søndag den 26. februar 2012

Dråber i havet



Hælder man en dråbe frisk kildevand på en sten i solskinnet, fordamper den hurtigt. Hælder man den i havet, vil den aldrig forgå.
Sådan siger Pema Chödrön om at dele sine belæringer til gavn for andre. Hvis vi beholder det, vi lærer i livet for os selv, og ikke fortæller om vores erfaringer og åbenbaringer, så vil de gå til spilde. Jeg fandt tilfældigvis hans bog ”Veje til Frygtløshed, om at møde de steder, der skræmmer dig” her til formiddag, mens jeg nussede omkring på mit nye kontor og satte lidt på plads. Det er en af de bøger, jeg på et tidspunkt har købt, fordi noget ved den fangede mig, men jeg har aldrig læst den. Det vil jeg gøre nu. Den sprang i øjnene, jeg mærkede den velkendte dragende fornemmelse og kort efter stod jeg med bogen i hånden. Jeg er klar. Det er nu jeg skal læse den.

Jeg slog tilfældigvis op på en side, hvor der står følgende:
Vi bør aldrig undervurdere vores arts lave tolerance over for ubehag. Vi har brug for opmuntring, hvis vi skal kunne hvile i vores sårbarhed.

De ord vakte genklag.  Jeg er på et tidspunkt på min livsrejse, hvor jeg balancerer meget mellem sårbarhed og styrke og forsøger at integrere begge dele i mit liv og som en del af min personlighed. Jeg forstår, at jeg må gå helt ud og finde mig selv både i sårbarhedens til tider skræmmende hav og ud i den styrke, jeg føler, ved at være den jeg er og bruge det jeg kan og har lært. Et sted mellem disse modpoler findes jeg. Og tør jeg ikke integrere begge dele i mit liv og acceptere dem, som en del af det menneske, jeg er, vil jeg aldrig finde indre ro og autencitet.
Det er vigtigt at vi deler vores historier med hinanden. At vi tør fortælle om den smerte, vi føler og at vi også øser af glæden, når ting lykkes og når vi formår at mestre vores liv og gøre det, der får os til at smile og hvile i os selv. Jeg føler en stor trang til at give videre af det, jeg lærer af livet, naturligvis gennem skriverier, men også i det hele taget. Det glæder mig, når andre tør gøre det samme. For det kræver mod at være sårbar. Det kan ikke nytte noget, at vi skjuler os bag en maske af altoverskyggende overskud og undertrykker smerten og usikkerheden, når det drejer sig om svære områder i livet. Det hører med, det skal tackles og leves, men det skal ikke lyves væk. Det skal føles, leves og fortælles. Deles. Medføles. Og hvor er det dog svært!

Medfølelse er evnen til at føle den smerte, vi alle deler. Ubevidst beskytter vi os hele tiden mod smerten, fordi den skræmmer os. Vi bygger mure af meninger og fordomme, der handler om angst for at blive såret. Vores evne til kærlighed og omsorg bliver en sprække i det murværk, siger Chödrön. Jeg vil søge den sprække og gøre den større, så jeg tør se smerten i øjnene og gennemleve den. Fortælle om den. Og være der for andre, som også har smerten.
Livet er alt for kort til at gemme os bort. Vi er for at støtte og hjælpe hinanden, vi har alle vores dæmoner og steder, hvor vi helst ikke vil begive os hen. For mit vedkommende er tiden inde til at gå tilbage for at komme frem. Det er noget af det, jeg tidligere har skrevet om, men nu hvor jeg indser, at det er vejen for mig, mærker jeg en stor modstand. Men jeg går vejen.

I dag skinner solen. Det er den smukkeste vinterdag på kanten til forår. Vi har været ude med hundene og jeg har gået en lang tur alene, hvor jeg mærkede solen i ansigtet og fik fødderne solidt plantet på den frostbelagte asfalt. Det gør godt at få jordforbindelse. Og mærke solen på huden, kærtegne, kysse og fortælle, at livet er helt som det skal være. Også når det tilsyneladende slår knuder og beder en om at gå tilbage for at komme frem. Alt er tilsyneladende. Jeg skulle bare vide! ;)
Men nu skal jeg ud i naturen og nyde solen. God søndag!

3 kommentarer:

  1. Kære Lene, Jeg er ikke helt med på hvad det er der sker hos dig. Jeg håber du er ok?
    Vi har været ved stranden med kenzo i dag - det var lige noget der passede ham. Vejret var smukt men koldt. God søndag. knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette. Tak for din hilsen. Og ja tak, jeg er OK! Ved godt, at det er lidt kryptisk og det er med vilje. Det handler ikke om, hvad det nøjagtigt er, jeg går igennem lige nu, mere hvad jeg lærer af det! ;)

      Vi har også været i skoven med hundene, skønt vejr og helt forårsagtigt. 3 hunde nød turen! :)

      God aften til dig. Knus.

      Slet
  2. Dejligt indlæg Lene, sårbarheden fremkommer tror jeg fordi vi måler vores succeser med vores personlighed som menneske, men vores kompetencer eller mangel på samme har intet med vores personlighed at gøre, vi er akkurat den samme personlighed før vi foretager os ting som ikke helt lykkedes og siden, men hvis vi sætter hele vores personlighed ind i vores succeser med hensyn til vores gode eller mindre gode kompetencer, så bliver vi for sårbare, så lad de manglende kompetencer være et signal om at der er plads til kompetence forbedringer og lad personligheden hvile i sig selv.
    I kærlige tanker, god Søndag aften.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.