lørdag den 24. marts 2012

Fugle, længsel og lykke


Jeg går op af trappen bærende på et krus med kaffe i turkis. Kaffen damper og dufter og jeg glæder mig til at drikke den i langsomhed. Jeg stiller den fra mig på skrivebordet og mit blik møder vinduet og det grålige lys, der siver ind. Det er en doven morgen. Der er et rum af tomhed i luften og et sted, hvor man kan sætte sig uden at gøre andet. Jeg finder mig selv ved tastaturet, hvor ordene drypper dråber i takt med dem, der hænger i morgendisen.

De sorte fugle kredser om trætoppene, i det fjerne kan jeg høre deres skrig. De misforståede fugle. Når vi taler om dem, os mennesker, er det med en vis form for frygt i stemmen. Og en slags had. Den slags had, der opstår, når der er noget vi ikke forstår. Når ukendtheden tager overhånd og fantasien går i den forkerte retning. Jeg er en hemmelig beundrer af de sorte fugle og deres misforståede liv. Jeg betragter dem og anerkender dem uden ord. Jeg tænker de mærker det. Min nysgerrighed. Min vilje til at åbne mig og lade deres uden tvivl spændende tilværelse folde sig ud. Mine øjne ser dem. Mine ører hører dem. Og min kærlighed åbner sig som en blomst en sommermorgen. Et skrig. En skygge. En sort silhuet mod himlen. Om aftenen samler de sig i store flokke i trækronerne for at tilbringe natten i flok. Sammenhold. De bliver et med natten og det er måske derfor, vi ikke kan fange dem. Forstå. Og frygten sætter spor.
Mit blik vender tilbage til skrivebordet og bøgerne, der har fået lov at bo der. For en stund. Digtene. Bogen om frygtløshed og min egen dagbog og planer for fremtiden. Drømme, der ikke længere er tankespind og små frø under jorden, men nu spirer og med længsel søger lys og liv. Skriverier, der har vokset sig store og stærke og som ulmer i mit bryst. Poesi, der som morgenen rejser sig stille, strækker sig mod himlen for senere på eftermiddagen at bryde ud i lys lue. Et bål antændes. En gnist og indre glød.

Det bliver en fin lørdag. Jeg har tænkt mig at dedikere den til impulsive indskydelser og små skriverier. Sidde et sted i solen, i en lækrog, drikke kaffe og pusle med ord. Som i går, hvor jeg listende mig til en halv time med jakke og notesbog. Det var ikke så varmt, vinden var kølig, men jeg stjal de minutter og bildte mig ind, at jeg ikke frøs. Det er snart sommer, tænkte jeg og kunne mærke længslen blande sig med tilfredsheden over nuet. Der er altid en snert af sprød mulighed, potentiale, noget, der bare vil blande sig og ruske lidt op i status quo. Og jeg accepterer det som min drivkraft, min åndelige benzin.

Ikke desto mindre fik jeg i hovedet formuleret følgende, som jeg skyndte mig at skrive ned. Sådan satte min eftermiddag et nydeligt stempel i bevidstheden og med de ord rejste jeg mig og skyndte mig ind i den rigtige varme igen.
At sidde i solen med kaffe og briller,
mens fuglene fløjter og stilheden spiller,
betragte en hund som betragter en himmel,
er lykke.

5 kommentarer:

  1. Ja det er da lykke! Håber du nyder weekenden og det gode vejr. knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg bestemt. Selvom det faktisk er ret koldt! ;)

      Knus

      Slet
  2. Ja, det er også lykke ; ) Selv har jeg kommet hjem... har vært i skogen idag og fotografert blåveisen... det er lykke for meg ; )

    Ønsker deg en fin søndag kjære Lene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lykken er heldigvis mange ting og hvad man gør den til. Din blåveis er utrolig smuk, har netop betragtet den. Se ikke røre. Også lykke! :)

      Slet
  3. Jeg forstår heller ikke, hvorfor de sorte (fugle ravne/krager?) er lagt for had. Det er som om, de ved, at de ikke er ønskede. De er sky og flygter, selvom man står gemt bag en rude. De er kloge og opfindsomme. Ved fx, at man kan knække en nød ved at flyve højt, højt op i luften og lade nødden falde, så den deles og er klar til spisning. Jeg har betragtet dem meget og holder meget af dem.

    Det er nogle smukke ord, du fik nedskrevet. Det er nemlig lykke :-)

    Klem til dig og pigerne - og rigtig god bedring! :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.