fredag den 24. februar 2012

Nyt perspektiv


Lyset er gulligt og træerne vipper i vinden. Der er noget på spil derude, årstiderne mødes og en slags kemisk reaktion aktiveres. Forandringer knager i trækronerne på samme måde, som de knager i min krop. Det er et mirakel hver eneste gang. Hvordan kan dette landskab af mudder, nedfaldne grene, brune marker og nøgne træer blive til et vidunderligt mesterværk, når foråret kommer? Ingen tvivl om at naturen bærer på mange gode hemmeligheder, som egentlig slet ikke er hemmelige. De venter bare på at vi opdager dem og forstår, at vi er en del af det hele. At vi kan lære af naturen, som vi kan lære af hinanden. At vi kan bruge naturen, som vi kan bruge hinanden.
Jeg vil endnu engang takke for gode ord i går. Det var lige, hvad jeg havde brug for. Nu sejler skibet af sted igen, men jeg vælger at kaste anker i nærheden af land og vil bare sunde mig i weekenden. Gøre de ting, som gør mig glad og tænke gode tanker. Forandring er godt, men for meget forandring på en gang kan nogle gange være overvældende. Så er det man skal huske på de gode pauser og det faktum, at det er tilladt at tage en timeout. Spørge en ven, lave en fifty-fifty eller simpelthen bare være. Acceptere at livet er fuldt af op og nedture og at vi af og til har brug for at restituere, for efterfølgende at vende tilbage og se tingene fra en ny vinkel.

Da jeg var på coaching kursus i sommer, arbejdede vi en del med perspektivering. Vi er tit fastlåste i vores måde at anskue tingene på og når en situation går i hårdknude, tror vi, at alt håb er ude. Det føles tungt og den knude, der er opstået, synes nærmest umulig at binde op. For vi oplever alle verden ud fra vores egen subjektive tolkning og lader information og impulser gå igennem personlige mentale modeller. Modellerne består af vores ubevidste tanker, håb, ønsker og forventninger om tilstande og hændelser. Hvis vi ikke havde disse modeller, ville alt være kaos på øverste etage. Vi skaber simpelthen en form for orden gennem vores modeller og de fungerer også som en slags filtre, så vi hurtigt kan vurdere, hvad der sker. Ulempen er bare, at vores fine modeller samtidig er med til at præge, hvad vi hører og ikke hører. Og at vi dermed let kan overse vores muligheder og gode alternativer.

Jeg vil ikke gå i detaljer omkring psykologien i dette, men som coach kan man få udøver eller klient til at anskue sin situation, problem eller udfordring gennem nye briller. Man sætter en ny ramme omkring en bestemt oplevelse eller situation og skaber dermed et nyt billede af situationen. På den måde kan klienten få en anden oplevelse af sin situation, lære noget nyt og anskue sin situation fra en anden vinkel. Og sandsynligvis komme videre og få klaret sin udfordring på en måde, vedkommende slet ikke havde tænkt på eller troet mulig. Det gode ved det, er, at der er mange slags briller og måde at se en udfordring på. Det tror man ikke, men det er faktisk sådan. Ved at udforske hvert enkelt perspektiv eller det, man ser gennem de nye briller, kan man få klienten til at forstå at han eller hun har mulighed for at vælge et andet perspektiv i stedet for at lade sig styre af ubevidste tankemønstre og indre perspektiver. Dette kan man også gøre selv, men nogle gange er det en god ide at få en professionel og udeforstående til at hjælpe sig.

Selvom det kan være svært at skoven for bare træer, så har vi faktisk altid valgmuligheder. I går, da jeg sad på stranden som en skibbruden (holder meget af den metafor), så jeg ikke mulighederne. Jeg følte mig drænet for energi. Noget er kommet i vejen for mig og min drøm, men det er en udfordring og noget, jeg kan og vil lære af. Senere på dagen gik det op for mig, at jeg havde fastlåst mig selv i min måde at anskue situationen på. Og det sker for selv den bedste. Selv en coach har brug for coaching og en terapeut går skam også i terapi. You best teach what you most want to learn. De kloge ord har jeg læst et sted, og dem tænker jeg ofte på. Og hvem vil ikke gerne lære at mestre sit liv, at navigere sit gode skib mod nye horisonter, at stå i stavnen som en stolt kaptajn bevæbnet med glæde, mod og vilje til at gøre sit liv værd at leve? Sejle mod drømmen og få det til at lykkes. Jeg vil i hvert fald!

