tenk at det spirer og gror så mye hos deg.
    Jeg minner meg selv på at det bare er Mars. Egentlig skulle det vært hvitdekt av snø, og en kald vind. Våren er i anmars, men vinteren slipper enda ikke taket.
    Som Ibsen sa: Jeg velger meg April.
    Og April, ja, det er våren!
    Her er det kaldt i dag. Jeg er frossen igjennom, ikke fordi jeg har vært ute, men jeg har vært inne på jobb, og der er det noenganger altfor kaldt. Heldigvis har jeg mye hjemmestrikket i varm ull, som jeg tar med.
    Vi får være tolmodige og vente på våren. I april.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.