lørdag den 28. januar 2012

Noget om at komme hjem


Nogle gange tænker jeg på, at jeg burde være ensom. En kvinde fra byen, som er flyttet langt ud på landet. Jeg kan ikke se mine veninder hver dag eller en gang om ugen. Der er ingen hyppige cafébesøg og gode samtaler over kaffe. De små byture med shopping og god frokost bliver planlagt lang tid i forvejen og der er ikke nogen, der lige kommer forbi. Man kommer ikke lige forbi en markvej i Udkantsdanmark. Men sandheden er at jeg på ingen måde er ensom. Ikke det, der ligner. Jeg befinder mig storartet med at bo herude og have luft under vingerne. Jeg nyder stilheden og den friske luft. Jeg går ture under åben himmel og jeg lever i en slags pagt med naturen. Ser årstiderne folde sig ud og tage over efter hinanden, de karakteristika, der hører hver årstid til. Jeg lærer rytmen at kende og bliver næsten en del af den. Det føles godt. Jeg mærker en helt anden ro indeni. Og byen ligger et stykke inde af motorvejen og i grunden ikke så langt herfra. Det hænder jeg savner den. Så kører jeg derind og den åbner sine arme og tager imod mig. Veninderne er der stadig. Vi holder kontakt via de velkendte sociale medier, SMS og et par gode telefonsamtaler engang i mellem. Mange sagde til mig, at venskaber ville løbe ud i sandet, når jeg flyttede helt herud hvor kragerne vender, men sådan er det på ingen måde. De venskaber, der betyder noget, består. Og efter vi nu er flyttet ud i det nye hus, kan jeg nu virkelig lægge hus til gode weekendbesøg, hvor gæsterne får deres helt eget værelse. Og hvor vi kan koncentrere os om at være sammen, lave mad, gå ture og have fokus på det gode nærvær. Lige netop det har jeg glædet mig ekstra meget til.
Jeg er ikke en enspænder, men der er noget i mig, som kræver plads. Jeg er på ingen måde et flokmenneske, jeg smutter som regel ned af en sidevej. Jeg nyder godt selskab, men jeg holder også af at være mig selv. Alene. Måske har noget i mig blot ventet på dette tidspunkt og vidst, at jeg en dag ville bo på landet, hvor nærmeste nabo hverken er overbo eller ham på anden sal til højre. Når jeg tænker tilbage, kan jeg huske drømme, hvor jeg forestillede mig et sådan liv. Som om jeg bare vidste, at det ville passe til mig og gøre mig godt. Jeg har altid været et naturmenneske og da jeg boede i byen, benyttede jeg enhver lejlighed til at komme udenfor byen. Jeg har brugt skovene og strandene mere end jeg har besøg museer i den indre by. Og det er ikke fordi jeg ikke kan lide museer. Jeg er vild med spændende kunst. Blandt andet. Men den smukkeste kunst er for mig den, jeg finder ude i naturen. Det er skyerne, som danner fantastiske formationer og gamle træer med krogende grene, der kaster skygger som kildrer fantasien og taler til sanserne.

Den oprindelige drøm. Den har altid boet i mig og jeg vidste bare, at den en dag ville blive til virkelighed. Jeg vidste ikke hvornår og slet ikke hvordan, for hvordan kan man forestille sig et liv på landet, når man bor i en lejlighed i hovedstaden? Og når man slet ingen forbindelse har til landet som sådan. Men jeg troede på det og jeg drømte om det. Nu er drømmen blevet til virkelighed og jeg bor i det skønneste hus med højt til loftet. I næste uge skal jeg have indrettet mit kontor, mit magiske arbejdsrum, hvor jeg skal sidde med udsigt over æbletræer og marker og skrive, mens fuglene synger. Det er en vigtig del af min drøm. Jeg er kommet hjem. Det siger mig bare, at man aldrig skal opgive sin drøm. Intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet og som vælger at lytte til det, der pusler i den indre drømmeverden. Giv aldrig op! Tro på det, håb, og bliv ved med at drømme. Og når der en dag åbner sig en dør eller bare en sprække, hvor et håbefuldt lys bryder mørket, så følg det. Gå efter det lys.
Ha' en fantastisk lørdag. Jeg ved godt, hvad jeg skal lave. De sidste flytteøvelser. Sæt i gang!

6 kommentarer:

  1. Ensomhed kommer inde fra. Og der er du vist ikke i fare.

    SvarSlet
  2. Vi må ligne hinanden på mange måder, Lene. Jeg er også en bybo, der elsker livet i byen, men jeg stortrives alligevel på landet. Når jeg er i England, er jeg langt væk fra alt og alle. Himlen er mørk og stjerneklar, for der er ingen lys fra omkringliggende huse. Alligevel er det så rimeligt tæt på "civilisationen", at jeg kan tage dertil, hvis jeg vil det. Men som regel nyder jeg bare at være lige dér, sammen med dyrene og træerne og mine tanker. Jeg holder meget af selskab, men er også glad for mit eget. Hver ting til sin tid. :-)

    SvarSlet
  3. Venskaber dør aldrig ud Lene heller ikke om vi så flytter om på den anden side af jorden, hvis vi stadigvæk ønsker et venskab er det op til os selv at ville det og så skal det nok også holde.
    Hvor bliver det en dejlig base at sætte alle dine tanker i, jeg glæder mig til at høre mere om dit nye arbejdsværelse og erfare flere nye gode ideer/tanker og poesi fra dit nye domisil.
    Jeg er selv flytte fra en Odense forstad til Stenbroen i Odense midtby og jeg fortryder ikke et second, det har bare noget at gøre med hvor gode vi er til at omstille os, at arbejde positivt med vores tanker så at sige.
    I kærlige tanker, god Weekend.

    SvarSlet
  4. Ja, ensomhet er hva du gjør det til. Og de gode relasjonene er alltid der, selv om man flytter langt bort. Det finnes så mange muligheter for å holde kontakten i dag.
    Det høres vidunderlig ut med det nye huset på landet, Lene... Og jeg tror det kommer til å være vanvittig godt å sitte og skrive der... :-)
    Stor klem til deg

    SvarSlet
  5. Det er noe med det å være ensom alene, enn ensom sammen med mange. Det er to helt forskjellige ting.
    Jeg elsker å være alene, og la tankene fare. Nyte ensomheten, der jeg kan gjøre mine egne ting. Men jeg nyter også å være sammen med gode venner.
    Så deilig å høre at dere har kommet på plass i deres flotte hus, der du allerede nå føler du hører til.
    Ha en riktig fin weekend, Lene.

    SvarSlet
  6. Selvom jeg bor på landet, ingen tætte naboer er jeg aldrig ensom og ville aldrig bytte for andet. Elsker livet på landet tæt på naturen.
    Dejligt at vide du er kommet til det rigtige sted :-)
    Knus.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.