søndag den 8. januar 2012

I drømmebærerens favn

The future belongs to those who believe in the beauty of their dreams.
- Eleanor Roosevelt –

Drømmebæreren går aldrig tom. Hun møder nye veje, længsler og håb på deres egne betingelser og kan hele tiden holde drømmene friske. Dræb drømmedræberen, jag hende bort, forvis hende til helvede. Og med de ord ønskede Janna mig en dejlig lørdag i drømmebærerens favn.

Jeg smilede stort. Det var gode ord. Det var vand på min mølle og fantasien dansede lystig i stuekrogene. Det orange lys brændte. Hvis du var en ludobrik, drømmedræber, så slog jeg dig hjem! Hun kiggede forbavset på mig og luskede ud af bagdøren. Det var ikke en lørdag efter hendes smag. Kvinder, der forstår, at vi må tro på vores drømme. Give dem plads. De er som planter, de skal have lys og luft. De skal vandes og de skal passes og plejes. De trives, når man tænker på dem. Hvis man virkelig koncentrerer sig, kan man få dem til at vokse. Når man lukker øjnene og mærker den gode drømmefølelse. Lader sig kærtegne af de tanker, der er spundet af drømmeguld og virkelig fornemmer, hvor godt det gør, når man ikke længere lader sig diktere af andre. Hjertet har sin egen dagsorden. Drømmene opstår i hjertet og de spirer og gror, hvis man giver dem gødning.

Men hvor skal jeg finde gødning henne?, spørger du måske og ryster på hovedet. Det er søndag og skyer sejler ind over den himmel, der var blå i den tidlige morgenstund. Nu er den tvivlsom, himlen. Og som bekendt er tvivl noget af det, drømmedræberen synes allerbedst om. Så slår hun til. Måske mærker man det ikke med det samme, men hun sniger sig ind. Bagholdsangreb. Det mindste tegn på svaghed, et drys af tvivl, så er hun et skridt nærmere sit mål. Man kan mærke hendes ånde i nakken og den dufter ikke af syrener. Så er det sagt. Men du, der findes faktisk et sted, hvor man kan gå hen i sådanne situationer.

Et sted ude i skoven ligger der et lille hus. Man kan ikke se det fra vejen, man må dreje ned af den lille sti, der fører til højre efter det store egetræ. Og når du nu alligevel passerer det gamle egetræ, så stands op og giv det et kram. Det sætter det stor pris på. Faktisk er det sådan, at træet gerne vil give dig lidt af sin kraft. Dets rødder går dybt ned i jorden og det bærer på gode hemmeligheder. Bliv stående lidt og lad dig fylde af mod. Styrke. Gå så videre ned af den lille sti og tag dig ikke af, at vejen synes lidt ufremkommelig. Den giver dig plads, efterhånden som du kommer frem. Et skridt af gangen. Vejen åbner sig og pludselig kommer du til en lysning midt i skoven. Der ligger huset. Der svæver en rovfugl over huset, den følger dig med sit falkeblik, selvom det muligvis er en musvåge. Men når du har banket på døren og er blevet lukket ind, vil du erfare, at det ikke er en musvåge. Det er en drømmevåge. Den passer på de gode drømme og holder vagt udenfor huset. Den følger mennesker på vej, som er kommet for at møde den gode kvinde, der bor bag den grønne dør. Denne vej, synes den at sige med sit tavse skrig. Tøv ikke, træd indenfor.

Nu sidder du i stuen hos drømmebæreren. Hun har tændt ild i pejsen og hun serverer krydret te og drømmekage. Du får varmen og bliver rød i kinderne. Tvivlen fordamper og du kan nu mærke en god følelse tage bolig i din krop. Hun smiler, drømmebæreren. Hun har mystiske symboler på sin kjole, der glimter i lyset fra ilden. Du spekulerer på deres betydning, men hun ryster bare på hovedet. Det skal du ikke bryde din hjerne med. Du skal koncentrere dig om din drøm. Du søger i dit hjerte og rækker hende forsigtigt et lille skrin. Hun tager det højtidligt og kysser det forsigtigt med sine røde drømmelæber. Velsigner det. 'Du skal tro på din drøm', siger hun så og giver dig skrinet tilbage. 'Det er en god drøm. Uanset hvad drømmedræberen bilder dig ind, så skal du ikke tro på det. Hun er fuld af løgn!' Nu slår hun en mild latter op og du ler med hende. Her i den varme stue med det blide lys, opfyldt af drømmekage og en te, der varmer både krop og sjæl, har tvivlen ikke en chance. Du forstår, at du må følge dit hjerte. Hold ikke op med at tvivle, har Paulo Coelho sagt, men lad ikke tvivlen paralysere dig. Hun nikker. Paulo har skam også været på besøg der i huset og fået sit drømmeskrin velsignet.

Det går et stykke tid og du ønsker, at tiden må stå stille. Det gør så godt at sidde foran ilden og drikke te, mens drømmen vokser sig stærkere, kysset, velsignet og anbragt i hjertet. Kan den bære, tænker du, når jeg igen står ude for døren? Kan jeg tage den med mig, tro på den og fortsætte med at pleje den? Kan jeg holde drømmedræberen på afstand? Eller vil min tvivl igen og igen sætte mig på prøve? Hun nikker. Men den bliver stærkere for hver gang. Drømmen. 'Og hvis du bliver for meget i tvivl, så kommer du bare tilbage, mit barn.' Hendes smil er som smørblomster på en sommereng. 'Du er altid velkommen her. Fremtiden tilhører dem, som tror på skønheden i deres drømme.'

Skønheden. Drømme. Skønheden. Drømme. Mens du går hjem med drømmeskrinet i dit hjerte, kan du høre hendes stemme i dit hoved. Hun er et ekko fra det godes land. Et land, som du altid kan besøge og få fyldt din drøm op. Det er godt at vide. Der er altid plads til dig og din drøm i drømmebærerens favn. God søndag.

7 kommentarer:

  1. Enig. Det kræver mod at kaste sig i drømmebærerens favn. Så er der ingen vej tilbage.

    SvarSlet
  2. Jeg kjenner dem begge...drømmedreperen og drømmebæreren... Har hatt mye kontakt med drømmedreperen, jobber stadig med å avslutte bekjentskapet...

    Håper du har en GOD DAG! klem

    SvarSlet
  3. Ja, drømmebæreren kan jeg bedre lide... :-) Lad os gøde drømmene, for du og fru Roosevelt har så evigt ret... ;-)

    SvarSlet
  4. Vakkert. Oppløftende. Innsiktsfullt. Som alltid godt å lese det du skriver. Morro at jeg kunne inspirere! :-)

    Ha en fin søndag videre, Lene. Kanskje tilbringer du den i deres nye, flotte hus...?
    Klem

    SvarSlet
  5. jeg hadde takknemlig tatt i mot bæreren.. for nå er jeg lei dreperen som ødelegger nattesøvnen hver eneste natt nå..

    ha en god aften

    SvarSlet
  6. Vil osse søge og finde drømmebæren, for det er drømmedræberen der har fat, men ud skal den ja den skal.....Tak for dine modige, smukke og velsigende ord Lene, du er fantastisk inspirerende.
    Glæder mig til i morgen, når jeg atter tager forbi..
    Knus

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.