mandag den 26. marts 2012

Duft af forår og tjære


Der lå frost på græsset, da jeg lod persiennen glide op. I horisonten fangede solens første stråler mig. Jeg følte mig ikke specielt udhvilet trods en ganske god rejse gennem natten. Nattoget gjorde kun et enkelt ophold. Der opstod nogle tanker. Jeg lå vågen lidt og lyttede. Hvad var det, mine tanker var i færd med? Midt om natten. De kredsede om dette og hint og var i det hele taget ganske irriterende. Men jeg forsøgte med accept og venlighed at lytte til dem uden fordom. Interessant hvad man kan finde på at tænkte klokken midt om natten. Tankerne har deres eget liv og følelser danser til deres vandpibe. En slags fløjte, der som den konduktøren er i besiddelse af, kan få toge til at køre. Et pift og så ruller de. Tankerne. Toget. Og om bord er der mange kupeer, man skal blot åbne døren på klem, så vrimler det ud med små trolde gjort af alt og ingenting. Trolde med stor magt. Tilsyneladende.
Har du tænkt på, at du ikke er dine tanker? Du sidder et sted bag deres endeløse tromlen og kan betragte dem. Lytte. Måske, tænker du, men hvad så med de følelser, der opstår i umiddelbar forlængelse af en tanke? Det er jo egentlig følelserne, som er den store udfordring. For hver tanke har et væld af mentale og kropslige reaktioner med sig. Når vi glemmer, hvem vi egentlig er, så er det så nemt at blive tankeforført. Og følelserne danser troligt med, de kender melodien, de snor sig som en slange tæmmet af en skikkelse med tanketurban. Først den ene vej, så den anden vej. Og vi vrider os i følelsernes fængsel og identificerer os med det, vi føler. Jeg er frustreret. Jeg er modløs. Jeg er deprimeret. Nej! Du er nemlig heller ikke dine følelser. Og er det ikke en god nyhed? Du er hverken dine tanker eller dine følelser. Du kan have en følelse af modløshed, men du er den ikke. Din følelse har sit eget liv. Du har dit.

Men hvem er jeg så, hvis jeg ikke er mine tanker og heller ikke mine følelser? Og nu kommer vi til noget af det mest interessante på livets rejse, hvis du spørger mig. Hvem er jeg så?
Her er jeg nået til på denne mandag i marts, hvor solen ikke er sikker på, om den egentlig har magt. Derfor tøver den og skinner lidt uklart. Og sådan er det også med mennesker. Hvis vi ikke ved, hvem vi egentlig er og lader tilfældige eller velkendte vanetanker og følelser styre vores dag, så skinner vi også lidt uklart. Hvis vi da overhovedet har tid til at skinne, mens vi haster gennem timerne uden at kigge op og se de små daglige mirakler omkring os.

Jeg ønsker at skinne klart. Jeg ønsker ikke at være slave af hverken tanker eller følelser. Og det er lettere sagt end gjort, det er jeg fuldkommen klar over. Men i den erkendelse har jeg ligesom begivet mig ud på en ny rejse midt i den anden. Jeg har åbnet en dør, der pludselig stod på klem, en dør, jeg ikke havde set før. Måske havde jeg læst om det, hørt nogen sige det, men jeg var ikke parat. Og når vi ikke er klar, så overser vi det åbenlyse. Fra nu af vil jeg være min egen iagttager. Et slags vidne. Jeg smiler. Jeg vil prøve. Gøre et helhjertet forsøg, for jeg fornemmer en sandhed dér et sted. Min sandhed.
Jeg står på perronen og spejder efter toget. Der er helt stille. Næsten. En lille fugl synger i et træ. Hvem har mon plantet et træ midt på stationen? Jeg lader blikket hvile på fuglen og glider ind i de smukke toner. Glemmer at jeg venter på et tog og at jeg var irriteret over, at det er forsinket. Husker at jeg ikke er min irritation. Heller ikke i datid. Alting forstummer, roen kommer sejlende og jeg optages af nuet, fuglen i træet, skyggerne i den tidlige morgen og duften af tidligt forår og tjære.

Verden viser sig gennem mine sanser. Jeg forsøger at lade være at reagere. Bare være. Mig. Morgen. På vej.

10 kommentarer:

  1. Jeg tror, man skal give sig selv lov til bare at iagttage og ikke tænke så meget - nyde blomsterne, dyrene og alt det, der giver glæde. Det giver i hvert fald mig en vældig ro indeni.
    Klem og en dejlig forårsdag til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig. Naturen kan bare det dér! ;)

      Slet
  2. Gode, tankevekkende ord. Du inspirerer meg, som alltid. Takk for det!
    Man kan av og til bli sliten av alle tankene, alle følelsene som veksler og svinger. Sliten av sitt eget hode. Da er det godt å ta en pause fra det, og kanskje synke ned i en bok, eller nyte synet av fuglene mot himmelen. Tankepauser. Det liker jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak! :)
      Og det er jo lige netop det. Vi lever vores liv en tankefølelse rutsjebane, hvis vi lader os styre af det forvirrende landskab, de to sammen kan skabe. Op og ned. Op og ned. Godt at tænke på, synes jeg, at det ikke behøver at være sådan. Jeg vil øve mig på at betragte og huske på, at jeg hverken er mine tanker eller følelser.

      Og ja, tankepauser er guld værd. I naturen, meditation, en bog ...

      Slet
  3. Gode ord her hos deg Lene. Viktig å kunne sjå seg sjølv litt på avstand - og samtidig sørge for å kome litt i "flyt" og berre sjå ting rundt seg og nyte livet:-)) Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig. Vi skal huske at leve livet og det er i nuet. Hvis ikke nu, hvornår så? ;)

      Slet
  4. Atter et inspirerende indlæg fra dig. Tankevækkende er det netop at vore tanker og følelser kan køre en helt ud af tangenten. Øver mig pt dagligt i at finde ro fra disse, og leve i nuet. Og nu er naturen min bedste ven..
    Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina og ja, det er vildt som vi kan lade os styre af vores tanker og følelser. At finde roen, den indre ro, er det bedste, der kan ske, tænker jeg efterhånden. Derfra kan man rumme alt. Og jeg er helt enig i at naturen er fantastisk til at få en "ned på jorden" og være i nuet.
      Knus

      Slet
  5. ja, for det er jo nettopp det det hele handler om.. ikke eksistere.. men være : ) jeg gjør det daglig og jeg er blitt god på det og det føles vidunderlig : )

    ha en god natt ! knus

    SvarSlet
    Svar
    1. At være, ja, en livskunst. Dejligt at du bliver bedre til at mestre det. Som jeg også skrev til Tina ovenfor, så tror jeg efterhånden at nøgle til lykke er indre ro. En glæde over at være tilstede i nuet og ikke hele tiden bevæge sig væk via tanker, frem og tilbage. Bare være.

      Og bedst som man tror, man kan det, sker der noget ... ;) Men vi skal blive ved med at øve os.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.