Verden har brug for originaler!

Der er noget jeg er stødt på utallige gange I de mange gode bøger, jeg læser. Selvudvikling. Den slags. Mange ryster på hovedet. Kan ikke holde tanken ud. Hvorfor skal jeg udvikle mig selv og ovenikøbet læse om det? Personligt synes jeg det er et de mest spændende emner overhovedet. Hvor kan man tage sig selv hen? Hvad er man lavet af? Er det virkelig tankerne, som begrænser og derfor kun en selv, som sætter en stopper for de virkelig gode drømme og som udsætter dem, undskylder dem og begraver dem en mørk nat, hvor ikke engang månen lyser? Jeg har mange gode bøger af i kategorien "selvudvikling", selvom nogle af dem går under overskriften psykologi, coaching og hvad ved jeg. Det er i grunden også uden betydning. Det, der betyder noget, er at man kan lære meget ved at læse den slags bøger. Om sig selv. Nogle er bedre end andre, bevares. For mig handler det meget om sproget. Om de billeder, forfatter formår at tegne og beskrive med sine ord. Om der er genklang til stede, om jeg kan finde mig selv mellem linjerne og bruge de værktøjer, der bliver serveret. For sådan er det jo. Der er en hel buffet af gode værktøjer til rådighed. De har forskellige dufte og farver. Der er noget for enhver smag. Bøgerne kan være en slags vejledning til den indre rejse. En slags rejsebøger. Men man er selv sin egen guide. Det skal man huske.

Noget andet, man skal huske, er ikke at sammenligne sig selv med andre. Det er det, jeg er stødt på. Du troede måske, at jeg havde mistet tråden, men det har jeg ikke. Jeg holder godt fast i den, når nu jeg endelig har fundet den. Man skal ikke sammenligne sig selv med andre. Man er sig selv, unik og har sin egen måde at gøre tingene på. Det tror man ikke. Man går og tror, at man skal ligne alle andre. Specielt i begyndelsen. De unge år. Man gør sig umage for at efterligne andres måder at gøre det på. Man får fortalt, hvordan det skal være og så forsøger man. I skolen får man karakterer. Det er jo et fantastisk sammenligningsgrundlag. Din karakter var bedre end min. Hvad gjorde jeg forkert? Eller hvad gjorde du bedre end mig? Næste gang vil jeg prøve at være mere ligesom dig. Gøre det, som du gjorde det. Så tror jeg at læreren bedre kan lide mit arbejde. Bedre kan lide mig. Jeg begynder at læne mig op af andres teorier, jeg sidder med tungen lige i munden og forsøger at lave en tegning magen til sidemandens. Eller kvindens. Det er svært. Det føles ikke rigtig. Blyanten ligger ikke rigtig i hånden, stregen bliver til en cirkel, en bue og pludselig er der et par øjne, der ikke burde være der. Jeg græmmer mig. Andre gange lykkes det. Jeg får ros. Og måske er det som at tisse i bukserne for at få varmen, men ikke desto mindre. Jeg er blevet en fin lille kopi.

Først langt senere viser det sig, at det var en slemt dårlig ide. Verden har ikke brug for kopier. Verden har brug for originaler. Så jeg skulle ikke have gjort mig sådan umage for at tegne ligesom Hans eller skrive en stil som den Ursula præsenterede for klassen og fik tårnhøje karakterer for. Læreren havde næsten tårer i øjnene. Hun kunne godt lide Ursula. Det var nemt for hende. Men altså. En original. Og pludselig må man rive alt det ned, man har bygget op, mure, sandslotte, hjerter af glas. Nu handler det om det rigtige hjerte. Det af kød og blod. Og det handler ikke om at sammenligne sig selv med andre. Tværtimod. Det handler om at gøre det på sin egen måde. Finde sin egen vej. I starten er det svært. Senere bliver det en befrielse. En af dem, man fejrer ligesom den 4. maj. Eller 5. maj. Vidste du at Danmark faktisk har to befrielsesdage. Et sidespring. Men sæt lys i vinduerne og fejr, når du har genfundet dig selv i den originale udgave. Den rigtige dig. Ingen sammenligninger. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Jan Vincents Johannessen, du ved, ham med kunsten at leve, har sagt det således: Find din egen vej gennem livet. Gå ikke af hovedvejen, der hvor alle andre går. Gå der, hvor der ikke findes en vej. Da vil du sætte spor efter dig. Alle mennesker bliver født som originaler, men de fleste dør som kopier. Gør hvad du kan for at leve og dø som en original!

Det var egentlig bare det, jeg ville sige på denne mørke mandag morgen midt i januar. Det var ordene, der piplede frem i lyset fra det orange stearinlys, det var sætningerne, der kom ud, mens morgenkaffen gled ned. Lad være med at sammenligne dig selv med andre. Gør det på din måde. Og vær stolt af den du er. Med hud, hår og et hjerte, der fortæller dig gode sandheder, hvis du er parat til at lytte. Og ha' så en god mandag. Din mandag!