søndag den 22. januar 2012

Oaser af hygge


Tusmørket sænker sig og landskabet viskes ud. En usynlig pensel nedtoner lyset og trækker streger over himlen. Jeg har tændt stearinlys og sat mig ved spisebordet. Jeg trænger til lidt ord efter dag med flyttekasser, udpakning, frem og tilbage. En lille tilstandsrapport i skumringstimen, inden jeg begynder at forberede aftensmaden i det nye køkken.

Jeg nyder de øjeblikke, hvor jeg kan stille ting på plads. Når et skab er samlet og glas kan flytte ind. Jeg finder små oaser af hygge midt i rodet, tænder stearinlys og sætter en blomst i vindueskarmen. Jeg skaber stemning. En duft af olivenolie, hvidløg og basilikum. Og det kan man faktisk gøre. Man kan nyde processen og finde små åndehuller midt i det kaos, der nødvendigvis må opstå, når man flytter. Rydde lidt op på spisebordet og lave en god middag. Tage en velfortjent pause og bare sidde lidt. Mærke efter. Høre husets åndedrag.

Processen er god. Et skridt af gangen. Der er mange løse ender og hvis man kun spejder efter målet, hvor alt er på plads og i orden, så er der lang vej endnu. Faktisk kan man næsten ikke se det. Det forekommer uoverskueligt. Men på denne måde. Fejre et skab, der pludselig står færdigt, de glas, der flytter ind, tænde stearinlys og bare nyde at være her. På vej. Det er et øjebliks lykke, en lille oase af hygge midt i det store flyttepuslespil.

6 kommentarer:

  1. Jeg forstår deg såå godt, her er det små detaljer som skaper lykken og som er vel verdt å nyte;) Tenker du koser deg i ditt nye hus.
    Ha en fin kveld, klemmings;)

    SvarSlet
  2. Jeg har selv flyttet mange gange, så jeg ved præcis, hvordan du har det. Og det glæder mig, at du har det godt med dine oaser af hygge. Hyg dig! :-)

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Nydelig stemningsrapport, Lene. Så rett du gjør; det er så viktig å skape små oaser der en kan hvile midt i slike perioder som ellers kan være stressfulle nok. Lykke til videre med å få ting på plass i huset, med å flytte hjem!

    Ha en fin , ny uke.
    Klem

    SvarSlet
  5. Ønsker jer uendelige timer af lykke i jeres nye hjem!!
    Knus og må du kun kende til gode stunder hvor du nu bor :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.