torsdag den 2. februar 2012

Forår på vej?


Det er vinter og udenfor er temperaturen gået under. Den er nu nede på minus 10. Heldigvis virker det ikke så blæsende. Jeg har ikke været ude endnu. Jeg er kuldskær i disse dage og drømmer mig gerne til varmere himmelstrøg. Ikke fordi jeg ikke kan lide vinter. Jeg vil sågar påstå, at jeg egentlig nyder den og synes, den har sin berettigelse, men nogle dage gider man bare ikke mere. Så længes man efter forår, de første små spirer, en smule varme og det fuglekor, der efterhånden bliver større og større. Men der er trøst at hente!

I dag er halvdelen af vinteren nemlig gået og det er Kyndelmisse. En gammel dansk helligdag og en fordanskning af det latinske ord for lysmesse. I dag markeres vinterens vendepunkt og i den katolske kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse, hvor alle de lys, der skal bruges i det kommende år, skal velsignes. Selvfølgelig følger der også en masse gamle traditioner og varsler. En af dem er, at vejret i dag skulle varsle om forårets kommen: Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kan holde den 19. ved jorden, så vil foråret snart være på vej! Jeg havde tænkt mig at invitere 18 andre gode kællinger og simpelthen prøve, men jeg må med beklagelse konstatere, at det faktisk ikke blæser. Og så siger jeg ikke mere! ;)

3 kommentarer:

  1. Det var nokon frosne men flotte bilder du hadde i dag. Enig i at vinteren må me også ha.Det er kaldt her og men ikkje så mange minus som du har, Det er fint med det me kan gleda oss til og eg gler meg til VÅR !! Ha ein fin dag.

    SvarSlet
  2. Uha, det lyder jo som om, foråret ikke er på vej, hvis det gamle varsel har hold i virkeligheden :-) Det er i hvert fald sandt, hvad den gamle sang siger: Kyndelmisse slår sin knude overmåde hvas og hård, hvidt forneden, hvidt foroven, pudret tykt står træ i skoven som udi min abildgård.
    God kyndelmisse i vinterkulden, Lene! Klem

    SvarSlet
  3. Her er det også kaldt. Jeg kler meg i ull, og håper jeg kan stenge kulden ute.
    Da jeg gikk til jobb i går (tar ca 20 min) hadde jeg ikke følelser i bena da jeg kom frem. Brrrr det var kaldt, og jeg tinet meg opp med en kopp kaffe.
    Men så glemmer vi sist år,da det var iskaldt i flere mnd i strekk.
    Plutselig er våren her igjen....ååå hvor jeg gleder meg til det.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.