tirsdag den 14. februar 2012

Suppe og broer


It takes time to build solid bridges
Between where you are and where you want to go
 
 
Det er aften I mit køkken. Jeg er ved at lave mad, eksperimenterer med en vintersuppe, en opskrift jeg har fundet i en af de kogebøger, der nu har deres faste plads på hylden i køkkenstuen. Kogebøger skal være dér, hvor det foregår og hvor maden laves. De skal inspirere og ligesom blande sig i indretningen. Sådan er det blevet nu, de har fået deres helt eget sted og jeg genopdager med fryd kogebøger, jeg havde glemt alt om. Blandt andet den om supper. Og så har jeg har fået musik i mit køkken. Min ghettoblaster med Cd-afspiller er flyttet ind og med den musik, som jeg ikke har lyttet til længe. Nu er mit køkken et sandt inferno af inspiration og jeg danser lidt, mens jeg laver mad og kigger i kogebøger. Jeg nyder bevægelsen og det flow, der opstår, kreativiteten, krydderierne og selvom jeg studerer og bruger opskriften til den suppe, jeg er i gang med at lave, kommer jeg alligevel til at improvisere. Opskrifter et til for at blive ændret. Bare lidt. Og den suppe jeg lavede i går smagte gudeskønt. Så er det sagt.
Jeg lytter til musikken og til teksten, som jeg har det for vane. Jeg hører Tina Dickow og hendes fine sang Long Way Home. Teksten får hurtigt sin helt egen historie i mig, der opstår genklang og jeg nikker med et smil til mit spejlbillede i køkkenvinduet. Der var noget. Noget jeg kan bruge. Skrive om. Tænke mere over. Refleksionerne danser i vintermørket og dråber af deres saft og kraft blandes med suppen.

Nu sidder jeg så her ud på formiddagen en kølig og diset februardag og tænker på de broer, jeg allerede er gået over på min rejse, der aldrig slutter. Nogle broer var der i forvejen, men de fleste må jeg bygge selv. Og det tager tid, som Tina D synger i sangen. Hun synger også noget om at brænde de broer, man så er gået over. Det har jeg også gjort, men kun dem, jeg med sikkerhed vidste, at jeg aldrig skulle over igen. Fordi jeg ikke vil tilbage! Men samtidig har jeg en klar fornemmelse af at de broer slet ikke findes længere. De opstod, for at jeg kunne komme over og så forsvandt de. Måske brændte de, måske fordampede de som dug for solen. Det tilkommer ikke mig at filosofere over det. Jeg ved bare, at jeg skal videre og at nye broer skal bygges. Hele tiden. For der er mange kløfter og ufremkommelige fremspring på rejsen. Tilsyneladende.
Det tager tid at bygge broer og lave veje. Og det er svært at skelne skoven for bare træer, når man i forvejen kan se tusindvis af store hovedveje og mennesker, som bevæger sig af sted på dem. Vejene forbindes med store, fine broer, som har eget navn og i mange henseender ender med at blive trafikknudepunkter mellem landsdele og små øer, som bare flyder for sig selv. Og nu kommer det svære. At forklare overfor sig selv, at man faktisk ikke kan bruge de allerede eksisterende broer og veje til ret meget. De kan anerkendes, accepteres, men de kan ikke anvendes til at følge hjertets vej mod drømmen. Det sker, at man krydser dem, men der skal nye broer til, broer, som man kun selv kan bygge og gå over, broer i mærkværdige konstruktioner og som man kan have sine tvivl omkring, både mens man bygger og når man skal bevæge sig over på den anden side.

Jeg forsøger mig med nye broer og forbinder mine drømmeprikker som en slags usynlig mælkevej. Det knirker faretruende, alt er nyt, og jeg indser, at jeg balancerer på en slags hængebro. Der er meget langt ned. Det kilder i maven og tvivlen kommer sejlende som en havørn på fisketur. Et offer. Mig. Et offer for tvivl og for frygt? Jeg ryster på hovedet, jeg vinker til ørnen med et stivnet smil og fortsætter med at gå.
Der findes kun en vej, når følger sit hjerte. Og den kræver at man lærer at bygge broer, selvom man slet ikke tror man kan.
Billedet af broen er taget af Sidse.

3 kommentarer:

  1. “Noe av det vanskeligste her i verden er å finne ut hvilke broer man skal brenne,og hvilke man skal krysse"...

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er enig Janna, det er noget af det vanskeligste. Og der er ingen garantier, vi må træffe valg og de er svære, MEN jeg tror på, at hvis vi lytter efter og vælger med hjertet, så kommer vi over de "rigtige" broer! :)

      God dag til dig. Klem.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.