Jeg har brug for perspektivering og det har jeg bedt om hjælp til.  Arbejdet skal jeg gøre selv, men det er godt at vide, at der er hjælp at hente. Den slags gør mig glad. Vi er til for at hjælpe hinanden, når skibe støder på grund og horisonten forsvinder i tågedis. Selvom vi i sidste ende må foretage rejsen selv, så skal vi huske at spørge om hjælp, når vi trænger. Og Gud trænger vi! ;)

Men først weekend. Bøger, te og god mad.  Ture med hundene, løbe i skoven og simpelthen bare være. Det gælder også om at huske på de gode ting og prise sig lykkelig for alt det gode, der er i ens liv. Være taknemmelig. Samle kræfter og så rejse sig og gå videre. For i sidste ende handler succes og livsmestring ikke om, at du aldrig faldt. Det handler om alle de gange, du rejste dig op igen. Igen og igen.

Ha’ en fin fredag. Her skinner solen sørme gennem vinduet og rammer mit skrivebord. Der opstår en smuk skyggedans. Nydeligt!

5 kommentarer:

  1. Jeg anbefalte deg å ligge på den stranden en stund, men jeg ser du har seilt videre. ;) Godt å se at du kom deg opp igjen, at du er klar til å nyte helgen og ta det med ro.
    Jeg har hatt en utrolig hektisk periode i det siste, og kjente jeg holdte på å brenne ut. Nå har jeg hoppet av hurtigtoget, og ser frem til en rolig helg.
    Klem til deg.

    SvarSlet
  2. Mange, gode tankerekker her, Lene. Sett deg på dekk denne helgen og lytt til bølgeskvulpene, hør vinden suse, la fuglesang nå ditt øre og se himmelens farver og havets nyanser. Sett deg godt tilbake i fluktstolen, lukk øynene og kjenn at du lever. Nyt øyeblikket. Lev i øyeblikket.
    Og tenk gjennom denne: "The best thing about the future is
    that it comes only one day at a time."
    Abraham Lincoln

    Eller jeg kan omskrive: Det beste med framtiden er at det kommer bare ett øyeblikk om gangen.

    Klem

    SvarSlet
  3. Kjære Lene.
    Jeg leste dine innlegg fra i går og i dag nett nå, og jeg er vil gjerne si at jeg måtte sette meg ned og tenke litt etter hva jeg kan si til deg. Jeg har ingen gode råd annet enn at du må gi deg selv tid, til å både være skipbrudden og til å tenke etter... Det finnes en tid for alt, og du har vært igjennom mye det siste året, omveltninger som kanskje har preget deg mer enn du har vært forberdt på... Du virker å være en tøff og målrettet dame, Lene, og det å være bevisst at man er litt ute av kurs, er jo et tegn på at du er oppmerksom på det, og kan ta de grep som må til for å kome på rett kurs igjen,; du seiler ikke rundt pa helt åpent hav uten mål og mening... du har et indre kompass...Og om kompasset ikke er helt riktig innstilt, om du ikke stoler på dets anvisninger: Så: styr etter stjernene, da vel <3

    Tenker på deg, og ønsker deg en riktig god helg, min venn. Kanskje får du øye på den vakreste morild i kveld...
    Klem!

    SvarSlet
  4. Lenge siden jeg har kikket innom deg, Lene. Ser livet svinger hos deg. Men at du raskt fant ut av veien videre.
    Håper weekenden gir deg akkurat det du trenger. Nå.

    Elisabethklem

    SvarSlet
  5. Kjære Lene
    Jeg håper du har det litt bedre nå.
    Jeg har vært borte hele uken, og har ikke hatt anledning til å gi deg noen trøstens ord, eller gode råd på veien. Dem har du nok sikkert nå funnet selv, og kanskje du er på god vei på en ny sti, som er den rette for deg.
    I mitt innlegg i dag, skriver jeg om min familie, ja, vi kaller oss familien "Bundy", så vi har noe å le av når alt går galt. Og det gjør det jo av og til.
    Istedetfor å sette seg ned å gråte, ler/griner vi, og sier at det er jo typisk oss å oppleve det slikt, og så går vi videre med nye opplevelser, og et smil om munnen. Og tenk på dem som har det mye verre enn oss. Ja, slik kommer vi oss videre.
    Nå skal jeg nyte mine siste feriedager, før hverdagen er tilbake med jobb og familieliv på mandag.
    God weekend til deg.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.