onsdag den 25. januar 2012

Og en orange stjerne



Lige en lille pause. Lige et par ord. Jeg har flyttet flere kasser og pakket tøj ud. Forsøgt at få det til at være i det nye klædeskab. En del bliver givet videre til et godt formål. Jeg har hverken plads eller behov for at beholde det. Fremover vil jeg være bedre til kun virkelig at købe, hvad jeg ønsker mig og vil bruge. Længe. Og langt mindre end tidligere. Tænker jeg. Men jeg tænker så meget.
Dagen går på hæld. Et par dage endnu, så er det gamle hus pakket ned og vi kan flytte det store læs. Lørdag. Det begynder at ligne et hjem med en masse løser ende, men sådan skal det være. Jeg nyder at være her. At vågne om morgenen og se dagen rejse sig for enden af sengen. Lyset som kommer. Gå ned af trappen og træde ind i et stort og rummeligt køkken. Og apropos køkken, så glæder jeg mig til at lave en lækker curry i aften. Den store og helt igennem uundværlige støbejernsgryde er flyttet ind. Den er genial til den slags retter. I morgen vil her dufte af karry i hele huset, for emhætten er endnu ikke tilsluttet. Elektrikeren har svigtet os og er rendt fra de sidste løse ender. Vi har haft fat i ham. Han lover. Jeg nyder at lave mad i det nye køkken. Køkkenbordet passer i højden og der er masser af plads til kulinariske krumspring.

Mens jeg sidder her og snyder mig til et par ord, siger dagen så småt farvel. Der blev lovet nordlys i går, eller vi blev i hvert fald stillet i udsigt, at der var mulighed for at se det. Jeg så ingenting, men stjernehimlen var smuk. Vi har frostklare dage og nætter. Jeg elsker at betragte stjernehimlen og sige godnat, inden jeg går i seng. Fra mit soveværelsesvindue kan jeg se maleriet. Jeg tænker på Van Gogh. Og jeg ser en helt vidunderlig stjerne hver aften, der ligesom blinker til mig. Den er nærmest orange. Jeg tror det er et godt tegn.

6 kommentarer:

  1. Uhmm, currygryte høres nydelig ut. Deler du oppskriften Lene?

    Flytteprosess er krevende. Men deilig å få en gjennomgang og utsiling av alle tingene sine. Og en gylden mulighet til å kvitte seg med saker man ikke bruker.
    Har ingen planer om å flytte, men kunne ønsket meg en liknende renselse i hjemmet likevel. Men jeg bare tenker på det. Får liksom ikke ut finger'n....

    SvarSlet
  2. http://blog2print.sharedbook.com/blogworld/printmyblog/index.html
    Her er adressen, men du finner linken på innlegget mitt også;) Klart du må komme ut i bokform...mens du venter på den andre;)
    Skjønner du lever trivelige og kaotiske dager mellom gammelt og nytt hus.
    Ha en fin kveld, klem fra meg;)

    SvarSlet
  3. jeg forstår din glæde rigtig godt : ) nyt !!

    knus

    SvarSlet
  4. Det dejlige ved at flytte er blandt andet den oprydnings proces man får i gang sat. Fandt ud af det for et år siden. Nu er her nærmest lidt minimalistisk og kun de ting jeg holder af og har brug for. Dejligt.
    Mad i støbejerns gryden uhmm så skønt. Glædes med dig over dit nye nye hjem. Lyder bare så fantastisk. God dag til dig, og ja en dag til en løbe tur og så meget andet dejligt.
    Knus

    SvarSlet
  5. Smilt til, både ord, bilde og minner om egne forflytninger av jordisk gods.
    Ha en deilig dag.

    SvarSlet
  6. Hei Lene...har ikke glemt at du har lagt deg til som følger hos meg...å skrive kommentar har bare blitt utsatt og utsatt. Nå har jeg lagt deg til blogglisten min...og lover å komme innom.
    Har på ny en gave jeg lodder ut om du vil delta...så legger jeg meg til som følger hos deg!

    Fin fin helg til deg!
    Klem fra Kristin

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.