søndag den 15. januar 2012

Søndagsplan B


Eftermiddagen strækker sig dovent. Solen er forsvundet bag skyerne og energien forsvandt med den. Vi havde gæster i går, fik god mad og rødvin, kom lidt sent i seng. Vi stod op til den flotteste morgen, frost og solskin. Så glemmer man trætheden. Vi spiste morgenmad og gik tur med hundene. Jeg løb tur sidst på formiddagen og nød det fine vejr. Dansende skridt mod solen i horisonten, lyden af løbesko på asfalt, frosne vandpytter og sprød vinterluft. Men efter badet kunne jeg mærke den igen. Trætheden. Den kom snigende og nu hvisker den søde ord i mine ører. Sofa. En lille lur. Bare sidde med en stor kop te og læse krimi, mens timerne kærtegner søndagen og tager den med på tur.

Faktisk har vi ændret planerne for vores søndag. Egentlig ville vi have været i biografen. Film og café. Den nye Sherlock Holmes film skulle være god. Men da vi mødtes over frokostbordet, kæresten og jeg, rystede vi begge på hovederne. Vi gider simpelthen ikke tage af sted. Vi har lyst til at være dovne. Og det med at være doven må vist stå for egen regning, for han er igen kørt ud til huset for at male og behandle spisebordet. Han er ikke typen, som bare sidder stille. Det er jeg til gengæld. Jeg kan sagtens se mig selv sidde ovre i sofaen med en stor kop te og bog. Om lidt. Det er sådan en søndag.

Og er det ikke sådan, man bør gøre? Lade lysten råde. Hvis man har lavet planer, som pludselig ikke er så tiltalende længere, så er de som regel til at lave om. Udskyde. Vi mødes med Sherlock senere på ugen i stedet for. Vi ringer efter pizza, den gode italienske, og vi tænder stearinlys, når skumringen kommer. Vi planlægger næste uges arbejde med huset og de møbler, vi skal have bestilt. Og så slapper vi af.

God søndag. Gør det du har lyst til. Det har søndagen ikke spor imod.

5 kommentarer:

  1. Nemlig Lene, sådan en Søndag rammer også her lige om lidt, masser af læsning gode bøger venter på at blive efterset og læst, selvudviklingsbøger, side om side med krimier, så bliver det ikke meget bedre, og så selvfølgelig levende lys og spandevis af kaffe.
    I kærlige tanker, god læse Søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt at overgive sig bøger, ord og drikke kaffe. God søndag! :)

      Slet
  2. Høres ut om en god plan, Lene. Slik har vi det også her i ettermiddag: Skulle egentlig ned en tur på jobben, men vi har utsatt det, og koser oss heller hjemme. Har spist en deilig middag, kaffen dufter nu deilig i kruset ved siden av meg, og jeg har akkurat avsluttet en kjempegod roman av Milan Kundera - andre gang jeg leser samme romanen, og er fortsatt like glad i den; mer , for nå kjnkjente jeg meg selv i den på en annen måte enn første gang jeg leste den, for da var jeg yngre.

    Ha en fin søndag videre.
    Klem

    SvarSlet
  3. Elsker søndager med tid til alt og ingenting. Helt etter lystprinsippet.

    Nå: grønn te med rabarbra i koppen, fyr i peis, strikking og bok.
    Formiddag: fototur langs fjorden.

    Nyt kvelden med pizza og stearinlys, kjære Lene.

    SvarSlet
  4. For meg er det en personlig seier hver gang jeg gjør det jeg virkelig har LYST til. Å tilbringe en søndag med bøker og kaffe høres perfekt ut. Vi gikk en skogtur i dag, alle fire, og det var jaggu bra for nå kom det mildvær og regn. Det er blankis på veiene, og jeg leser om flere kollisjoner. Ikke bra!

    I kveld har jeg intervjuet en gammel mann som var med på hvalfangst i sydishavet, og endelig fikk jeg tid til å lese/skrive blogg. Det er blant annet en stund siden jeg har fått vært her inne, så nå var det på tide. Jeg måtte smile da jeg så at vi begge hadde et innlegg som het "Bøker, bøker, bøker", men på to ulike dager.

    Nå skal jeg rett og slett ta meg et glass vin! Og kanskje litt knekkebrød med ost!

    Ha en fin kveld, Lene.
    Klem fra Lill-Karin

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.