tirsdag den 31. januar 2012

Spøgelser

As I was walking up the stair,
I met a man who wasn't there.
he wasn't there again today,
I wish, I wish he'd stay away
- William Hugh Mearns -

Jeg hørte digtet i går aftes. Det blev sagt af Frost, detektiven fra den engelske TV-serie af samme navn. Jeg spolede tilbage et par gange og genhørte det, indtil det sad fast. Jeg elsker den slags. Og dette lille spøgelsesdigt stammer helt tilbage fra 1910. Det blev første gang opført som en del af et skuespil. Det læste jeg selvfølgelig om senere. Jeg måtte jo vide, hvor det kom fra. Og jeg kom jo straks til at tænke på vores eget husspøgelse, som vi dog hverken har set eller hørt spor til. Det er også bare et rygte, men selvfølgelig har jeg tænkt på det. Passer det mon? Spøger det i vores nye gamle hus? Indtil videre er svaret nej, men jeg skal lade jer vide, hvis noget uhyggeligt sker. Eller usædvanligt, som i "det kan da kun være et spøgelse!".

Tror du på spøgelser? Og har du nogensinde mødt et? Jeg har haft fornøjelsen af at møde selveste Betty Nansen som spøgelse. At det var hende, som gik igen, har jeg dog først senere fået fortalt. Skuespillere og andre, der har deres daglige gang på Betty Nansen teateret på Frederiksberg fortæller, at hun spøger i kulisserne. Men at hun også går igen i et af husene på den sidevej til Frederiksberg Alle, hvor teatret ligger, vidste jeg ikke. Ikke før min veninde og hendes mand flyttede ind. Kort tid efter de havde købt huset, blev jeg inviteret på middag af min veninde. Hendes mand var ikke hjemme. Vi satte os i stuen med ost og rødvin og skulle rigtig hygge os, men vi var ikke alene. Pludselig flyttede mit glas sig. Jeg skulle netop til at tage det og drikke, da det blev trukket væk fra mig og hen over bordet. "Lad mit glas være!", udbrød jeg. Min veninde stirrede først vantro på mig, så på glasset, der nu stod i den anden ene af bordet. Jeg greb glasset og mærkede en sær modstand. Der var nogen, som holdt igen. Jeg mærkede tydeligt følelsen af andre hænder på glasset, usynlige og kolde. Jeg fik dog fat i glasset og drak vist en ordentlig mundfuld. Den slags skal skylles ned! Der må være vådt på bordet, tænkte vi, men det var der ikke. Så skete det igen. Da jeg igen skulle til at tage mit glas, blev det fjernet fra mig. Det gled over bordet og min veninde så det også. Hun sprang op og udstødte et lille skrig. Jeg sad blot fascineret tilbage og begyndte at mumle noget om spøgelser. Men det var jo heller ikke mit hus. I det samme begyndte køkkendøren at åbne sig. Så lukkede den. "Det trækker bare", udbrød min veninde og vi skyndte os ud i køkkenet, som lå i forlængelse af stuen. En kold vind fulgte med os. Døren smækkede igen. Det var faktisk lidt uhyggeligt. Men også spændende. Senere fik vi så historien om Betty Nansen og fik at vide, at hun havde boet i netop det hus. Hvad der siden skete, husker jeg ikke. Jeg har ikke længere kontakt med veninden, men jeg ved at hun ikke bor der mere. Men mon ikke Betty stadig huserer og drikker rødvin med husets beboere?

Jeg læste en artikel på Videnskab.dk om spøgelser. Måske gik du og troede, at spøgelser kun findes i gamle støvede slotte med aflåste værelser og måske huse som dette, men sådan er det faktisk slet ikke. I dag oplever folk fra alle sociale lag spøgelser i deres huse og lejligheder. Sådan lyder det i ny dansk forskning, som undersøger, hvad oplevelserne gør ved vores forhold til hus og hjem. Men du kan selv læse artiklen her, hvis du har lyst.

Jeg hører gerne fra dig, hvis du har en god spøgelseshistorie. Den slags historier skal da ud og vandre. Måske har du også set en mand, som ikke var der?

15 kommentarer:

  1. Dette skjedde da mine barn var små og eg stod opp og tok dei med frå loftet der vi sov. Huset hadde tilhøyrt mine døde besteforeldre og var såleis gammalt. Eg laga frukost og ordna barna på badet - så kom min dåverande mann ned og vi åt ein god frukost - tok på oss og køyrde ein tur til sentrum. Då vi kom att var det tid for den minste å ha sin ettermiddagskvil og eg gjekk opp på loftet for å legge han. Er merka meg at senga til min mann var oppreidd og fin - det var også min men berre i fotenden. I hovudenden ved puta var dyna dradd til side om om nokon hadde sove der....Eg spurde min mann som var sist ned fra loftet om han ikkje hadde reidd opp mi seng. Då vart han bra kvit i ansiktet sitt og sa at han lova på tru og ære at han hadde reidd opp mi seng slik som si eiga....I ettertid har eg fått vist at det døde ei gammal faster i det rommet for mange mange år sidan. Så det var nok mi mors gamle faster som hadde tatt seg ein liten kvil. Det er mange som merkar skritt og lydar på det loftet. Eg sjølv er ikkje så mottageleg for slikt - men har stor tru på at der finst meir mellom himmel og jord enn vi veit om. Klem til deg og ha ein flott dag - jannetove

