søndag den 25. marts 2012

At lade livet komme


Jeg kom ikke til at sidde i en lækrog i går. Det var diset til langt ud på eftermiddagen og da solen brød frem af skydækket, gik jeg tur med hundene. Det var sådan en dag, hvor ambitioner om det helt store ingenting svæver i luften, lige udenfor rækkevidde, mens man selv går bagefter med halvtunge skridt.

Jeg kunne godt mærke den. Forkølelsen. Den gode kaffe, jeg tilberedte, da jeg var kommet tilbage fra traveturen, smagte sært. Først undrede det mig, jeg havde købt økologiske bønner fra Mexico, havde selv malet dem, så de var perfekte til stempelkanden. Kaffen havde trukket som den skulle, mælken var tilsat i perfekt alkymi, men da jeg satte læberne til kruset og smagte på den dampende drik, var skuffelsen enorm. Og skuffelsen smagte som den skulle! Kaffen derimod ... Jeg endte med at hælde den ud. Noget må være gået galt i processen, tænkte jeg med en vis irritation, mens jeg mentalt gjorde klar til næste kulinariske smagsoplevelse. Risotto med svampe. En af mine livretter.

Kæresten er i marken nu, forårsarbejdet i fuld gang, alting er som det skal være. Solen danser med disen, vinden er for kold til at være lun, men det er nydeligt forårsvejr. Denne weekend har jeg ingen planer og jeg lader op til de kommende weekender med sociale aktiviteter, en koncert, påskebesøg, god mad, samtaler, liv og glade dage. Og jeg havde gode intentioner om at læse, skrive, være lidt i haven og sidde og stirre på fasanhanen, som altid spankulerer så stolt omkring herude foran hegnet. Han bor her og føler sig tryg og det gør mig glad på en særlig måde. Og hvad sker der? Jeg får besøg af en forårsforkølelse. En af dem, der lægger sig godt tilrette, når man selv har været på en nylig rutsjebanetur og så endelig finder en slags ro igen. Det slår sjældent fejl. Ikke hos mig i hvert fald. Jeg burde kende turen, vejen, rejsen, men jeg forbavses til stadighed. Altid en slags nybegynder.

I mit vindue står den sibiriske valmue. Jeg fik den af min veninde i indflytningsgave, da hun var på besøg i sidste uge og den gjorde stor lykke. En fin gave. Et symbol på venskab. Et tillykke med de nye omgivelser og tak fordi jeg måtte komme. Hun vidste ikke, at det var min yndlingsblomst. Valmuen. Men det er det, og derfor gjorde den mig endnu mere glad. Lige netop denne valmue stammer fra Sibirien og den er snart klar til at flytte udenfor. I første omgang tiltænker jeg den en stor krukke foran på trappen, hvor den kan knejse i eftermiddagssolen og sende kærlige hilsener til fasanhanen, den gode fætter. Senere skal den ud i haven et sted.

Men lige nu skal den bare stå lige dér. Og jeg skal sidde lige her, putte mig i mit store tørklæde og bytte kaffen ud med te, som jeg forestiller mig vil smage lidt bedre. Lade søndag være den hviledag, den er skabt til at være og lade livet komme til mig. Læse. Være. Velkommen.

10 kommentarer:

  1. Hvor træls med en forkølelse lige nu. Men du ved, at de kommer jo til en del af os, fordi vi springer ud i verden og vejret, når solen lokker. Selvom det er lidt halv-køligt. Her er der også et par, som går og snøfter. Men den går hurtigt over. ;-) Så god bedring til dig.
    Solen er også fremme heroppe nordpå. Og den lokker. Så når kaffen er drukket (og mig smager den ;-) ) så skal jeg udenfor og rode lidt i jorden.
    Rigtig god søndag med masser af te til dig.
    Knus :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og helt igennem typisk. Men det er ikke så slemt, så en slags hviledag med te og bog vil være den bedste medicin. Løbeturen gemmer jeg så til ... i morgen? ;)

      God søndag til dig i haven. Knus.

      Slet
  2. God morgen, Lene.
    Kan jeg by på varme, amerikanske pannekaker kanskje?
    Jeg kjenner meg så godt igjen, det med kaffen og forkjølelsen som kommer deretter. Jeg har opplevet dette selv, mange ganger, og glemmer hver gang at nå blir jeg syk. Jeg tror hele tiden det er kaffen det er noe galt med, og jeg er også nøye på kaffen.
    Jeg håper du blir fort frisk igjen, og den heklede luen er på vei......men jeg tror den har tatt seg god tid. men ha den på neste gang du går en tidlig, og kjølig morgentur med hundene.
    Ønsker deg en rolig søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm ja tak, varme, amerikanske pandekager. Lige hvad jeg trænger! ;) Spændt på huen, vil selvfølgelig lade dig vide, når det er nået frem og jeg lover at tage den på, for morgenerne er kolde. Vinden har endnu lidt vinter i sig! :) God dag.

      Slet
  3. Du må ikke sitte ute og bli kald, vettu;) Ikke gøy med forkjølelse på denne tida, heller...selv går jeg på medisin for bihulebetennelse, så noe skal der være:)
    Ønsker deg god bedring, og nyt siste rest av weekenden;)Knus fra meg;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og god bedring til dig da! Her går det i grunden helt fint på den stille måde. Har været søndagsstudent og siddet en lille stund i solen, man kan forsikre dig om, at det var varmt og der var læ! ;)
      Klem

      Slet
  4. Nej, jeg vidste det ikke. Men du véd: der er mere mellem himmel og jord ;) Æv for en forårsforkølelse. God bedring, kære du :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ved jeg! OG valmuen er så fin! ;)
      Forkølelse er ikke så gal, at den ikke er godt for noget. Har været søndagsstudent med te og ildhu og fået et par gode åbenbaringer! Smiler. Så tak, vi ses og knus.

      Slet
  5. Nå er søndagen snart over, og jeg håper du fikk hvilt og sendt forkjølelsen på retur. Det ER deilig med søndager når ingenting står på tapetet; når man bare kan gjøre det man vil, og la dagen fare...så selv om du måtte pakke deg inn og skrinlegge planer, håper jeg du hadde en god dag.

    Med ønske om god bedring og en fin, ny uke.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Janna, det blev en fin søndag og jeg har det bedre nu! :) Ønsker også dig en god ny uge med besøg og dejligheder. Klem.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.