mandag den 27. februar 2012

Skovterapi


Her i weekenden oplevede jeg det igen. En tur i skoven gør underværker. Det er god terapi for krop og sjæl, simpelthen. Med fødderne solidt plantet på jorden og hovedet rejst, får virkeligheden pludselig et nyt perspektiv, når man vandrer mellem kloge gamle træer. Tunge tanker fordamper og glæden kommer sivende tilbage. Og eftersom vejret var helt forårsagtigt i går, var glæden og udbyttet endnu større.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at skoven er et af mine yndlingssteder. Jeg ved lige, hvad der menes med "i skovens dybe stille ro"!

Jeg er blogget om skoven og grounding hos LW Magazine i dag. Læs med og ha' en fin mandag. :)

6 kommentarer:

  1. Dejlig artikel...og tak fordi jeg blev mindet om, at der findes små og enkle metoder til at genvinde modet:0)
    God mandag...og det bliver det, selvom der er lovet alt fra regn til rusk. Fordi vi ved, at under de brune blade, findes små grønne forårsspirer:0)

    SvarSlet
  2. Ét er sikkert. Træerne står altid med rødderne nedad. Dem ved man, hvor man har :-)

    Nu har jeg endelig mødt Lis og Freja. De har det heldigvis stadig godt begge to :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det godt at høre Lone. Jeg var begyndt at blive helt urolig! ;)

      Slet
  3. Enig med deg, Lene, det ER terapi å være i skogen! Jeg føler ofte på mine turer her i skogen, og i naturen generelt, at jeg opplever en bevissthetens oppvåkning, der mine indre opplevelser blir forsterket, og jeg glemmer verden ellers som i blant kan føles veldig materiell. Jeg opplever i skogen en ro som nesten oppleves som spirituelt-åndelig, hvis fremste egenskap er evnen til å lukke den krevende fysisk-materielle verden ute... Skogsstien blir nesten en erkjennelsesvei som fører meg... nærmere meg selv...

    Ha en fin kveld, Lene
    Klem

    SvarSlet
  4. Jeg har det lige som dig - elsker simpelthen at gå i skoven. Ha' en god aften, Lene, klem

    SvarSlet
  5. Jeg har vokst opp i skogkanten, og der vil mitt hjerte alltid være. Som barn vandret jeg ofte i skogene, helst alene, eller sammen med katten min. I dag får jeg mer og mer trang til å vandre i skogene igjen, og jeg gjør det så ofte jeg kan. Det er en stor og viktig del av det å være meg.


    Velskrevet artikkel!
    Klem.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.