torsdag den 16. februar 2012

Tusind ting


I dag har jeg tusind ting i hovedet og kroppen. Jeg er fuld af ord, inspiration og gode ideer, men min krop er som en tikkende og temmelig rastløs bombe. Det er tid til en løbetur! Når jeg har det sådan, så er det landevejen som kalder. Og jeg kommer. Jeg kender jo mig selv. Efterhånden. Selvom jeg ofte glemmer, hvad der er godt for mig. Igen og igen. Der er jo så meget at holde styr på. Tusind ting.

I dag skal jeg løbe, skrive, købe ind og gøre klar til min kære bror, som kommer i aften. Jeg skal hjælpe ham med noget af det, jeg kan og det glæder jeg mig til. Hvor ofte har han ikke ordnet min gamle bil James og stillet op, når jeg havde brug for et par praktiske og broderlige hænder? Mine egne hænder er bedre til andre ting. Og mit hoved. Det er godt at vi er så forskellige og kan bruge hinanden. Til tusind ting.

Har du forresten lagt mærke til lyset? Det er anderledes nu.  Jeg kan høre fuglene synge og solen skinner derude. Jeg glæder mig til min løbetur på grænsen mellem frost og tø. En balanceren mellem årstider. Helt symbolsk er jeg også selv en slags linedanser. Jeg bevæger mig med vaklende skridt og kommer alligevel frem. Fra sten til sten. Skridt for skridt. Mens jeg glæder mig over rejsen og livet og over ... tusind ting.

Og har du læst om min kære søster? Hun er god som vinteren er lang. Til tusind ting.

4 kommentarer:

  1. Så lyset på vej hjem idag *S* Og synkronicitet: Har haft ordbilleder af linedans idag - og se så billede på dit indlæg :0)

    SvarSlet
  2. Synkronicitet, I like! ;) Godt du kom forbi i dag, Rina, med dine linedansersko på.

    :)

    SvarSlet
  3. Balansegang, hmmm, ja, det er vel noe vi driver med alle og enhver, innimellom. Og noen ganger kan vi danse på linen, så lett på tå, mens vi amdre ganger må streve svært for å holde balansen og likevekten. Noen ganger må vi støtte oss på en balansestav, mens vi andre ganger bare tripper i vei med lette, elegante trinn...
    Og det er greit, det, det er i variasjonen og utfordringene vi utvikler oss, kommer oss framover, vaklende eller ikke!

    Lyset... her er det aldeles praktfullt for tiden, og det blir lysere og lysere for hver dag som går, og den tiden vi går i møte er jo bare så fin. Jeg gledes!

    Ha en fin kveld og morgendag, Lene.
    Klem fra nord

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret Janna, det er udenfor vores komfortzone og i variationen og de lidt mørkere tidere, at vi har mulighed for at udvikle os som mennesker. Det er en balancegang, men lad os være enige om at det er turen værd! ;)

      Og hvad skulle jeg eller skrive om. Smiler. God dag til dig. Klem.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.