lørdag den 10. marts 2012

Gæsteglæder i regnvejr


Regnen siler ned. Metrologerne ramte lidt ved siden af, da de skød på en enkelt byge og ellers opklaring. De ramte i stedet en kæmpe regnvejrssky og nu siler det i stride strømme. Disen danser mellem træerne. Lyset hænger i tynde tråde og vi har lagt de store planer om udendørs aktiviteter lidt på hylden. Der ligger de godt.
I stedet hygger vi med små gode ting indendørs. Bøger, samtale og en bundt orange tulipaner. Der er købt ind til lækker mad i aften. Endelig står menuen på stenbiderrogn til forret, noget jeg har glædet mig til. Det skal serveres på ristet rugbrød med en creme af rygeost og jordskokker. Hovedretten er kalvebov i øl, noget jeg lavede for ganske nylig, men det var så lækkert, at andre gæster også skal nyde godt af det. Det er en vinterret på kanten til forår.
Måske skulle man bare tage sig en middagslur, tænker jeg og spekulerer lidt på, om jeg skal introducere den ide til gæsterne. Det er bare sådan en dag. Regnvejr. Langsomhed. Måske en time på øjet og så ud med hundene i regnvejr, trave lidt af mudrede stier, inden aftensmaden skal simre i timevis.

God weekend.

3 kommentarer:

  1. Vi havde sol her i går eftermiddags og nød at gå en lang tur med vores gæster.
    Ha' en dejlig solskinssøndag, Lene, klem

    SvarSlet
  2. Så merkelig at det regnet hos deg i går. Her var det nemlig strålende sol hele dagen.
    Desverre var jeg kun innendørs, jeg ventet gjester, og gjorde rent og ryddet hele dagen, for å få alt klart.
    Men det kommer flere slike fine dager, uavbrutt av en skur i ny og ne.....denne gangen var det DU som fikk den.
    God søndag, Lene.

    SvarSlet
  3. For en deilig meny i dårlig veir - håper maten smakte og at veiret i dag har vore bedre. Hilsen fra Jannetove

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.