tirsdag den 13. marts 2012

Dybhavsdykker


Da jeg skulle skrive mit indlæg i går, var jeg lidt i tvivl. Vil jeg overhovedet berøre dette emne? Overgangsalderen. Måske skulle jeg bare ignorere det og bruge min tid på at skrive om andet end hormoner og store tanker i forbindelse med dette livsskift. Jeg tænker egentlig ikke på tidspunktet som en krise, men måske er det i grunden et godt ord. For krise (fra græsk) betegner en problematisk forandringssituation forbundet med et vendepunkt. Og måske kan vi mennesker slet ikke tage betydningsfulde skridt og virkelig komme videre med store forandringer, uden at der ligger en eller anden form for krise bag os? Måske er det bare en uskreven regel?
Jeg er nok i den unge ende af skalaen i forhold til at bevæge sig ind i overgangsalderen. Jeg havde ikke set det komme. Jeg er i fuld gang med en anden slags rejse og egentlig synes jeg slet ikke at jeg havde brug for denne udfordring. Nej tak! I starten ignorerede jeg det. Det går over eller også går det bare i glemmebogen. Jeg behøver ikke at tage stilling og tænke nærmere over det. Jeg har da nok at se til som det er. Men det er vist ikke meningen at jeg skal ignorere det. Der er ting, som jeg nødt til at tage stilling til og kroppen ændrer sig. Hormonerne danser i blodet og giver sjove reaktioner, kropslige og følelsesmæssigt.

Og så er jeg bare en tænker. Jeg er en undersøger. En følelsesmæssig dybhavsdykker, som ikke kan lade den slags gå ubemærket forbi. Jeg skal åbenbart ned under overfladen og se, hvad der gemmer sig. Prøve at forstå og beskrive det. Og måske er det i virkeligheden bare min måde at lære mig selv bedre at kende på og vide, at jeg ikke er så anderledes end alle andre. At dette tidspunkt, at de ting, der sker, indre og ydre, er et slags fællesanliggende. Det er som om jeg opnår en slags spejling, når jeg indvier andre i mine sjælelige dybder. Derfor gør jeres kommentarer så godt. Jeg får lyst til at dele.

Det betyder på ingen måde at Poetiske Paradokser fremover udelukkende vil handle om overgangsalderen og alle de tanker og følelser, der opstår i den forbindelse. Ikke desto mindre er dette tidspunkt i kvindelivet blevet en del af min rejse om jeg vil det eller ej, og derfor kommer jeg til at berøre det. Jeg håber, at du har lyst til at følge med på denne del af rejsen også og du må meget gerne deltage med kommentarer. Jeg nyder dine ord og din måde at se situationen på. Også selvom du ikke er i overgangsalderen endnu. Eller er mand! ;) Lad os dele og lære af hinanden.

Når alt dette er skrevet og sagt, så håber jeg, at jeg kan finde alle de positive ting frem ved denne del af livet. At jeg i poetiske vendinger kan beskrive de store følelser og det vanvid, der følger i kølvandet. Og at jeg kan lære at være den nye kvinde, jeg er på vej til at blive, på godt og ondt.

Rejsen fortsætter.

Den kvindelige dykker er lånt hos dykkerforum.dk

7 kommentarer:

  1. Jeg har været så heldig, at jeg er kommet fint igennem overgangsalderen. Jeg besluttede mig for to ting: Jeg VILLE ikke tage hormoner eller andet, og jeg VILLE ikke gøre overgangsalderen til et større problem. Så jeg ignorerede tegnene, så godt jeg kunne. Jeg gik med lag på lag tøj, så jeg kunne smide noget, når jeg fik hedeture. Jeg indrettede mig. Holdt op med at drikke vin (stort set), fordi det fik mig til at "blusse op". Den slags ting, der såmænd ikke var den store opofrelse.

    Samtidig begyndte jeg at gå op i min kreative side for fuld kraft, og jeg tror på, at overgangsalderen var med til at "fyre op under den". Og når jeg var så opslugt af kreativiteten, glemte jeg at tage mig af problemerne. En win-win situation, ikke sandt?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en win-win situation, Mia! :) Og jeg er sikker på at du har fuld gang i de kreative kogerier.

      Jeg vil heller ikke have hormoner, hvis det overhovedet kan undgås. Men den snak tager jeg i første omgang et andet sted! ;) Fatter slet ikke, at jeg har nået hertil. Og så må jeg smile. Alderen kom bag på mig.

      Ha' en skøn kreativ dag!

      Slet
  2. Jeg læste for nylig en dejlig bog af Søs Wollesen (Sund på halvvejen - Energi til hele livet), som jeg synes, ser på livet og overgangsalderen på en ny måde. Hendes pointe er, at vi selv kan gøre en masse for, at 40'erne og 50'erne bliver de bedste år i vores liv.
    Klem og god solskinsdag nede sydpå ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en fin bog! Og vi har selv nøglen til det gode liv ja, ligegyldigt hvor vi er på rejsen.

      Solen forsvandt, men jeg håber den snart er tilbage. Jeg har lyst til en solskinsdag og en cykeltur! :) Klem.

      Slet
  3. Om man ser på selve ordet - overgangsalder - så er det da fint? Over - forbi eller ikke lenger, man er ikke lenger under. Gang - fortsatt underveis, "på gang" sier vi på norsk, når vi vil fortelle at noe fortsatt skjer, at noe utvikler seg. Alder har vi da alltid?
    Til lykke med reisen videre.

    Legger igjen en liten mormorklem

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret. Det er et fint ord. En overgang, en bro. Og man er stadig undervejs ja. Endnu en udfordring med masser af læring i kølvandet. Og forhåbentlig en masse uforudsete glæder over endnu engang at erfare at livet er lige nu og her! :)

      Tak for gode ord og klem tilbage.

      Slet
  4. Synes også det er et fint ord - man er undervejs til en ny tidsalder - den modne :)


    Hilsen

    Jette
    iPhone reparation
    http://iphonereparationer.dk/

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.