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for historien. Den er jo i grunden sød og spøgelset er venligt. Havde bare brug for et lille hvil i din seng! :)

      Slet
  2. Å, for en herlig historie, som er sann!
    Spøkelser finnes iblandt oss hele tiden, men det er ikke alle som opplever dem. Det sies at alle barn har evnen (mange har jo en usynlig venn), men når de blir eldre, forsvinner evnen for mange, særlig de som mister "barnet i seg".
    Jeg har ikke sett spøkelser, men kjent nærvær av det. Men jeg blir ikke redd, og jeg visste hvem det var.
    Men en gang min mann og jeg var og så på et hus til salgs, kjente jeg et så sterkt nærvær at jeg grøste, og måtte gå ut. Senere hørte jeg at de som kjøpte huset, måtte rive det og bygge nytt. Visste jeg det ikke!!!!
    Og når vi er inne på det....jeg har også sett et ufo- romskip, og jeg var ikke alene om å se det, vi var flere. Veldig spessiellt å oppleve.

    SvarSlet
  3. ....men du ser vel kvinnen i enden av trappen, der oppe???

    SvarSlet
    Svar
    1. Sylvia, spørger du mig, er det da en mand for enden af trappen! ;)

      Slet
  4. Jeg tror spøkelser..eller gjenferd..folk som går igjen..usikker på om de ønsker det selv, eller om de bare ikke finner hvile?? Synes egentlig det er litt godt å tenke på at det er noen som forhåpentligvis følger med oss..med det gode for øye:O))
    Har ikke opplevd noe selv, men har selv hatt slike déja-vu-opplevelser..her må jeg har vært før... men vet jeg ikke har det;)
    Nyt dagen, den er veldig kald her. Knus;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er uden tvivl mere mellem himmel og jord og spøgelser er "noget" af det. Deja-vu oplevelser er også spændende, det har jeg også prøvet. :)

      Slet
  5. Jeg tror ligesom Sylvia, at nogle er mere "følsomme" over for spøgelser end andre. Hvis alle børn har evnen, så passer det meget godt på mig, der jo må siges at have barnesindet i bero. Det kunne jeg forestille mig, at du også har. Og jo, jeg har oplevet spøgelser mange gange. Jeg skrev om et af dem her: http://miafolkmann.blogspot.com/2010/02/spgerier.html - og det var faktisk ikke spor behageligt...

    Jeg har aldrig observeret noget i Hollymount, men i mit tidligere gamle hus her i Danmark fornemmede jeg tit, at der var nogen i huset. Og det blev bekræftet af, at alle mine katte (jeg havde på det tidspunkt 4) rejste sig op og stirrede det samme sted hen...

    Jeg har mødt andre spøgelser rundt omkring - men det kan jeg jo passende fortælle om i et lille blogindlæg... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg også, nogle af mere følsomme overfor spøgelser end andre og jeg har haft "fornøjelsen" flere gange. Men jeg er ikke bange! Læste lige om din oplevelse på Madeira og den var overhovedet ikke behagelig. Skulle lige til at skrive, at spøgelser som udgangspunkt er venlige, men det her spøgelser havde vist ikke gode hensigter! :( Glæder mig til dit spøgelsesindlæg! :)

      Slet
  6. Ingen spøkelseshistorie, men jeg hører min mann sette fra seg bilen og ta i døren tyve minutter før han i virkeligheten kommer.
    Kjekt, da rekker jeg alltid å lage noe mat før han kommer, på riktig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da smart! En slags sjette sans? :)

      Slet
  7. Det er mykje mellom himmel og jord... Spennende tema !!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er spændende. Tænker jeg vil blogge mere om det senere. :)

      Slet
  8. Jeg tror også på venlige spøgelser, i vores hus troede mine piger i mange år at det var min mand, som var oppe på toilet om natten. Det var det ikke, nu har de vænnet sig til lydene af døre og trin. Min forhenværende svigersøn, vågnede engang ved et slag på kinden.
    Jeg ser en kvinde for enden af trappen :-)
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så har I altså også et husspøgelse? Ja, jeg har ikke set eller mærket noget endnu og det plejer jeg ellers, så måske er det bare et rygte. Vores hus virker faktisk venligt og harmonisk, men hvem ved? ;)

      Jeg kan altså ikke se en kvinde for enden af trappen. HJÆLP! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.